Justitsminister, S. »Min søn Emil var på et års ophold i Canada, og vi havde planlagt at tage over og hente ham og køre rundt derovre i ca. 14 dage. Men han blev sendt hjem på grund af rejsevejledningerne, så han er hjemme nu, og vores tur til Canada er aflyst. Derfor er vores sommerferieplaner faldet sammen som et korthus. Så hvis der er nogen, der læser denne artikel, må de meget gerne kontakte mig, hvis de har et sommerhus til leje. Meget gerne med havudsigt. Min mor fylder 75 år, og indtil videre er den fødselsdag på standby«.
Formand, K. »Jeg er jo tit det samme sted, fordi min bedre halvdel driver turistvirksomhed i Caribien. Så der er jeg tit ovre nogle uger i sommerferien, men det ser sort ud i år. Det tror jeg ikke er realistisk. Hvis man kan komme til at flyve, og det giver mening, så vil jeg ikke udelukke det, men lige nu tror jeg, at det bliver en sommer hjemme i sommerhuset. Jeg var inviteret til en dobbelt 50-års fødselsdag, som er blevet aflyst på grund af den her situation«.
Politisk ordfører, EL. »Vi har droppet planer om en togtur gennem Europa til Italien. Nu står den på bondegårdsferie i Danmark. Dem, der kender mig, griner nok nu, men det skal nok blive godt, og min datter kommer til at elske at klappe geder. Jeg forventer ikke de store fester. Det går godt med smitteudviklingen, men virussen er ikke væk om en måned, og jeg vil ikke kunne bære det, hvis jeg var med til at starte en superspredning. Så jeg satser på kølig hvidvin i dansk sommersol med afstand til få, gode venner«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind