0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Venstre vil pumpe flere milliarder ud til coronaramte virksomheder

Venstre opfordrer regeringen til forhandlinger om mere støtte til virksomheder, der lige nu presses af corona.

Politik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Både små og store danske virksomheder, der er presset af coronakrisen, skal i langt højere grad kunne få dækket deres lønudgifter til medarbejdere.

Sådan lyder meldingen fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger om en ny og mere fleksibel løn-hjælpepakke, der kan afbøde fyringer og konkurser.

» Vi ved, at der er mange både små og store virksomheder, der er voldsomt pressede. Vi ved også, at der er nogle af dem, som er på randen af konkurs«.

»Samtidig har vi set, at ledigheden er steget med mere end 30.000 mennesker«.

»Denne her økonomiske krise er ved at sætte sig, og derfor er det afgørende, at vi gør mere for at holde hånden under danskernes arbejdspladser«, siger Jakob Ellemann-Jensen.

I forvejen har regeringen lavet flere hjælpepakker til at støtte dansk erhvervsliv igennem coronakrisen. En af dem blev indgået for to uger siden og omhandlede lønkompensation.

Men de foreløbige tiltag er ikke fleksible nok, mener Venstre.

Blandt andet foreslår partiet, at pressede virksomheder skal kunne få dækket en del af deres lønomkostninger, selv om medarbejderne fortsat arbejder.

I øjeblikket skal medarbejderne være sendt hjem uden at arbejde, for at man kan modtage lønkompensation.

Samtidig vil Venstre give virksomhederne mulighed for at få dækket lønudgifter for op til 45.000 kroner om måneden per medarbejder.

» Der er nogle virksomheder, som ikke får den hjælp, de skal bruge for at kunne få dækket deres lønudgifter til medarbejdere - simpelthen fordi der ikke er fleksibilitet nok i de nuværende ordninger«, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Venstre vurderer, at omkostningerne til partiets forslag vil være et tocifret milliardbeløb.

» Når vi mener, at det er pengene værd, så er det fordi, at alle partier på Christiansborg er enige om at holde hånden under danske arbejdspladser«.

»Og det her ser vi som et alternativ til noget, som kan blive endnu dyrere - både i tabte arbejdspladser men også i økonomi«, siger Venstre-formanden.

Jakob Ellemann-Jensen opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger om en ny løn-hjælpepakke hurtigst muligt.

Regeringen har flere gange sagt, at den vil strække sig langt for at redde danske virksomheder og arbejdspladser.

Muligheden for flere hjælpepakker er også blevet gentaget af regeringen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?