0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ministerium undlod at oplyse om ulovlige milliardopkrævninger

Skatteministeriet erkender, at man tidligere burde have orienteret Rigsrevisionen om ulovlige opkrævninger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Skatteminister Morten Bødskov (S) vil ikke udtale sig om Skatteministeriets manglende oplysning om ulovlige opkrævning, før statsrevisorerne har behandlet beretningen fra Rigsrevisionen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I cirka et år undlod Skatteministeriet at oplyse Rigsrevisionen om, at ministeriet fra 2008 til og med sidste år ulovligt havde opkrævet 4,5 milliarder kroner hos en række virksomheder. Dermed har Skatteministeriet forbrudt sig mod Rigsrevisorloven, skriver tv2.dk.

Det fremgår af en ikkeoffentliggjort beretning om statsregnskabet for 2019 fra Rigsrevisionen, som TV 2 er i besiddelse af. Ifølge mediet vurderede Skatteministeriet 19. juni sidste år, at opkrævningerne til virksomhederne var ulovlige.

I strid med loven blev Rigsrevisionen imidlertid først orienteret 15. juni i år. Det er uvist, hvornår skatteminister Morten Bødskov (S) blev orienteret om sagen.

Mens Rigsrevisionen altså ikke blev inddraget i første omgang, blev statens primære advokat, Kammeradvokaten, bedt om at foretage en vurdering af sagen. Fejlen fremgik heller ikke i Skatteministeriets regnskab for sidste år. Regnskabet blev lavet i foråret i år.

Skatteminister Morten Bødskov vil ikke interviewes om sagen, før Statsrevisorerne i Folketinget på fredag har behandlet beretningen fra Rigsrevisionen.

Lægger sig ned

I en mail til TV 2 beklager Skatteministeriet forløbet:

»Skatteministeriet er enig i, at det havde været korrekt at underrette Rigsrevisionen tidligere i forløbet, ligesom det også burde have været omtalt i årsregnskabet«, meddeler ministeriet i mailen.

Samme toner lyder fra Skattestyrelsen, der står for opkrævningerne:

»Vi burde tidligere have lavet en note til regnskabet om sagen og også orienteret Rigsrevisionen på et tidligere tidspunkt. Det er en fejl fra vores side, og det beklager jeg«, skriver økonomidirektør i Skattestyrelsen Thomas Lund Kristensen i en mail til TV 2.

ritzau

Læs mere: