En række partiledere efterlyser i Berlingske, at statsminister Mette Frederiksen kommer med en køreplan for genåbningen af Danmark og genopretningen af dansk økonomi.
Men hvordan forestiller de sig selv, at problemerne skal løses, og kender vi virussens konsekvenser godt nok til at lægge en reel plan på dette tidlige stadie i epidemien?
Politiken har talt med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Radikale Venstres leder, Morten Østergaard.
Jakob Ellemann-Jensen: »Det er aldrig spild af tid at lave en plan«
Jakob Ellemann-Jensen, lige nu er vi i corona-krisens tredje uge. Sundhedsstyrelsen har forudset, at epidemien først vil toppe i dens sjette eller syvende uge. Altså omkring påske. Er kravet om en plan for genåbning af Danmark ikke en lidt utidig efterlysning?
»For det første har jeg ikke fremsat noget krav om noget som helst. Jeg opfordret statsministeren til at indkalde til drøftelser om det. Og jeg har anbefalet, at man gør det«.
»Jeg tænker, at det gør regeringen sig nok nogle tanker om. Alt andet ville være uansvarligt, så selvfølgelig gør man det. Og der er det, jeg siger: Jamen, var det ikke en idé, at vi udvidede kapaciteten til at få hovederne i det her til også at involvere resten af Folketinget?«
Hvilke tanker gør I jer om, hvornår det er det rette tidspunkt at genåbne Danmark?
»Jeg ved ikke noget om, hvornår det er det rette tidspunkt. Det må jo bero på primært en sundhedsfaglig vurdering: Hvornår tillader smitterisikoen, at man kan gøre det? Det afhænger også af, hvad er det for forskellige scenarier, man ser ind i? Handler det om, at man skal isolere dem, der er særligt udsatte for, at resten af os kan gå på arbejde? Hvordan tænker man, at man skal åbne? Vil man gøre det trinvist, vil man åbne for institutioner, skoler og uddannelse?«
Er det overhovedet muligt at lave en plan med nogen konkreter uden et overblik over, hvor lang og stor krisen er?
»Ja, det tror jeg, det er. Selvfølgelig skal den indeholde forskellige scenarier. Og man skal selvfølgelig være klar til at afvige fra sin plan«, siger han.
Hvor mange penge skal der sættes af til en genopretningsplan?
»Det tør jeg ikke at sætte et tal på. Det, som jeg har foreslået i forbindelse med hjælpepakkerne, er jo at have en fond på de her 300 mia. kr., og det er jo her og nu-penge. Hvis man laver en langsigtet redningsplan, er det nok i højere grad nogle blivende løsninger, som vi skal til at drøfte, og så bliver det pludselig nogle andre tal.«
Hvad er det for andre tal?
»Det får du mig ikke til at sætte tal på.«
I Berlingske efterlyser du svar på en række spørgsmål. Du spørger blandt andet, hvordan regeringen vil håndtere den langsigtede, økonomiske krise. Hvad mener du selv svaret bør være?
»Hovedpunktet i det her er, at vi skal sikre, at de, der skaber arbejdspladser i Danmark, har de bedste vilkår for at gøre det. Og der er skattestoppet et element. Men hvis vi kan gøre det nemmere på forskellige måder at drive virksomheder, så skal vi også gøre det«
»Det samme hvis vi kan lave nogle investeringer samfundsmæssigt. Nu har vi jo lige løftet anlægsloftet for indeværende år. Men hvad er der af infrastrukturprojekter, som vi også skal have set på? Også i forbindelse med hele klimaomstillingen. Er der nogle offentlige projekter, der skal sættes i søen? Det vil være noget af det, som vi vil spille ind med. Men nu er det jo ikke os, der sidder i regeringen lige i øjeblikket, og derfor er det ikke os, der har serveretten.«
Du nævner også, at der skal findes et svar på, om der er særlige dele af den offentlige sektor, man skal åbne før andre for at undgå skadelige sagspukler? Er det noget, I vil anbefale i Venstre?
»Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der skal åbnes før andet. For det afhænger jo i al væsentlighed af en sundhedsmæssig vurdering. Men det, man også bliver nødt til at tage med i betragtningen, det er jo: Hvad er det for nogle ting, vi er afhængige af?«.
Er det, du efterlyser, i virkeligheden en ret så klappet og klar plan fra regeringen, som I oppositions- og støttepartier så kan spille ind på?
»Hvordan de griber det an fra regeringens side, tilstår jeg dem gerne en metodefrihed. Jeg appellerer bare til, at det her er noget, man gør sig tanker om. At det er noget, man enten kommer med et udspil på, eller noget, hvor man inviterer Folketingets partier til at komme med vores input«.
»Vi havde en meget positiv uge i sidste uge, hvor finansministeren og erhvervsministeren kom med et udspil, havde drøftelser med alle Folketingets partier, og så sad vi ellers i nattens løb og fik flikket en aftale sammen, som alle kunne bakke op om. Og som ovenikøbet var beløbsmæssigt den største hjælpepakke, vi nogensinde har set i Danmark. Den blev sådan set forhandlet på plads på under et døgn. Det her er nok noget, der kommer til at tage længere tid. Vi har også længere tid til det. Men jeg synes bare, det ville være rettidig omhu, at man involverede Folketingets partier i det.«
Lad os sige, at I blev indkaldt til lignende forhandlinger eller dialogmøder om en genopretningsplan af Danmark. Ville I i Venstre så plædere for, at nogle grupper skulle kunne komme ud i samfundet igen, mens andre og mere sårbare grupper skulle blive hjemme? At det skulle være sådan en gradvis nedtrapning af krisen?
»Igen det er jo det sundhedsmæssige, som er omdrejningspunktet for, hvilken model man vælger for det her. Og det har jeg ikke den fornødne indsigt i«, siger han og bemærker:
»Jeg vil håbe, der er nogle med en større indsigt end mig, der gør sig nogle tanker om det, og ellers er de hermed opfordret til det.«
Er det ikke en masse skønne spildte kræfter at gøre sig nogle tanker om noget, som man i virkeligheden har så lidt overblik over på nuværende tidspunkt?
»Det er aldrig spild af tid at lave en plan«.