0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Portræt: Loyal radikals fortælling førte til Østergaards fald

Lotte Rods krænkelsessag har skabt kaos hos De Radikale og medført Morten Østergaards afgang som leder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lotte Rod efter at De Radikale har holdt gruppemøde efter flere dagens tumlen rundt med Lotte Rods krænkelsessag, i den Sorte Diamant i København, onsdag den 7. oktober 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det vakte opsigt, da De Radikales Lotte Rod i september kunne fortælle om krænkelsessager i det parti, der har talt så kraftigt imod netop dette. Hun kunne berette, at hun både i sin tid i Radikal Ungdom og hos moderpartiet var blevet taget på. Blandt andet havde hun »fjernet hænder« fra sine lår.

En af hænderne tilhørte Morten Østergaard, den nu tidligere politisk leder hos De Radikale, som onsdag meddelte sin afgang.

Lotte Rods fortælling og den efterfølgende håndtering af sagen har skabt et hidtil uset politisk drama i det gamle parti og medført en storm af opmærksomhed på den radikale politiker, der ellers ikke er kendt for store armbevægelser. Hvad 35-årige Lotte Rod derimod er kendt for, er at være radikal ind til benet og for at have markeret sig på nogle af partiets mærkesager. Lotte Rod er i dag børneordfører, undervisningsordfører og innovationsordfører for De Radikale.

Det radikale tilhørsforhold startede i 2003, hvor hun ifølge Avisen Danmark stiftede en afdeling af Radikal Ungdom i Sønderjylland. Den unge politiker havde dog større ambitioner. Hun stillede op for moderpartiet til Folketingsvalget i 2007, hvor hun var tæt på at komme ind. I 2009 forsøgte hun at komme ind i Europa-Parlamentet uden held.

To år efter lykkedes det at blive valgt. I 2011 kunne Lotte Rod skrive landspolitiker på cv’et. Siden har hun siddet i De Radikales folketingsgruppe. Hun var ligeledes fra 2007-2011 en del af De Radikales hovedbestyrelse.

Har tilgivet Østergaard

Kort før valget i 2019 gik Lotte Rod på barsel, hvorfor hun blev afløst af Nils Sjøberg som vikar. Hun er netop vendt tilbage til Folketinget efter barselsorlov, men havde nok næppe regnet med, at hun kort efter returen skulle opleve et seks en halv times langt krisemøde, der endte med en ny leder i det parti, Lotte Rod har været i så mange år.

Nu hedder hendes politiske leder Sofie Carsten Nielsen og ikke Morten Østergaard. Lotte Rod har dog efterfølgende taget sidstnævnte i forsvar. Han har sagt undskyld til hende, og hun har tilgivet ham. At det skulle komme så vidt, var aldrig tanken ved at fortælle om sine oplevelser, har hun skrevet på Facebook.

»Det var ikke min mening. Det vigtige for mig er, at vi får en kulturændring. Ikke kun i mit parti – men i alle partier og alle andre steder«.

ritzau

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Baglandet tvivler på statsministeren, men Netto elsker Mette, og hendes fjender har overgivet sig

  • Gregers Tycho

    Masserne & Magten

    Henter…

    Borgens svære parforhold, et håndtryk og et forlist venskab

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Hummelgaard har kittel-angst, Mette F. har kirke og killinger, og Rohde har kristendommen

Annonce

For abonnenter