Hvordan kommer vi ud af krisen?: Ellemann holder på skattestop, og Østergaard vil fremrykke den grønne omstilling

En række partiledere efterlyser i Berlingske, at statsminister Mette Frederiksen kommer med en køreplan for genåbningen af Danmark og genopretningen af dansk økonomi.

Men hvordan forestiller de sig selv, at problemerne skal løses, og kender vi virussens konsekvenser godt nok til at lægge en reel plan på dette tidlige stadie i epidemien?

Politiken har talt med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Radikale Venstres leder, Morten Østergaard.

Efter interviewene blev afholdt, har regeringen meddelt, at den næste uge vil indkalde til forhandlinger om netop genåbningen af Danmark.

Foto: Claus Bonnerup

Jakob Ellemann-Jensen: »Det er aldrig spild af tid at lave en plan«

Jakob Ellemann-Jensen, lige nu er vi i corona-krisens tredje uge. Sundhedsstyrelsen har forudset, at epidemien først vil toppe i dens sjette eller syvende uge. Altså omkring påske. Er kravet om en plan for genåbning af Danmark ikke en lidt utidig efterlysning?

»For det første har jeg ikke fremsat noget krav om noget som helst. Jeg opfordret statsministeren til at indkalde til drøftelser om det. Og jeg har anbefalet, at man gør det«.

»Jeg tænker, at det gør regeringen sig nok nogle tanker om. Alt andet ville være uansvarligt, så selvfølgelig gør man det. Og der er det, jeg siger: Jamen, var det ikke en idé, at vi udvidede kapaciteten til at få hovederne i det her til også at involvere resten af Folketinget?«

Hvilke tanker gør I jer om, hvornår det er det rette tidspunkt at genåbne Danmark?

»Jeg ved ikke noget om, hvornår det er det rette tidspunkt. Det må jo bero på primært en sundhedsfaglig vurdering: Hvornår tillader smitterisikoen, at man kan gøre det? Det afhænger også af, hvad er det for forskellige scenarier, man ser ind i? Handler det om, at man skal isolere dem, der er særligt udsatte for, at resten af os kan gå på arbejde? Hvordan tænker man, at man skal åbne? Vil man gøre det trinvist, vil man åbne for institutioner, skoler og uddannelse?«

Er det overhovedet muligt at lave en plan med nogen konkreter uden et overblik over, hvor lang og stor krisen er?

»Ja, det tror jeg, det er. Selvfølgelig skal den indeholde forskellige scenarier. Og man skal selvfølgelig være klar til at afvige fra sin plan«, siger han.

Hvor mange penge skal der sættes af til en genopretningsplan?

»Det tør jeg ikke at sætte et tal på. Det, som jeg har foreslået i forbindelse med hjælpepakkerne, er jo at have en fond på de her 300 mia. kr., og det er jo her og nu-penge. Hvis man laver en langsigtet redningsplan, er det nok i højere grad nogle blivende løsninger, som vi skal til at drøfte, og så bliver det pludselig nogle andre tal.«

Hvad er det for andre tal?

»Det får du mig ikke til at sætte tal på.«

I Berlingske efterlyser du svar på en række spørgsmål. Du spørger blandt andet, hvordan regeringen vil håndtere den langsigtede, økonomiske krise. Hvad mener du selv svaret bør være?

»Hovedpunktet i det her er, at vi skal sikre, at de, der skaber arbejdspladser i Danmark, har de bedste vilkår for at gøre det. Og der er skattestoppet et element. Men hvis vi kan gøre det nemmere på forskellige måder at drive virksomheder, så skal vi også gøre det«

»Det samme hvis vi kan lave nogle investeringer samfundsmæssigt. Nu har vi jo lige løftet anlægsloftet for indeværende år. Men hvad er der af infrastrukturprojekter, som vi også skal have set på? Også i forbindelse med hele klimaomstillingen. Er der nogle offentlige projekter, der skal sættes i søen? Det vil være noget af det, som vi vil spille ind med. Men nu er det jo ikke os, der sidder i regeringen lige i øjeblikket, og derfor er det ikke os, der har serveretten.«

Du nævner også, at der skal findes et svar på, om der er særlige dele af den offentlige sektor, man skal åbne før andre for at undgå skadelige sagspukler? Er det noget, I vil anbefale i Venstre?

»Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der skal åbnes før andet. For det afhænger jo i al væsentlighed af en sundhedsmæssig vurdering. Men det, man også bliver nødt til at tage med i betragtningen, det er jo: Hvad er det for nogle ting, vi er afhængige af?«.

Er det, du efterlyser, i virkeligheden en ret så klappet og klar plan fra regeringen, som I oppositions- og støttepartier så kan spille ind på?

»Hvordan de griber det an fra regeringens side, tilstår jeg dem gerne en metodefrihed. Jeg appellerer bare til, at det her er noget, man gør sig tanker om. At det er noget, man enten kommer med et udspil på, eller noget, hvor man inviterer Folketingets partier til at komme med vores input«.

»Vi havde en meget positiv uge i sidste uge, hvor finansministeren og erhvervsministeren kom med et udspil, havde drøftelser med alle Folketingets partier, og så sad vi ellers i nattens løb og fik flikket en aftale sammen, som alle kunne bakke op om. Og som ovenikøbet var beløbsmæssigt den største hjælpepakke, vi nogensinde har set i Danmark. Den blev sådan set forhandlet på plads på under et døgn. Det her er nok noget, der kommer til at tage længere tid. Vi har også længere tid til det. Men jeg synes bare, det ville være rettidig omhu, at man involverede Folketingets partier i det.«

Lad os sige, at I blev indkaldt til lignende forhandlinger eller dialogmøder om en genopretningsplan af Danmark. Ville I i Venstre så plædere for, at nogle grupper skulle kunne komme ud i samfundet igen, mens andre og mere sårbare grupper skulle blive hjemme? At det skulle være sådan en gradvis nedtrapning af krisen?

»Igen det er jo det sundhedsmæssige, som er omdrejningspunktet for, hvilken model man vælger for det her. Og det har jeg ikke den fornødne indsigt i«, siger han og bemærker:

»Jeg vil håbe, der er nogle med en større indsigt end mig, der gør sig nogle tanker om det, og ellers er de hermed opfordret til det.«

Er det ikke en masse skønne spildte kræfter at gøre sig nogle tanker om noget, som man i virkeligheden har så lidt overblik over på nuværende tidspunkt?

»Det er aldrig spild af tid at lave en plan«.

Foto: Jens Dresling

Morten Østergaard: »Vigtigt at betrygge folk i, at vi er i sporet«

Mens Jakob Ellemann-Jensen taler om en plan, der både rummer løsninger for genåbningen og genstarten af det danske samfunds og den danske økonomi, fokuserer Radikales Morten Østergaard især på sidstnævnte:

»Det vi gerne vil i gang med at diskutere er, hvordan vi får sat gang i samfundsøkonomien, så den udvikler sig sundt, når vi forhåbentligt har håndteret sundhedskrisen i forhold til coronaepidemien«, siger han.

»Både fordi, så er vi parate, og for at give folk den tryghed, at vi er ved at lægge planer for, hvordan vi kan redde deres job eller skabe et nyt til dem, der har mistet det, på den anden side af coronakrisen«.

Har man ikke brug for et overblik over, hvor langvarig den her krise bliver, før man ved, hvad det er for en type plan, man skal lægge for at komme ud af den?

»Det, vi jo desværre kan se, er, at de internationale organisationer som for eksempel IMF (den internationale valutafond, red.) sammenligner det med finanskrisen. Vi kan se ledighedstal, der udvikler sig hurtigere end under finanskrisen. Det gør, at jeg ikke er et øjeblik i tvivl om, at vi får brug for en stor økonomisk genstartsplan for Danmark. Og der er det efter min opfattelse både vigtigt at være parat og også vigtigt at betrygge folk i, at vi er i sporet«.

Kan man lægge sådan en økonomisk genstartsplan uden at vide, hvor stor krisen er?

»Ja, det kan man. Fordi dét, som det blandt andet handler om, er at kigge på de mange planer, vi har for den grønne omstilling og se, hvilke beslutninger vi kan fremrykke. For eksempel på de planer, der er for renoveringer af den almene boligsektor: se, om der nogle af de titusindvis af boliger, der stod over for blandt andet energirenovering, som, vi kan se, er byggesagsmodne nu, så de kan være parate, når vi igen kan give los for samfundslivet.«

Hvor mange penge forestiller du dig, der skal sættes af til den her genopretningsplan?

»Jeg har ikke et endegyldigt tal, Jeg kan bare sige, at jeg tror, behovet er, som økonomerne siger, mange milliarder.«

I mener i Radikale Venstre, at det allerede nu er relevant at tale om, hvordan vi skal holde Danmark oven vande efter krisen. Hvornår, mener I, er det rette tidspunkt at genåbne Danmark?

»Vi håber vel alle sammen, at det, vi gør, virker, men om det virker nok til, at vi kan normalisere lige efter påske, er for tidligt at sige.«

Kommer det ikke til at være nogle forskellige økonomiske greb, man skal gribe til, alt efter om krisen varer til påske eller helt til sommerferien?

»Nej. Selvfølgelig bliver den samlede pris for samfundet mindre, jo hurtigere vi kan normalisere samfundslivet igen.«

»Men jeg tror simpelthen ikke, at der er nogen chance for, at vi slipper for – i meget lang tid efter det her – at komme til at kæmpe med efterveerne. Og derfor er jeg ikke nervøs for, at vi kommer til at træffe for vidtgående beslutninger. Det, jeg kan være nervøs for, er, at vi ikke er klar, hvis ikke vi kommer i gang, og så kommer den politiske proces, der nødvendigvis må være, til at forsinke genopretningen.«

Kan man ikke omvendt risikere ikke at træffe vidtgående beslutninger nok, hvis man begynder diskussionerne nu, inden man har overblik over, hvor lang og stor krisen bliver?

»Nej, så vil man jo i givet fald, som man følger udviklingen, skulle tage nogle nye«.

Flere økonomer har vurderet, at den danske nedlukning kan resultere i en langvarig nedtur, og WHO har advaret om, at en nedlukningsstrategi kan give uoverskuelige sociale og økonomiske konsekvenser. Kommer der et tidspunkt, hvor prisen for indsatsen bliver for dyr i forhold til det danske velfærdssamfunds fremtid?

»Når man kommer længere frem, skal man overveje, om det giver det mening at opretholde alle de skridt vi har taget, hvis vi er inde i en positiv gænge.«

»Det gælder en lang række ting. Hvor længe skal vi blive ved at have begrænsninger på, hvor mange personer der kan stimle sammen, og om man kan tage ud at rejse? Det er jo ikke noget, man bare kan forlange, at en professor i virologi et eller andet sted skal fortælle os. Det er jo i meget høj grad politiske beslutninger, og de politiske beslutninger må selvfølgelig også vejes op mod, hvad omkostningen er. Og det ligger jo også i det, vi siger i dag. At vi skal være klar til, når vi får styr på det, at erstatte det med noget andet. Hvor vi tester folk på anden måde. Isolerer dem, der rent faktisk er konstateret med corona, men lader andre passe deres arbejde igen«.