Lægetjek. Lægen Anne Roslev bukh undersøger her den 19-årige iranske kurder Naser Hamid, som har problemer med vejrtrækningen. Han får noget astmamedicin og en opfordring til at holde op med at ryge.
Foto: Mads Nissen

Lægetjek. Lægen Anne Roslev bukh undersøger her den 19-årige iranske kurder Naser Hamid, som har problemer med vejrtrækningen. Han får noget astmamedicin og en opfordring til at holde op med at ryge.

Samfund

Trampolinhuset: »Vi tilbyder nogle gange en lidt mere nær hjælp. Vi er ikke en del af systemet«

Frivillige læger i Trampolinhuset tjekker asylansøgere med alt fra udslæt og ondt i ryggen til stress og depression. Men hvorfor opsøger flygtninge frivillige, når de har ret til lægehjælp i asylcentret?

Samfund

Jeg sidder her med en asylansøger, der hedder Mohamed, som jeg er bekymret for har revet ligamenter over ved tommelfingeren på højre hånd«.

Sidsel Lykke af Rosenborg har netop ringet til Bispebjerg Hospital. Over for hende sidder somaliske Mohamed Ismail Abdiqani, som er kommet til Trampolinhuset i Københavns Nordvestkvarter for at få en læge til at se på den tommelfinger, han slog for to uger siden.

»Jeg kunne egentlig godt tænke mig et røntgenbillede. Kan jeg melde ham hos jer, eller hvordan gør vi?«.

Som navnet antyder, er klinikken i Trampolinhuset ikke nogen almindelig konsultation. Det er en klinik for asylansøgere – drevet af frivillige læger. Politiken har fået lov at komme på besøg for at finde svar på, hvorfor asylansøgere, der ellers har adgang til lægehjælp på asylcentret, opsøger frivillig hjælp uden for.

Mange kommer fra situationer, hvor de gennem hele deres liv har lært, at man ikke kan stole på systemet. Og derudover har vi har jo så meget tid, som vi overhovedet vil bruge

26-årige Mohamed, som er afvist asylansøger, bor i Sandholmlejren. Da Politiken spørger, hvorfor han ikke er gået til lægen på asylcentret, fortæller han, at han aldrig har set en læge derude.

Stoler ikke på systemet

Klinikken i Trampolinhuset er startet af læge Jacob Antonsen og bestod indtil efteråret primært af ham. Men da flygtningestrømmen tog til, søgte Jacob Antonsen flere læger på facebookgruppen ‘Venligboerne – sundhedspersonale’, hvor man kan efterspørge frivillig hjælp fra læger og sygeplejersker til asylansøgere. Da Jacob Antonsen skrev derinde, var der hurtigt læger, der meldte sig, og i dag er der 20 læger tilknyttet via et fast vagtskema med to læger på arbejde hver tirsdag eftermiddag og lørdag eftermiddag, hvor huset kun er åbent for kvinder.

Der kommer fem til syv asylansøgere forbi klinikken hver uge, fortæller han. De fleste med mindre problemer som ondt i ryggen og udslæt, men også en »kæmpe overbygning af stress, depression og fysiske konsekvenser af at have flygtet«. Og en gang imellem personer, der har brug for en operation eller andet, som klinikken ikke kan tilbyde. De bliver opfordret til at søge hjælp inden for systemet og melde tilbage til klinikken om forløbet.

Jacob Antonsen oplever enten, at patienter føler sig misforstået og ikke hørt af sundhedspersonalet på asylcentrene, eller at de blot har brug for en second opinion. »Vi tilbyder nogle gange en lidt mere nær hjælp. Vi er ikke en del af systemet. Mange kommer fra situationer, hvor de gennem hele deres liv har lært, at man ikke kan stole på systemet. Og derudover har vi har jo så meget tid, som vi overhovedet vil bruge«, siger han.

Asylansøgere får almene husråd

Asylansøgere i Danmark har kun ret til sundhedshjælp, som er nødvendig, uopsættelig og smertelindrende, som det hedder i Udlændingestyrelsens anvisninger. Det kalder Jacob Antonsen »i klar modstrid med mit lægeløfte« og siger, at en del asylansøgere også kommer til Trampolinhuset for at undgå de begrænsninger: »For her kan jeg som privatperson med min lægeuddannelse behandle, som jeg vil, inden for straffeloven«.

Dagens tredje patient er 19-årige Naser Hamid, som er iransk kurder. Han har ofte svært ved at trække vejret, men fortæller, at læger og sygeplejersker på asylcentret blot siger til ham, at han skal drikke vand. »Bare træk vejret normalt, men med åben mund«, siger læge Anne Roslev Bukh, som sammen med Sidsel Lykke af Rosenborg står for dagens konsultation i Trampolinhuset.

Naser Hamid står i bar mave med en træperlehalskæde hvilende på brystet. Anne Roslev Bukhs hænder trykker og føler på den fordybning i brystet, som Naser selv mener kan være årsag til hans problemer. De to læger fortæller ham, at man i Danmark meget sjældent opererer personer med medfødte fordybninger i brystet, men skriver en recept på astmamedicin og anbefaler ham at holde op med at ryge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Af de asylansøgere, Politiken taler med de to tirsdage, vi er på besøg i Trampolinhuset, siger flere det samme som Naser Hamid: at de bliver bedt om at drikke vand af asylcentrets sundhedspersonale, når de henvender sig med et problem. Heriblandt syriske Mokhles Mhemed, som er kommet fra Sandholmlejren til Trampolinhuset med tandpine.

Vibeke Noer-Hansen er praktiserende læge i Røde Kors, som driver 25 asylcentre med små 6.000 beboere i hele landet, og hun var indtil december tilknyttet Sandholmlejren. Hun anerkender, at asylansøgere af og til får »almene husråd«, som at de skal drikke vand og røre sig, men hun afviser, at personer med tandsmerter skulle få den besked. For sygeplejerskerne må altid gerne give smertestillende medicin, fortæller hun.

Hvad tror du er årsagen til, at asylansøgere nogle gange opsøger frivillig lægehjælp?

»De må jo på en eller anden måde ikke opleve sig vurderet, som de gerne vil«, siger Vibeke Noer-Hansen og tilføjer, at asylansøgere kan have andre forventninger til behandlingen, ligesom sprogbarrieren kan »gøre det vanskeligere at forklare, hvorfor vi behandler, som vi gør«. Men hun understreger, at asylansøgere præcis som danske statsborgere bliver sendt videre til for eksempel tandlægen, hvis det skønnes lægefagligt nødvendigt.

Tror du nogle gange, der er så travlt på asylcentrene, at asylansøgeren ikke føler sig hørt af lægen?

»Der er meget pres på, men der er ikke så travlt, at vi spiser folk af med et glas vand«, siger hun.

Flere asylansøgere i Trampolinhuset føler sig bedre behandlet her. 48-årige Jean Claude Mbombo fra Congo kalder lægerne og sygeplejerskerne i Sandholmlejren »meget hjælpsomme«, men han føler, at de bliver bremset af systemet. Hvis asylansøgere skal opereres, skal asylcentret nemlig søge om bevilling hos Udlændingestyrelsen. Det fik Jean Claude, som blev opereret på Herlev Hospital i januar, men han har smerter efter operationen og venter stadig på at få godkendt, at han kan komme tilbage og få tjekket operationsarret. Derfor er han i stedet kommet til Trampolinhuset for at få det tjekket.

Tilbage ved Mohamed Ismail Abdiqani, der har slået tommelfingeren, har Sidsel Lykke af Rosenborg netop lagt på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Okay, de kan se dig ude på Bispebjerg. Men de skal give dig et cpr-nummer. Vi har de her identifikationsnumre baseret på din fødselsdag i Danmark. Du vil få et midlertidigt et«, siger hun til Mohamed.

»Har du nogen anelse om, hvor Bispebjerg Hospital er?«.

Det ved tolken, som lover at følge Mohamed til skadestuen med det samme.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden