0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Orla Østerby forlader De Konservative efter kontrovers

Folketingsmedlem Orla Østerby forlader sit parti. Han er blevet beskyldt for grænseoverskridende adfærd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Orla Østerby ses her i samtale med partifælle Rasmus Jarlov. Nu forlader Østerby De Konservative..

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingsmedlem for De Konservative Orla Østerby forlader partiet, oplyser han i en pressemeddelelse til TV Midtvest.

Han er derfor fremover løsgænger i Folketinget.

Til Avisen Danmark oplyser han, at det sker som en konsekvens af, at han i oktober blev beskyldt for grænseoverskridende adfærd over for sin partikollega Brigitte Klintskov Jerkel.

»Jeg gør det som en konsekvens af partiets håndtering af sagen i oktober, hvor jeg blev beskyldt for grænseoverskridende adfærd over for en kollega«, skriver han i en kort besked til avisen.

Sagen kom frem i oktober, hvor politikeren også fik frataget alle sine ordførerskaber.

Det skete, efter at ledelsen i De Konservative blev gjort bekendt med, at han i 2017 udviste krænkende adfærd over for partifællen.

Brigitte Klintskov Jerkel fortalte om de grænseoverskridende episoder til DR, men dengang oplyste hun ikke nogen navne.

Huskede ikke de beskrevne hændelser

Senere tog partiet dog en samtale med de to partimedlemmer, og det var derefter, at Østerby mistede sine ordførerskaber.

»Partiet kan på ingen måde acceptere, at man fysisk og verbalt udsætter en anden for grænseoverskridende adfærd«, sagde gruppeformand Mai Mercado i en pressemeddelelse 21. oktober.

Brigitte Klintskov Jerkel fortalte samtidig, at hun havde fået en undskyldning fra Østerby.

»Orla har givet mig en undskyldning, og den har jeg taget imod. Jeg er glad for, at partiets ledelse har håndteret sagen, som de har gjort«, sagde hun.

Orla Østerby sagde dengang, at han ikke kunne huske de beskrevne hændelser.

»Men jeg tror naturligvis ikke, at min kollega lyver, så derfor vil jeg gerne beklage og undskylde, at de omtalte berøringer er opfattet som grænseoverskridende. Det må være sket i misforstået kækhed, som så slet ikke er opfattet sådan«, sagde han.

Orla Østerby var ifølge Avisen Danmark tidligere idrætsordfører, energi- og forsyningsordfører, landbrugs- og fødevareordfører, ordfører for kommunalpolitik, ordfører for landdistrikter og småøer, kirkeordfører og dyrevelfærdsordfører.

Uden at nævne, hvem krænkerne var, fortalte Brigitte Klintskov Jerkel i november til DR om flere episoder, hvor hun havde oplevet krænkende adfærd på Christiansborg fra politikere.

»På Christiansborg har jeg oplevet at blive passet op på gangen og få klap bagi af den samme mand«, sagde hun til DR.

Hun fortalte også om en anden politiker, der havde optrådt grænseoverskridende.

»Jeg har oplevet en anden mandlig politiker, som pludselig lagde sin hånd på min ryg og kørte den ned langs ryggen og sluttede med at lade den ligge på min højre balde, hvorpå han udtalte, at han syntes, at jeg var dejlig og så godt ud«, fortalte hun.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie
    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie

    Henter…

    Du ønskes en glædelig jul fra Madsen & Magten. Vi er gået på juleferie, men vender tilbage i 2021 med en masse nyt, og gammelt, om dansk politik.

  • Finn Frandsen

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg
    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg

    Henter…

    I dag kan du høre en hel udsendelse om Inger Støjberg og Instrukskommissionen. Det kan ikke være meget anderledes, når en af landets mest markante politikere bliver beskyldt for at bryde loven som minister og lyve for offentligheden og Folketinget. For det var i runde træk konklusionen, da Instrukskommissionen mandag afleverede sin første rapport.

    Vi lægger ud med at tale om Støjbergs risiko for at ende som anklaget i en rigsretssag.

    Hvordan endte hun der, og tør socialdemokraterne sætte hende på anklagebænken, når nu de selv er kommet til at aflive 17 millioner mink uden at have styr på paragrafferne? 

    Så laver vi en hurtig afstikker omkring Liberal Alliance, der pludselig dukkede op i nyhedsstrømmen med en melding om, at de er klar til at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg.

    Partiet var ellers imod overhovedet at undersøge sagen om den ulovlige instruks, så hvad foregår der i partiet – og betyder det noget for samlede billede? Det har Kristian Madsen et bud på.

    Og til sidst ser vi på Inger Støjbergs eget parti. For på en eller anden måde virkede det som om, Instrukskommissionens rapport kom bag Venstre. Og igen fik udstillet hendes formand Jakob Ellemann-Jensen som en svag leder.

  • Philip Davali/Ritzau Scanpix

    I dette afsnit skal det handle om mandagens pressemøde, hvor Mette Frederiksen rullede en bølge af corona-stramninger ud og pludselig lignede den statsminister, vi lærte at kende i marts. Så er alt godt igen for regeringen? Hvad gør en klog Ellemann nu? Og hvordan kan det være, at Mette Frederiksen slipper så godt afsted med ikke at svare på mediernes spørgsmål?

    Vi kommer heller ikke udenom finansloven og det gavehumør, Nicolai Wammen tilsyneladende er i. Men hvor kommer alle pengene fra? Og hvorfor sidder ikke alle partier med rundt om træet?

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce