0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Midnatsmail fra Heunicke: Vi beklager nøl i sag om sydkoreansk tilbud

Sundhedsministeren beklager nu, at myndighederne ikke fulgte tilstrækkeligt op på tilbud om test fra Sydkorea. Der sker »fatale fejltagelser«, mener DF.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Politik

En beklagelse fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tikkede kort før midnat søndag aften ind i indbakken hos partiernes sundhedsordførere.

»Flere af jer har sikkert læst i Berlingske Tidende her til aften, at de danske sundhedsmyndigheder er blevet kontaktet af sydkoreanske embedsmænd, som har tilbudt at sælge testkit til COVID-19 fra sydkoreanske leverandører. Beklageligvis har de danske sundhedsmyndigheder ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på henvendelsen fra de sydkoreanske embedsmænd«, lyder det blandt andet i mailen, som Politiken er i besiddelse af, og som var adresseret ’Følgegruppen for COVID-19’.

Beklagelsen kommer, efter at Berlingske i går kunne fortælle, at både sydkoreanske og danske leverandører løb panden mod en mur, da de forsøgte at sælge tusindvis af corona-testkit til de danske sundhedsmyndigheder. Direktøren for organisationen KOTRA (Korea Trade-Investment Promotion Agency) fortæller i Berlingske, at han fik nej, da han forsøgte at sælge flere danske myndigheder tests fra fire sydkoreanske producenter.

I gårsdagens mail lover sundhedsministeren, at medlemmerne af følgegruppen »snarest muligt« vil få en skriftlig orientering om forløbet samt »en status for det videre forløb, når vi er klogere på, hvilke muligheder der er for køb af testkit fra Sydkorea«.

Indtil søndag aften var regeringens officielle melding, at kun udvalgt sundhedspersonale og folk med alvorlige symptomer skulle testes. Nu lyder meldingen, at alle med mistanke om moderat til svær covid-19 skal testes. Ændringen i strategi foretages på baggrund af anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som netop opfordrer til at teste flere.

Mandag vil sundhedsministeriet angivelig forsøge at genoptage den tabte kontakt med de sydkoreanske leverandører.

»Ministeriet er ved at afklare det præcise forløb, men mit ministerium har allerede her til aften rakt ud til den sydkoreanske ambassade i København med henblik på i morgen tidlig at genetablere en kontakt om muligt køb af testkit fra de sydkoreanske leverandører«, skriver ministeren.

Netop Sydkorea er et af de lande, der ser ud til at have størst succes med deres håndtering af corona. Siden udbruddet i landet var værst i slutningen af februar, er antallet af nye coronatilfælde er dalet stabilt.

»Fatale fejltagelser«

Meldingen om den kommende orientering falder på et tørt sted for flere sundhedsordfører.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, bad selv tidligere på søndagen ministeren om en forklaring på forløbet. Hun vil også gerne vide, om Danmark har takket nej til andre tilbud, end dem, som Berlingske beskriver:

»Hvem er det, der sidder og siger nej til det her? Har ministeren været vidende om det her, eller er det Søren Brostrøm? Eller er det noget, der slet ikke kommer op i systemet? Jeg synes, det er fatale fejltagelser«, siger hun.

De danske myndigheders har haft en »en zig-zag kurs« i forhold til test, mener hun.

Annonce

Også Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener, at orienteringen fra sundhedsministeren er på sin plads.

»Det ser selvfølgelig ikke særligt heldigt ud. I sådan en situation har vi brug for alle de testkits, vi overhovedet kan få fat i. Nu har vi set det - både med sagen fra Sydkorea og vi har set det med PentaBase (den danske diagnostik-virksomhed, der tilbød testkits red.) - at der åbenbart også er nogle private leverandører, der er i stand til at stille test-kit til rådighed. Der er klart, at det har vi rejst overfor ministeriet«, siger han.

»Vi har også en klar forventning om, at man nu får undersøgt, hvad der er af muligheder, fordi det er afgørende at den testkapacitet, der er, også udnyttes«, tilføjer han.

Samme toner lyder fra Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

»Vi skal selvfølgelig have kulegravet den skandale det er, at der er blevet afviste tilbud om hjælp til større test kapacitet. Vi bliver også nødt til at få vished for, om der er andre leverandører, som er blevet afvist. Der gælder også leverandører af værnemidler, altså masker, visirer, briller, handsker, håndsprit mv.«, skriver han i en sms til Politiken.

Læs mere:

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: DFs ledelseskrise, en syngende minister og Støjbergs #MeToo-moment
    Madsen & Magten: DFs ledelseskrise, en syngende minister og Støjbergs #MeToo-moment

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Lars Krabbe

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Bramsens FE-boomerang, Pias privatskole og Kofods fortid
    Madsen & Magten: Bramsens FE-boomerang, Pias privatskole og Kofods fortid

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Jacob Ehrbahn

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Elbiler, corona-hykleri og Danmarks nye Malcolm X
    Madsen & Magten: Elbiler, corona-hykleri og Danmarks nye Malcolm X

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts