0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Kritiske læger: Minister forvirrer unødigt om test

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) varsler offensiv teststrategi, men virkeligheden er en anden, siger fagfolk. I Venstre undrer man sig over forløbet.

Politik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske sundhedsmyndigheder skal teste »mere aggressivt«, så flere danskere kan få vished for, om de er smittet med coronavirus, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag.

Men der har været skiftende meldinger fra ministeren, og det forvirrer, mener flere fagfolk, mens de praktiserende læger advarer om, at virkeligheden slet ikke afspejler ministerens ambitioner. Hverken testkapaciteten eller arbejdsgangene i sundhedssystemet er klar til den mere offensive teststrategi, lyder det.

»Det skal jo starte med nogle politiske intentioner. Det er bare lidt frustrerende at være derude, for når ministeren siger sådan, så går folk straks hen til deres læge, og så siger lægen, at det kan ikke lade sig gøre. Den situation skal vi helst ikke havne i for mange gange. De politiske intentioner skal være der, men så skal mulighederne også være der«, siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Konkret afventer han lige nu en instruks, der fortæller, hvilke fagfolk der er ansvarlige for at henvise hvilke grupper.

»Det skal helst være en instruks, som ikke overhaler mulighederne. Det giver så meget usikkerhed og ekstra arbejde, at vi ikke kan det, vi gerne vil, og det, der står i retningslinjerne«, siger Anders Beich.

Ifølge retningslinjerne skal alle med mistanke om moderat til svær covid-19 testes, ligesom ansatte i kritiske funktioner i sundhedssektoren skal testes ved lette til moderate symptomer. Også fødende kvinder, hvor der er mistanke om smitte, skal testes. Lørdag meddelte Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, at der ikke var kapacitet til at teste alt relevant sundhedspersonale. Søndag eftermiddag gik Magnus Heunicke i medierne og varslede den mere offensive teststrategi.

Formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Joachim Hoffmann-Petersen, kalder det »frustrerende«, at Danmark ikke har haft en helt tydelig strategi for test af coronavirus.

»Det gør det besværligt og frustrerende at være hospitalsledelse, når man ikke har nogen pejlemærker, man kan styre efter«, siger han.

Han oplever, at strategien handler mere om, hvad der er til rådighed af testkapacitet.

»Man har forsøgt at tilpasse retningslinjerne til de ressourcer, man har haft til rådighed. Og det er sjældent en god måde at gøre det på. Det plejer at være bedre at justere udbuddet til behovet frem for at justere behovet til udbuddet«, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Venstre undrer sig

I Dansk Sygeplejeråd understreger formand Grete Christensen vigtigheden af, at både medarbejdere i sundhedsvæsenet og borgere »kan følge med og forstå de meldinger, der er«.

»Fra starten har de været meget klare på, at vi skulle teste de nødvendige. I onsdags kom det så, at nu skulle vi også kunne teste de sundhedsfaglige. Og så kom forsyningsproblemerne. Og så pludselig ændrer vi teststrategien. Ja, den har måske ikke været helt klar«, siger hun og vælger at tro på, at der nu er lagt en vedvarende strategi.

På Christiansborg har der hidtil eksisteret en uudtalt våbenhvile, hvor de andre partier har holdt sig fra at kritisere regeringen. Det holder Venstre fast i, men sundhedsordfører Martin Geertsen undrer sig alligevel over forløbet.

»Vi har i vores parti vedtaget at have en stille undren over det her forløb. Når jeg siger det på den måde, er det, fordi jeg ikke tror, at tiden er til at rende og banke hinanden oven i hovedet. Men vi undrer os da lidt over forløbet med, om der skulle være ændret i teststrategien eller ej«, siger han.

Han kan således ikke se, at regeringen nu skulle have taget en mere »offensiv« teststrategi i brug, som sundhedsministeren ellers fastslog på pressemødet mandag.

»Jeg vil nødig ud i en karaktergivning lige nu, for jeg synes, det er vigtigt, at vi prøver at holde noget politisk sammenhold omkring den situation, vi er i lige nu. Men jeg vil bare komme med en opfordring om, at man er fuldstændig skarp i sin kommunikation og har den rigtige forventningsafstemning med dem, der sidder og modtager budskabet, altså befolkningen«, siger Geertsen.

DF-sundhedsordfører Liselott Blixt kan heller ikke få øje på, præcis hvad det nye offensive element i regeringens teststrategi består af.

»Jeg er ikke tilfreds endnu. Derfor vil jeg stille spørgsmål til sundhedsministeren i morgen (tirsdag, red.) om, hvem der fremover skal testes. Vil de teste flere end dem, der bliver indlagt sygehusene? For det tal stiger jo, og så er det jo klart, at man kommer til at teste nogle flere. Men vil de gøre mere end det?«, spørger Liselott Blixt.

Hun kræver desuden en redegørelse fra Magnus Heunicke om, hvem der har ansvaret for, at der ikke blev reageret med det samme, da der kom henvendelser med tilbud om hjælp udefra. Mandag måtte Heunicke beklage og undskylde, at sundhedsmyndighederne ikke havde reageret tilstrækkeligt på et tilbud fra sydkoreanske embedsmænd, der ville sælge testkit.

»Hvis man har en minister, som ikke sikrer de ting, man har brug for – det være sig test, sprit, masker, whatever – så virker det jo ikke befordrende«, siger hun.

At Danmark ikke reagerede på Sydkoreas tilbud, er sundhedsordfører i Enhedslisten, Peder Hvelplund, også utilfreds med.

»Det er selvfølgelig ikke acceptabelt i den situation, vi står i nu med stor mangel på testkapacitet. Det her handler om, at vi skal sikre de bedst mulige arbejdsforhold og -betingelser for vores sundhedspersonale, der arbejder ude i frontlinjen«, siger Peder Hvelplund, der dog er tryg ved, at regeringen og myndighederne har bedre styr på det nu.

Annonce

Vil teste så mange som muligt

Sundhedsminister Magnus Heunicke forholder sig ikke til den konkrete kritik, men skriver i en mail til Politiken, at overbygningen på den hidtidige teststrategi består af tre dele:

»Først et klart strategisk mål om, at vi vil teste så mange som muligt. Dette er en ændring i forhold til tidligere udmeldinger. Dernæst en implementeringsstrategi ude i sundhedsvæsenet af de grupper, der allerede var omfattet. Det er nødvendigt, fordi vi de sidste par dage har set et fald i antallet af tests, og der har været meldinger fra flere regioner om, at personale i kritiske funktioner ikke kunne blive testet«.

For det tredje skal strategien udbygges til at teste flere grupper, i takt med at testkapaciteten øges:

»Konkret flere ansatte på sundheds- og ældreområdet samt flere i den gruppe af patienter med lette symptomer, der bliver henvist til sygehusenes nyoprettede covid-19-vurderingsenheder«, skriver sundhedsministeren.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) rettede på mandagens pressemøde henvendelse til landets sundhedspersonale, hvoraf flere har udtrykt bekymring over ikke at kunne blive testet for corona:

»Det er vigtigt at sige, at vi tester ikke symptomfri medarbejdere, som er bekymrede. Man skal have lette symptomer for at blive testet. Der skal være en vurdering af, at man varetager en kritisk funktion, og arbejdsgiveren skal synes, at det giver mening. Og der skal være en lægelig vurdering af, at det giver mening at teste«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?