Politikere bør tage penge fra et generøst SU-system og investere dem i en skrantende uddannelseskvalitet.
Sådan lyder et forslag fra Danske Professionshøjskoler, der uddanner fire ud af ti studerende på de videregående uddannelser.
»I virkeligheden opretholder vi et forsørgelsessystem på et højt niveau, mens vi uddanner de studerende dårligere og dårligere«, siger Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler og rektor på VIA University College.
Han mener, at balancen er udfordret, når der bruges 15,2 milliarder årligt på SU til studerende på de videregående uddannelser, mens uddannelsesinstitutionerne tilsammen får 15,4 milliarder i tilskud. Og balancen tipper helt, når institutionerne fremadrettet skal spare 2 procent om året som følge af finansloven.
Carsten Koch, der står i spidsen for professionshøjskolernes formandskollegium og er bestyrelsesformand for Professionshøjskolen UCC, er enig:
»Midlerne kunne bruges bedre på at højne kvaliteten i uddannelserne. Det er de studerendes vel, vi varetager«.
Fra støtte til lån
Konkret foreslår Danske Professionshøjskoler, at det danske SU-system bliver lagt om, så de studerende reelt får mindre i uddannelsesstøtte, fordi de i stedet kan optage et lån i deres studietid.
En del af lånet eftergives efter endt uddannelse, hvis uddannelsen gennemføres på tilfredsstillende tid, mens resten skal betales tilbage af egen lomme. På den måde er de studerendes samlede rådighedsbeløb uændret. Modellen er inspireret af Norge, der indførte et lignende system i 2002.
Hvis danske studerende fik tilbagebetalt 75 procent af lånet og selv stod for de sidste 25 procent, ville det ifølge professionshøjskolernes beregning frigive 1 milliard kroner om året til institutionerne. Forslaget udspringer af de aktuelle besparelser på uddannelsesområdet.
I forvejen er rektorerne og bestyrelserne »bekymrede over en række uddannelsers kvalitet«, siger Harald Mikkelsen, der specifikt nævner lærer- og pædagoguddannelsen. Sidstnævnte er den største videregående uddannelse i Danmark. Skal man skære 8 procent, bliver kvaliteten »simpelthen for dårlig«:
»Ingen kan være tjent med, at vi får uddannelser i Danmark, som internationalt ikke holder mål – og det er der, vi er på vej hen. De bliver ringere end i de lande, vi sammenligner os med. Det kan godt være, at man bruger 3-4 år på en professionsbacheloruddannelse, men det nytter jo ikke noget, hvis alle anstrengelserne fører til noget, som ikke er mere end halvgodt«.
Flere timer, mere vejledning
Hvis de studerende selv skulle finansiere en del af uddannelsesstøtten, ville professionshøjskolerne til gengæld give konkrete løfter om flere timer, mere vejledning og feedback på opgaver, så de studerende ville opleve en »voldsom forskel«. Derfor håber Harald Mikkelsen og Carsten Koch på opbakning.
»Hvis jeg fik valget mellem en halvslatten uddannelse med en høj SU-dækning eller en lav dækning, men en væsentligt bedre uddannelse, ved jeg godt, hvad jeg ville vælge«, siger Harald Mikkelsen.
De pædagogstuderende, som er tiltænkt en stor del af de frigivne midler, er dog ikke lige så sikre.
Jeg synes, det er et håbløst forslag
Katrine Aagaard, Pædagogstuderendes Landssammenslutning
»Min første tanke var, at jeg synes, det er et håbløst forslag«, siger Katrine Aagaard, der er faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning.
»Jeg kan godt forstå deres intentioner, men det kommer til at gå ud over de studerende med færrest midler. Det vil skabe en ulighed, som jeg slet ikke kan forstå, at de vil gå med til«, siger hun.
Den opfattelse deler Carsten Koch ikke:
»Der findes undersøgelser, der viser, at den sociale mobilitet er meget beskeden i Danmark. Vores konklusion er, at der må være andre bagvedliggende faktorer, som kræver en mere fundamental indsats. Det er for sent at give de studerende penge at uddanne sig for, hvis man ikke har gjort dem studieegnede eller motiverede på et tidligere tidspunkt«, siger han.
Harald Mikkelsen mener ligeledes, at flere timer netop ville kunne hjælpe de svage igennem.
Katrine Aagaard deler dog bekymringen for uddannelsernes kvalitet, der også bakkes op i et notat, som Danske Professionshøjskoler selv lavede i efteråret. Det viser eksempler på, at holdstørrelserne på uddannelserne er tredoblet over de seneste 15 år, mens timerne til vejledning og undervisning er halveret. Så langt er Christian Dalby, formand for Lærerstuderendes Landskreds, også med. Kvaliteten kunne også være bedre på læreruddannelsen, men SU bør være en helt anden snak, mener han.
»Det er et dårligt forslag. SU’en skal også gøre det muligt at fordybe sig i uddannelsen. Skærer man i den, kunne det føre til, at de studerende arbejdede mere ved siden af studiet, og så får de måske slet ikke noget ud af de ekstra timer, som de får i stedet«, siger han.
Både han og Katrine Aagaard mener, at det bør være politikerne og ikke de studerendes ansvar at sikre kvaliteten.
