Hvordan kunne et af verdens mindst korrupte lande pludselig blive ramt af skandale efter skandale med fusk, plat og svindel med offentlige midler? Udspekuleret skatterøveri for milliarder, gemen svindel med PH-lamper og tekøkkener i forsvaret og en kuldegysende teleskandale, der har fået selve grunden under retsstaten til at skælve.
Hvordan kunne det komme så vidt? Det primære ansvar hviler selvfølgelig tungt på skuldrene af dem, der svindlede og fejlede, men der falder også et tungt ansvar tilbage på dem, der ikke i tide opdagede – eller reagerede på – svindlen og fejlene.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
