Forargelsen over den seneste skandalesag om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er stor. I medierne beskrives FE rask væk som en stat i staten på grund af dens tilsyneladende systematiske vildledning af Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Ivrige kommentatorer har kastet sig over de mest sårede dyr på savannen, Thomas Ahrenkiel og Lars Findsen, men uden reelt at kende til hverken indholdet af tilsynets rapport eller dens kontekst.
Flere politikere udtrykker sågar moralsk forargelse. Spørgsmålet er imidlertid, hvem man bør rette skytset imod. Undertegnede vil hævde – med en let omskrivning af Machiavellis ’Fyrsten’ – at det umoralske snarere består i, at man i den offentlige debat slet ikke forholder sig til den virkelighed, der omgærder tjenesterne.

