Undersøgelse. Man har set på 148.000 studerendes studieforløb i perioden fra 2004 til 2010.
Foto: KATINKA HUSTAD (arkiv)

Undersøgelse. Man har set på 148.000 studerendes studieforløb i perioden fra 2004 til 2010.

Uddannelse

Gymnasiesnit afgør succes på universitetet

Både politikere og universiteter vil alligevel ændre optagelsessystemet, så karakterer fylder mindre.

Uddannelse

Studerende på universitetet, der har fået et karaktergennemsnit i gymnasiet på 4, har dobbelt så stor risiko for at falde fra studiet i løbet af det første år som studerende, der er kommet ind med et karaktergennemsnit på 10.

Og gennemfører studerende, der fik 4 i snit i gymnasiet, en universitetsuddannelse, er der næsten tre gange så stor risiko for, at de bliver arbejdsløse efter deres studie, som studerende med 10 i snit.

Omfattende undersøgelse

Med andre ord betyder præstationen i gymnasiet og de karakterer, der tildeles der, en hel del for de studerendes videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det viser en af de største undersøgelser, der hidtil er lavet af sammenhængen mellem gymnasiekarakterer og de studerendes videre færd.

Det er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der ser på 148.000 studerendes studieforløb i perioden fra 2004 til 2010 og konkluderer, at karaktergennemsnit er et vigtigt parameter for universiteter, når de optager nye studerende.

»Der er i øjeblikket en debat om, hvorvidt et højt karaktergennemsnit fra gymnasiet kan bruges til at forudsige det rette uddannelsesmatch. Ud fra vores undersøgelse kan man konkludere, at optagelsessystemet ikke skal se helt bort fra karakterer«, siger Frederik Sigurd, der har været projektleder på undersøgelsen.

Ud fra vores undersøgelse kan man konkludere, at optagelsessystemet ikke skal se helt bort fra karakterer

Mange uddannelser er ellers begyndt at åbne for at bruge andre kriterier, når de optager studerende. Optagelsessamtaler og test af ansøgerne udbredes flere steder, blandt andet på Syddansk Universitet.

Her har blandt andet de sundhedsvidenskabelige uddannelser i en årrække har haft succes med samtaler, som har ført til, at flere gennemfører studiet. SDU har sat som mål, at 25 procent af de studerende skal optages via individuelle samtaler i 2017.

For nylig har også regeringens Kvalitetsudvalg anbefalet, at optagelsessystemet til de videregående uddannelser ændres, så flere uddannelser går væk fra kun at pejle efter gymnasiesnittet og i stedet bruger andre metoder til at udvælge de rigtige studerende.

De dygtigste klumper sig sammen

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) vil i løbet af foråret komme med sit bud på, hvordan optagelsessystemet skal ændres. Hun vil stadig holde fast i karakterer.

»Jeg synes ikke, at vi skal smide karakterer ud med badevandet. De har en vigtig funktion. Jeg er bare optaget af, at man på gymnasier og videregående uddannelser har blik for, at der er andre indikatorer end karakterer, der siger noget om, hvorvidt man er et motiveret og talentfuldt ungt menneske, der kan gøre det godt på en videregående uddannelse«, siger hun.

Men karaktererne kan fylde for meget, mener ministeren. Det gælder især for dem, der scorer de høje tal. Kvalitetsudvalget har påpeget, at de unge, der får de højeste snit i gymnasiet, flokkes om ganske få studier.

I 2013 blev en fjerdedel af de gymnasiestudenter, der fik et snit på 9 eller derover, optaget på fire uddannelser: medicin, jura, psykologi og statskundskab, som alle har høje adgangskvotienter. Dermed bliver de dygtigste studerende ikke fordelt særlig bredt. Sofie Carsten Nielsen ærgrer sig over den tendens.

»Vi hører om, at der er en gruppe af studerende, for hvem det bare handler om at få over 12 i snit, og at det så skal udnyttes fuldt ud. Det er ærgerligt, at de søger mod uddannelser med høje snit, for det siger ikke noget om uddannelsens kvalitet, at den har høje adgangskrav. Hvis de dygtige studerende samler sig i små grupper på bestemte studier, bliver vi lidt for snævre i vores opfattelse af, hvordan verden hænger sammen. Det er også læring at møde mennesker, der er anderledes end en selv«, siger ministeren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kunstigt høje tal

I dag kan studenter fra en ungdomsuddannelse få ganget deres karaktersnit med 1,08, hvis de begynder en videregående uddannelse inden for to år, efter at studenterhuen kom på hovedet.

Den regel er med til at forstærke karakterfokuseringen unødvendigt meget, mener de otte universiteter, der gerne ser bonusordningen afskaffet helt. Det fortæller rektorernes formand Ralf Hemmingsen, der også er rektor på Københavns Universitet.

»Vi ser, at nogle uddannelser får en adgangskvotient på over 12, når man ganger med 1,08. Det er et kunstigt højt tal, der intet har at gøre med studentens præstation, og det giver et uhensigtsmæssigt kunstigt fokus på ekstremt høje gennemsnit«, siger han.

Derudover vil universiteterne gerne holde fast i gymnasiekaraktersnit som et vigtigt parameter, men universiteterne bør få lov at sætte karakterkrav på optaget gennem kvote 1 og andre krav til dem, der optages gennem kvote 2. Det er ikke muligt i dag.

»Vi vil ikke have karakterer helt ud af billedet, men vi vil gerne have et mere fleksibelt system, end vi har i dag. Vi vil gerne kunne optage studerende ud fra andre kriterier end karakterer, for der er en gruppe, der karaktermæssigt ligger lavt, men som alligevel kan dokumentere, at de er egnede til at studere på universitetet«, siger Ralf Hemmingsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce