Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) trækker sig som formand for Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne – det såkaldte Kontroludvalg. Det skriver Ekstra Bladet.
Årsagen er risiko for habilitetsproblemer, da Forsvarets Efterretningstjeneste skal underlægges en omfattende undersøgelse om mulige lovbrud og vildledning. Anklagerne blev fremført mandag af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i en pressemeddelelse.
Men som Politiken kunne fortælle tirsdag aften, advarede spiontilsynet allerede sidste år om, at forsvarets spionchefer muligvis udsatte tilsynet for vildledning. Det skete i en skriftlig redegørelse, som blev oversendt 24. juni 2019 til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Frederiksen oplyser i en kommentar til Ekstra Bladet, at der ikke må være tvivl om Kontroludvalgets habilitet.
»Som tidligere forsvarsminister finder jeg det mest rigtigt, at der ikke kan stilles nogen form for spørgsmål om habilitet i forbindelse med en kommende undersøgelse af FE. Derfor har jeg meddelt, at jeg stopper i udvalget«, skriver han til avisen.
Claus Hjort Frederiksen blev sidste år udpeget som formand for kontroludvalget, selv om han få dage forinden havde været øverste politiske chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed skiftede han direkte fra rollen som chef til vagthund.
De øvrige medlemmer i kontroludvalget er Jeppe Bruus (S), Morten Østergaard (R), Dennis Flydtkjær (DF) og Karina Lorentzen Dehnhardt.
Hverken Jeppe Bruus eller Karina Lorentzen Dehnhardt vil kommentere, hvorfor kontroludvalget konstituerede sig med Claus Hjort Frederiksen (V) som formand, efter han kort tid forinden havde været minister for en af spiontjenesterne. Politiken forsøger at indhente svar fra de øvrige medlemmer.
Ingen reagerede
Allerede sidste år skrev tilsynet, at spiontjenesten havde afgivet »mangelfulde eller vildledende oplysninger« for at dække over overvågning af danskere. Advarslen blev oversendt i en redegørelse til afgående forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der 27. juni overdrog ministertaburetten til Trine Bramsen (S).
Derefter blev Claus Hjort Frederiksen udpeget til ny formand for Kontroludvalget. Her blev han som repræsentant for et af Folketingets fem største partier orienteret om tilsynets bekymringer.
Oplysningerne fik dengang ikke politikerne eller regeringen til at kræve ændringer – i hvert fald ikke udadtil. Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, sagde tirsdag til Politiken, at det er sigende for politikernes tillid til spiontjenesterne.
»Det bestyrker billedet af, at danske politikere – og måske især de store traditionelle regeringspartier – er meget forsigtige over for efterretningstjenesterne, når det gælder tilsyn og kontrol. Det skyldes nok en meget høj grad af tillid til tjenesterne, og at politikerne på grund af hensyn til fortrolighed ikke ønsker en høj grad af uafhængigt indblik eller kontrol med efterretningsarbejdet«, sagde Jacob Mchangama.
Advarslerne i 2019 fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev offentligt kendt tirsdag 16. juli, mens Folketinget og Danmark som sådan var på sommerferie.
Spiontilsynet havde på det tidspunkt aldrig før udtalt så skarp kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste. Det var bemærkelsesværdigt, sagde lektor Pernille Boye Koch dengang til Politiken. Hun forsker på Roskilde Universitet i demokratisk kontrol med efterretningstjenester.
»Det er en hård og principiel kritik fra tilsynet. Det handler om forudsætningerne for, at tilsynet kan foretage sit arbejde. Tilsynet er fuldstændig afhængigt af, at efterretningstjenesterne loyalt videreformidler de informationer, som er relevante. Hvis ikke tilsynet får de oplysninger, det har krav på ifølge loven, er medarbejderne magtesløse«, sagde Boye Koch.
Trine Bramsen (S), som på det tidspunkt havde været forsvarsminister i under en måned, ville dengang ikke tale med Politiken om sagen. Men i en pressemeddelelse fastslog ministeren, at hun var tilfreds med Forsvarets Efterretningstjenestes reaktion på kritikken.
»Som forsvarsminister tager jeg kritik fra TET meget alvorligt, men jeg har også med tilfredshed noteret mig, at FE har taget kritikken til efterretning, og at de på baggrund af kritikken har iværksat en række initiativer. Jeg vil nøje følge udmøntningen af de initiativer, og jeg vil snarest mødes med TET for at drøfte opfølgningen«, udtalte Trine Bramsen ifølge ministeriets pressetjeneste i 2019.
Hvis Trine Bramsen dengang gjorde noget for at imødekomme spiontilsynets bekymringer og advarsler, kom det aldrig til offentlighedens kendskab.
Politiken spurgte onsdag både Claus Hjort Frederiksen og Trine Bramsen, hvorfor ingen af dem i 2019 reagerede på de skrappe advarsler fra spiontilsynet. Ingen af dem har svaret på Politikens spørgsmål. Til gengæld skrev Forsvarsministeriet i en mail:
»Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver årlige redegørelser vedrørende PET og FE til hhv. justitsministen og forsvarsministeren. Det er en helt central del af tilsynets virksomhed og indgår i den generelle kontrol med efterretningstjenesterne. Tilsynets redegørelser er bl.a. grundlag for den løbende dialog mellem Forsvarsministeriet og tilsynet«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
