0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tesfaye trækker streg i sandet forud for forslag til ny asyl- og migrationspagt i EU

Regeringen er klar til at diskutere alt andet end obligatorisk omfordeling i EU, siger udlændingeministeren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Asylsystemet i EU er kollapset, og forventningerne til et forslag om en ny asyl- og migrationspagt fra EU-Kommissionen senere i denne måned, stiger.

Nogle steder. Ikke i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Her har minister Mattias Tesfaye (S) i denne uge haft et videomøde med EU-kommissær Ylva Johansson om sagen, og på den baggrund er hans håb afdæmpet.

»Mit indtryk og min forventning er, at selv om der er gode skridt i den rigtige retning, så tror jeg grundlæggende, at vi risikerer, at det bliver nogle lappeløsninger, der ikke tager fat om nældens rod«, siger han.

En ting er, at Johansson ikke vil følge Danmarks kongstanke om at flytte asylbehandlingen ud af EU. EU-Kommissionen vil heller ikke, vurderer Tesfaye, præsentere et alternativ, der »bringer os i samme retning«.

Hans teori er enkel. Så længe, man kan rejse 'irregulært til EU' og slå sig ned uden at blive sendt hjem, vil der være et incitament 'til at hoppe i en gummibåd'. Derfor ser han kun en løsning. Asyl skal søges uden for unionen.

Et spørgsmål om solidaritet

Mange EU-lande taler om solidaritet. Det gjorde også Tysklands EU-ambassadør, Michael Clauss, da han præsenterede prioriteterne for det kommende tyske EU-formandskab fra 1. juli.

Migration har høj prioritet for tyskerne. Clauss mener, at det vil være umuligt at finde en løsning i EU, som ikke indeholder 'obligatorisk omfordeling'.

Den danske regering er klar til at se på det meste. Men obligatorisk omfordeling kan - fortsat - ikke komme på tale, understreger Tesfaye.

Ser du et kompromis i, at nogle lande, der ikke vil være med i obligatorisk omfordeling, yder noget andet eller betaler mere?

»Hvis Kommissionen har et forslag til, hvordan det kan skrues sammen på en anden måde, så er jeg også indstillet på at lytte til det. Det sted, hvor vi bare har trukket en streg i sandet, det er obligatorisk omfordeling«, siger han.

Tesfaye støtter styrket hjemsendelsesproces

Han siger, at Danmark udviser solidaritet ved at støtte EU-lande ved de ydre grænser med håndtering af grænser og hjælp til lande i Afrika med at håndtere migration. Regeringen vil omdirigere flere udviklingsmidler til det.

Danmark vil ifølge Tesfaye være konstruktiv. Han ser en række gode forslag, som Danmark kan støtte. Derfor ville det være et fremskridt at vedtage dem.

Blandt disse forslag er en styrket hjemsendelsesproces og en mere effektiv afvisning af åbenlyst grundløse ansøgninger ved den ydre grænse.

»Lad os nu bare vedtage de ting, som vi kan blive enige om, og så må vi droppe den obligatoriske omfordeling«, siger han.

Han ved, at nogle lande vil modsætte sig det.

Marie De Somer, som er programchef for EU's migrationspolitik ved tænketanken EPC, er enig i det.

Hun er imidlertid samtidig enig med Clauss i, at man ikke kommer uden om obligatorisk omfordeling. For EU's asylsystem har i virkeligheden aldrig virket.

Dublin-forordningen om asylbehandling i EU trådte i kraft i 1997, men den har ikke været en egentlig løsning på irregulær migration.

Systemet kollapsede for alvor i 2015

Det har eksperterne set i mindst 20 år. I 2015 blev det synligt for selv en blind, da systemet kollapsede totalt med tusindvis af migranter på Europas motorveje. Alt i EU handlede om migranter. Ingen ville huse dem.

Den danske kongstanke om asylbehandling tror Marie De Somer ikke på.

»Det er en idé, der findes derude, og jeg vil ikke sige, at den er død. Men jeg tror ikke på, at den nogensinde vil tage faktisk form«, siger hun.

Der er to årsager. Ingen lande har - indtil nu - ønsket at være vært for asylbehandling uden for EU. Og der er ikke opbakning blandt EU-landene.

ritzau