Foto: Mads Nissen
Samfund

95 millioner kroner skal få flere ikkevestlige kvinder i arbejde

Dansk Folkeparti forsøgte at forpurre indsats for flygtninge- og indvandrerkvinder. Forsker: Godt at få flere i virksomhedspraktik.

Samfund

Folketinget har bevilget 95 millioner kroner fra satspuljen til at få flere ikkevestlige kvinder i arbejde. For statistikkerne viser, at de halter efter mændene, og det skal der laves om på, siger integrationsminister Inger Støjberg (V):

»Der er alt for få kvinder med ikkevestlig baggrund i arbejde. Og det er et enormt stort problem. Ikke kun, fordi vi skal forsørge dem. Men jo også, fordi de dermed ikke forstår det samfund, de lever i. Hvis man skal tage vores værdisæt til sig, foregår det i høj grad ude på arbejdsmarkedet«.

Pengene kan frem til 2022 søges af kommunerne til indsatser målrettet ikkevestlige kvinder, siger ministeren. De kan eksempelvis bruges på bedre kontrol med arbejdsløse, så de kan komme i træningsforløb og job og blive bedre til at få kvinderne ud af deres boliger og ind på arbejdsmarkedet.

Dansk Folkeparti er uenig i den beslutning, selv om de er en del af satspuljeforliget.

»Selvfølgelig er der nogle, der skal i arbejde. Men der er bestemt også nogle, der ikke skal, og det er dem, der er her på midlertidigt ophold – det vil sige alle flygtninge«, siger integrationsordfører Marie Krarup.

Dansk Folkeparti ville være mest tilfreds, »hvis der ikke var givet noget«, og derfor er den kommunale pulje til integration også langt mindre, end der var lagt op til. DF gik kun med til en aftale for ikke at stå uden for andre aftaler, siger Marie Krarup.

Integrationsordfører fra Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen er glad for, at det blev til 95 millioner kroner til området, men hun ville gerne være blevet ved de oprindelige 140 millioner.

»Man kan kun forstå det sådan, at Dansk Folkeparti simpelthen ikke ønsker flere kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund i arbejde. Jeg synes, det er mærkeligt dobbeltmoralsk, at man på den ene side skælder ud og på den anden side ikke vil gøre noget som helst«, siger Sofie Carsten Nielsen.

I 2016 blev det som led trepartsaftalen om integration mellem DA, LO og regeringen aftalt, at flygtninge som udgangspunkt skal ses som jobparate og anbringes i virksomhedsrettet aktivering. Kravet er på den baggrund nu, at de skal være ude på en privat eller offentlig virksomhed senest to uger efter ankomst til kommunen.

Seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Vive Frederik Thuesen finder det rigtigt at få mange ud i virksomhedspraktik.

Men det kræver også, at sprogskolen bliver passet. Og der er et relativt stort problem med fravær blandt nytilkomne flygtninge og familiesammenførte på sprogskolerne, påpeger Frederik Thuesen.

»Utrolig mange virksomheder lægger vægt på, at man skal kunne tale fungerende dansk for at kunne begå sig. I mange ufaglærte jobs skal man kunne noget sprog for at forstå arbejdsinstruktioner og sikkerhedsforanstaltninger«.




Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce