0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Claus Hjort trækker sig fra efterretningsudvalg

For at undgå spørgsmål om habilitet har Claus Hjort Frederiksen besluttet at trække sig fra særligt udvalg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

For at undgå spørgsmål om habilitet har Claus Hjort Frederiksen besluttet at trække sig fra særligt udvalg.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) trækker sig som formand for Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne – det såkaldte Kontroludvalg. Det skriver Ekstra Bladet.

Årsagen er risiko for habilitetsproblemer, da Forsvarets Efterretningstjeneste skal underlægges en omfattende undersøgelse om mulige lovbrud og vildledning. Anklagerne blev fremført mandag af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i en pressemeddelelse.

Men som Politiken kunne fortælle tirsdag aften, advarede spiontilsynet allerede sidste år om, at forsvarets spionchefer muligvis udsatte tilsynet for vildledning. Det skete i en skriftlig redegørelse, som blev oversendt 24. juni 2019 til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Frederiksen oplyser i en kommentar til Ekstra Bladet, at der ikke må være tvivl om Kontroludvalgets habilitet.

»Som tidligere forsvarsminister finder jeg det mest rigtigt, at der ikke kan stilles nogen form for spørgsmål om habilitet i forbindelse med en kommende undersøgelse af FE. Derfor har jeg meddelt, at jeg stopper i udvalget«, skriver han til avisen.

Claus Hjort Frederiksen blev sidste år udpeget som formand for kontroludvalget, selv om han få dage forinden havde været øverste politiske chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed skiftede han direkte fra rollen som chef til vagthund.

De øvrige medlemmer i kontroludvalget er Jeppe Bruus (S), Morten Østergaard (R), Dennis Flydtkjær (DF) og Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hverken Jeppe Bruus eller Karina Lorentzen Dehnhardt vil kommentere, hvorfor kontroludvalget konstituerede sig med Claus Hjort Frederiksen (V) som formand, efter han kort tid forinden havde været minister for en af spiontjenesterne. Politiken forsøger at indhente svar fra de øvrige medlemmer.

Ingen reagerede

Allerede sidste år skrev tilsynet, at spiontjenesten havde afgivet »mangelfulde eller vildledende oplysninger« for at dække over overvågning af danskere. Advarslen blev oversendt i en redegørelse til afgående forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der 27. juni overdrog ministertaburetten til Trine Bramsen (S).

Derefter blev Claus Hjort Frederiksen udpeget til ny formand for Kontroludvalget. Her blev han som repræsentant for et af Folketingets fem største partier orienteret om tilsynets bekymringer.

Oplysningerne fik dengang ikke politikerne eller regeringen til at kræve ændringer – i hvert fald ikke udadtil. Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, sagde tirsdag til Politiken, at det er sigende for politikernes tillid til spiontjenesterne.

»Det bestyrker billedet af, at danske politikere – og måske især de store traditionelle regeringspartier – er meget forsigtige over for efterretningstjenesterne, når det gælder tilsyn og kontrol. Det skyldes nok en meget høj grad af tillid til tjenesterne, og at politikerne på grund af hensyn til fortrolighed ikke ønsker en høj grad af uafhængigt indblik eller kontrol med efterretningsarbejdet«, sagde Jacob Mchangama.

Advarslerne i 2019 fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev offentligt kendt tirsdag 16. juli, mens Folketinget og Danmark som sådan var på sommerferie.

Spiontilsynet havde på det tidspunkt aldrig før udtalt så skarp kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste. Det var bemærkelsesværdigt, sagde lektor Pernille Boye Koch dengang til Politiken. Hun forsker på Roskilde Universitet i demokratisk kontrol med efterretningstjenester.

»Det er en hård og principiel kritik fra tilsynet. Det handler om forudsætningerne for, at tilsynet kan foretage sit arbejde. Tilsynet er fuldstændig afhængigt af, at efterretningstjenesterne loyalt videreformidler de informationer, som er relevante. Hvis ikke tilsynet får de oplysninger, det har krav på ifølge loven, er medarbejderne magtesløse«, sagde Boye Koch.

Trine Bramsen (S), som på det tidspunkt havde været forsvarsminister i under en måned, ville dengang ikke tale med Politiken om sagen. Men i en pressemeddelelse fastslog ministeren, at hun var tilfreds med Forsvarets Efterretningstjenestes reaktion på kritikken.

»Som forsvarsminister tager jeg kritik fra TET meget alvorligt, men jeg har også med tilfredshed noteret mig, at FE har taget kritikken til efterretning, og at de på baggrund af kritikken har iværksat en række initiativer. Jeg vil nøje følge udmøntningen af de initiativer, og jeg vil snarest mødes med TET for at drøfte opfølgningen«, udtalte Trine Bramsen ifølge ministeriets pressetjeneste i 2019.

Hvis Trine Bramsen dengang gjorde noget for at imødekomme spiontilsynets bekymringer og advarsler, kom det aldrig til offentlighedens kendskab.

Politiken spurgte onsdag både Claus Hjort Frederiksen og Trine Bramsen, hvorfor ingen af dem i 2019 reagerede på de skrappe advarsler fra spiontilsynet. Ingen af dem har svaret på Politikens spørgsmål. Til gengæld skrev Forsvarsministeriet i en mail:

»Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver årlige redegørelser vedrørende PET og FE til hhv. justitsministen og forsvarsministeren. Det er en helt central del af tilsynets virksomhed og indgår i den generelle kontrol med efterretningstjenesterne. Tilsynets redegørelser er bl.a. grundlag for den løbende dialog mellem Forsvarsministeriet og tilsynet«.

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie
    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie

    Henter…

    Du ønskes en glædelig jul fra Madsen & Magten. Vi er gået på juleferie, men vender tilbage i 2021 med en masse nyt, og gammelt, om dansk politik.

  • Finn Frandsen

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg
    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg

    Henter…

    I dag kan du høre en hel udsendelse om Inger Støjberg og Instrukskommissionen. Det kan ikke være meget anderledes, når en af landets mest markante politikere bliver beskyldt for at bryde loven som minister og lyve for offentligheden og Folketinget. For det var i runde træk konklusionen, da Instrukskommissionen mandag afleverede sin første rapport.

    Vi lægger ud med at tale om Støjbergs risiko for at ende som anklaget i en rigsretssag.

    Hvordan endte hun der, og tør socialdemokraterne sætte hende på anklagebænken, når nu de selv er kommet til at aflive 17 millioner mink uden at have styr på paragrafferne? 

    Så laver vi en hurtig afstikker omkring Liberal Alliance, der pludselig dukkede op i nyhedsstrømmen med en melding om, at de er klar til at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg.

    Partiet var ellers imod overhovedet at undersøge sagen om den ulovlige instruks, så hvad foregår der i partiet – og betyder det noget for samlede billede? Det har Kristian Madsen et bud på.

    Og til sidst ser vi på Inger Støjbergs eget parti. For på en eller anden måde virkede det som om, Instrukskommissionens rapport kom bag Venstre. Og igen fik udstillet hendes formand Jakob Ellemann-Jensen som en svag leder.

  • Philip Davali/Ritzau Scanpix

    I dette afsnit skal det handle om mandagens pressemøde, hvor Mette Frederiksen rullede en bølge af corona-stramninger ud og pludselig lignede den statsminister, vi lærte at kende i marts. Så er alt godt igen for regeringen? Hvad gør en klog Ellemann nu? Og hvordan kan det være, at Mette Frederiksen slipper så godt afsted med ikke at svare på mediernes spørgsmål?

    Vi kommer heller ikke udenom finansloven og det gavehumør, Nicolai Wammen tilsyneladende er i. Men hvor kommer alle pengene fra? Og hvorfor sidder ikke alle partier med rundt om træet?

Annonce

For abonnenter