I et fælles opråb advarer de tre største arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer i Danmark mod den stadig større politiske vilje til at sænke pensionsalderen.
Ifølge Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening er det faretruende, at debatten nu handler om at slække på velfærdsforliget fra 2006. Forliget betyder, at folkepensionsalderen stiger med levealderen og har skabt grundlaget for en langsigtet holdbarhed i dansk økonomi.


























