0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politisk flertal vil udfase hjælpepakkerne

Hjælpepakker, som blev indført grundet coronakrisen, vil blive udfaset, siger finansminister Nicolai Wammen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

Hjælpepakkerne havde til formål at undgå fyringer og holde økonomien flydende.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at udfase hjælpepakkerne.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S), der er ’glad for aftalen’.

»Vi udfaser nu de hjælpepakker, der blev sat i værk, da vi var i gang med at lukke Danmark delvist ned. Nu er vi heldigvis i gang med at åbne igen, og derfor er tiden også inde til, at hovedparten af de initiativer, vi har taget, skal stoppe«.

»Andre kan få lov at fortsætte noget tid endnu«, siger Nicolai Wammen, der ikke uddyber, hvilke konkrete initiativer der henvises til.

Pakkerne blev indført grundet coronakrisen og vurdere af forskere til at have afværget 81.000 fyringer. Særligt ordningen om lønkompensation er blevet benyttet af mange virksomheder.

Med ordningen har virksomhederne kunnet få dækket op til 75 procent af de hjemsendte medarbejderes løn, hvis de ikke fyrer dem.

Aftalen indebærer også en sommerpakke, der skal hjælpe økonomien i gang ved blandt andet at udbetale tre ugers feriepenge.

Der er ikke regnet på, hvor mange arbejdspladser den nye aftale med blandt andet udbetaling af feriepenge vil give, siger Nicolai Wammen.

»Det er for tidligt at sige, hvor mange arbejdspladser det vil give, men det er et vigtigt bidrag til at få gang i Danmark igen«, siger finansministeren.

Feriepengene bliver udbetalt senest til oktober. Det skyldes ifølge Wammen »tekniske årsager«.

»Danskerne kan være trygge ved, at pengene kommer. Så hvis man i sommerperioden vil bruge penge på is, tøj eller ting til hjemmet, så kan man gøre det i vished om, at pengene kommer til oktober, siger Nicolai Wammen.

Aftalen om udfasning af hjælpepakker og økonomisk sommerpakke er forhandlet på plads mellem regeringen og de resterende partier med undtagelse af Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti natten til mandag.

ritzau

Læs mere: