Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) har den seneste tid fået et stigende antal henvendelser fra studerende med kroniske lidelser som gigt, sklerose eller hovedpine efter en hjernerystelse, der er ved at blive sendt i praktik.
De studerende er kommet i klemme, fordi de ikke længere kan få dispensation til at være på nedsat tid i de obligatoriske praktikperioder, der er en stor del af uddannelsen.


























