0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alternativet frygter smittespredning ved afstemning om rigsret

Torsten Gejl mener, der er tale om ’teater’, når partier vil samle alle medlemmer i Folketingssalen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Torsten Gejl mener, der er tale om ’teater’, når partier vil samle alle medlemmer i Folketingssalen under afstemning om rigsretssagen mod Inger Støjberg (V).

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alternativets eneste folketingsmedlem, Torsten Gejl, kalder det et »teaterstykke«, når Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kræver, at samtlige folketingsmedlemmer skal samles fysisk under afstemning om en rigsretssag.

Det sker midt under en pandemi og øger derfor risikoen for, at flere bliver smittet, lyder argumentet torsdag fra Gejl i Folketingssalen.

»Det er klart, at der er langt større risiko for coronasmitte, når vi er 175 mennesker samlet i en tid, hvor vi er rådet til kun at være fem derhjemme, og det kan ende i en supersprederbegivenhed«, siger han.

Hen henviser til det midlertidige forsamlingsforbud, som er på fem personer.

Der er 179 medlemmer af Folketinget, men de fire nordatlantiske medlemmer afholder sig fra at stemme, da det er en indenrigspolitisk, dansk sag.

Formand Kristian Thulesen Dahl (DF) vil have navneopråb og kræver, at alle folketingsmedlemmer er til stede tirsdag i næste uge, når der skal stemmes om den blot sjette rigsretssag i danmarkshistorien.

»Jeg er helt overbevist om, at Folketinget formår at administrere det, så vi selvfølgelig ikke har en øget smitterisiko ved det. Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at folkestyret fungerer«, siger han.

»Er det ikke blot et teaterstykke?«

Under mange afstemninger laver Folketingets partier uformelle aftaler om, at ikke alle folketingsmedlemmer behøver være til stede i Folketingssalen, når der stemmes, så de har tid til andet arbejde.

Aftalerne sikrer, at flertallet bliver fulgt, selv om ikke alle medlemmer er i Folketingssalen, men sådanne aftaler vil DF og Nye Borgerlige have ophævet i denne sag.

»Det er vigtigt for danskerne at vide, at Folketinget er arbejdsdygtigt også under en epidemi. Det er helt rimeligt, når vi taler om så stort et spørgsmål som at rejse en rigsretssag, at alle folketingsmedlemmer tilkendegiver, hvad de mener«, siger han.

Det er normal praksis, at Folketingets embedsmænd noterer, hvilke partier og medlemmer der stemmer for et lovforslag.

Derfor undrer det svar Torsten Gejl.

»Jeg forstår ikke meningen, DF ved præcis, hvem der stemmer for. Det står i medierne og er blevet oplistet fra talerstolen. Er det ikke blot et teaterstykke?«, spørger han.

ritzau

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig
    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig

    Henter…

    Madsen & Magten er tilbage fra coronapause - og taler stadig om corona.

    I denne udsendelse kan du høre om genåbningen af Danmark, der blev annonceret i går. For størrelse betyder noget, men ingen kan rigtigt blive enige om, hvor på skalaen vi befinder os. Til gengæld er alle enige om farven på genåbningen, den er rød, for de blå partier er ikke med. Betyder det, at oppositionen nu har fundet et svagt punkt hos Mette Frederiksen?

    Så skal vi videre med statsministeren - og hvad hun laver derhjemme. Det handler blandt andet om madvaner og rengøring, men også om politisk kommunikation, mener Kristian Madsen.

    Til sidst handler det om oppositionen, og hvem der egentligt er chef for den del af det politiske Danmark. I et lille stykke tid var det Jakob Ellemann, men nu styrtbløder Venstres vælgere, og Søren Pape er lige så stor – eller større end Ellemann. Og Pernille Vermund er faktisk tæt på. Så hvem er blå statsminister-kandidat, eller er det i virkeligheden lige meget?

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Vi holder corona-pause
    Madsen & Magten: Vi holder corona-pause

    Henter…

    Madsen & Magten udkommer ikke i øjeblikket. På grund af corona-epidemien er vi så få som muligt på arbejde på Politiken. Derfor udgår vores ugemagasiner 'Bogfolk', Madsen & Magten' og 'Klimanørd'. Vi glæder os til at vende tilbage med nye udsendelser, så snart som muligt.

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce