0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folketinget tager skridt mod uvildig udredning af coronaforløb

Venstre forventer, at coronaudvalg i næste uge kan få nedsat et kommissorium til udredning af coronasituation.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Venstre forventer, at coronaudvalg i næste uge kan få nedsat et kommissorium til udredning af forløbet under coronakrisen. På billedet ses Konservatives Søren Pape Poulsen med statsminister Mette Frederiksen (S) i baggrunden.

Politik

Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget har besluttet at indlede arbejdet med at få udarbejdet en uvildig udredning af forløbet under coronakrisen.

Det meddeler udvalgets formand, Henrik Dam Kristensen (S).

»Vi har nedsat et underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen«.

»Jeg tror allerede, at det lykkes dem at holde det første møde i denne uge«, siger han.

Et flertal uden om regeringen har tidligere foreslået, at en uvildig ekspertgruppe skal se på hele forløbet om, hvordan situationen under coronakrisen er blevet håndteret.

»Et enigt Udvalg for Forretningsordenen har nu nedsat et særligt coronaudvalg, hvor hvert parti får et medlem, og de skal mødes og udvælge en formand eller -kvinde og drøfte det nærmere indhold«.

»Det er min forventning, at vi hurtigt kommer i gang, så det er min forhåbning, at vi i næste uge har nedsat et kommissorium, og så kan vi gå i gang med at udpege forskerne«, siger Karsten Lauritzen (V), der er medlem af Udvalget for Forretningsordenen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har udtalt sig positivt om en evaluering af indsatsen mod corona.

ritzau