0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Mette Frederiksen: »Hold igen med fyresedlerne«

Regeringen indfører lønkompensation til private virksomheder.

Politik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen forsøger nu at undgå, at tusindvis af lønmodtagere bliver fyret som følge af coronasmitten.

Konkret vil regeringen betale en stor del af lønnen til alle private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af covod-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 procent eller mere end 50 ansatte.

I det tilfælde får virksomheden en lønkompensation fra staten på 75 procent af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kroner pr. måned, hvis de undlader at varsle fyringerne. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 procent, dog maksimalt 26.000 kroner pr. måned.

Fra statsminister Mette Frederiksen (S) er budskabet klart:

»Hold igen med fyresedlerne«, siger hun på et pressemøde.

Styrken ser vi nu

Aftalen er på ganske kort tid lavet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

»Jeg tror aldrig, der er blevet lavet en aftale med så potentielt vidtrækkende konsekvenser så hurtigt«, siger Mette Frederiksen.

»Den danske model er stærk, og styrken ser vi nu«, siger hun og understreger, at alle parter bidrager.

Virksomheden skal love, at den ikke varsler fyringer, mens lønmodtagere skal bidrage ved at afholde frem dages ferie eller afspadsering i perioden.

Ordningen er midlertidig og gælder fra 9. marts og frem til 9. juni. Ifølge regeringens notater vil ordningen koste i omegnen af 2,6 milliarder kroner.

»Det ser vi som en fornuftig investering i, at mennesker ikke bliver fyret fra deres arbejde«, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Han understreger, at der ikke er lagt noget loft over, hvor mange lønmodtagere, der kan blive omfattet af ordningen. Derfor kan regningen til statskassen også blive større.

Et positivt bidrag

I Dansk Arbejdsgiverforening er administrerende direktør Jacob Holbraad, der er medunderskriver på aftalen, tilfreds.

»Det her vil koste statskassen dyrt, men der er ingen tvivl i mit sind om, at hvis vi ikke gjorde det her, så ville det komme til at koste statskassen og dermed os alle sammen endnu dyrere. Derfor er det en klog og god aftale, som vil bidrage til at sikre, at der er færre mennesker, der vil miste deres job«, siger han.

Også Lizette Riisgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har skrevet under på aftalen.

»Det er min klare overbevisning, at den her aftale vil udgøre et meget væsentligt positivt bidrag til at skabe tryghed for lønmodtagerne i den her svære situation. Og jeg forventer selvfølgelig også, alt efter hvordan det udvikler sig, og hvor hurtigt det udvikler sig, at vi så med regeringen og som arbejdsmarkedets parter kan sætte os sammen igen for at finde yderligere fælles løsninger«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?