0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blå partier vil åbne grænserne for vaccinerede turister

V, DF og Nye Borgerlige støtter K-forslag om vaccinerede turister til Danmark. De Radikale vil også se på det.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
50090 Johan Nilsson/tt/Ritzau Scanpix
Foto: 50090 Johan Nilsson/tt/Ritzau Scanpix

Sverige har igen åbnet for trafik til landet, men det samme gælder ikke den anden vej.

Politik

Artiklen er opdateret klokken 17.03

Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige støtter De Konservatives forslag om, at udenlandske turister skal kunne komme til Danmark, hvis de er blevet vaccineret.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, synes ikke, at det giver mening, at vaccinerede borgere skal holdes ude af landet, når de ikke længere udgør en smitterisiko.

»Lad os få åbnet Danmark for alle, der har fået en godkendt vaccine. Så kan de jo lige så godt komme her og lægge en masse penge. Sender vi det signal nu, kan folk begynde at planlægge at holde ferie i Danmark«, siger han.

Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, mener, at forslaget godt kan føres ud i livet på en sundhedsforsvarlig måde.

Han understreger, at det skal kunne dokumenteres, at rejsende faktisk er vaccineret.

»Der er et fælles europæisk coronapas under udarbejdelse, men indtil det er på plads, må man stille krav om anden valid dokumentation, som kan godtgøre, at man er vaccineret eller har en negativ test«, siger han.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, vil høre myndighedernes vurdering.

»I begyndelsen mente man, at der kunne være en smitterisiko, selv om man var vaccineret, men den er blevet mindre og mindre med tiden, og man er blevet klogere«.

»Så derfor mener jeg, at vi skal have myndighedernes anvisning, så man kan sikre, at vi ikke får mere smitte til landet«, siger hun.

Radikale Venstres politiske ordfører, Andreas Steenberg, synes, at det lyder ’fornuftigt og meget tilforladeligt’.

»Umiddelbart vurderer jeg ikke, at det her udgør en stor sundhedsrisiko, fordi folk jo netop er blevet vaccineret«.

»Man må tage det forbehold, at der kan være lande i verden, hvor vi ikke stoler på deres systemer, eller hvor der ikke findes beviser for, at man er vaccineret«.

Han stoler dog på systemerne i vores nabolande, hvor mange turister kommer til Danmark fra.

Tirsdag skal partierne bag genåbningsaftalen drøfte, hvordan rejserestriktionerne skal se ud fremover.

Ifølge Udenrigsministeriet ventes en udmelding inden 15. april.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Discovery+

    Madsen & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Hvad har Løkke i posen, hvorfor fik Khader skældud, og hvad er det med politikere og asfalt?

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Dørmanden Tesfaye, et sandt retroforslag og Kofods livline

  • Madsen & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Redder regeringen Syriens-børn for at redde Kofod? Hvorfor er Bager bitter? Og fik Ellemann andet end en frisør-tid?

Annonce

For abonnenter