Forargelsen over den seneste skandalesag om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er stor. I medierne beskrives FE rask væk som en stat i staten på grund af dens tilsyneladende systematiske vildledning af Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Ivrige kommentatorer har kastet sig over de mest sårede dyr på savannen, Thomas Ahrenkiel og Lars Findsen, men uden reelt at kende til hverken indholdet af tilsynets rapport eller dens kontekst.
Flere politikere udtrykker sågar moralsk forargelse. Spørgsmålet er imidlertid, hvem man bør rette skytset imod. Undertegnede vil hævde – med en let omskrivning af Machiavellis ’Fyrsten’ – at det umoralske snarere består i, at man i den offentlige debat slet ikke forholder sig til den virkelighed, der omgærder tjenesterne.
Jeg var i sin tid selv med til at afdække, hvordan det hedengangne Wamberg-udvalg, forgængeren til TET, i årevis var blevet forholdt sager af Politiets Efterretningstjeneste, som det ellers var berettiget til at se. Da PET-kommissionens rapport udkom i 2009, var det derfor med en kritik, der er nærmest identisk med TET’s meget ordknappe pressemeddelelse fra denne uge. Nedlæggelsen af Wamberg-udvalget i 2013 og oprettelsen af TET leder uvægerligt tankerne hen på en anden berømt italiensk forfatters henkastede bemærkning om, at alt må forandres, for at tingene kan forblive, som de er.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar