Den alvorlige forsinkelse af Niels Bohr Bygningen rammer de danske skatteydere i mere end en forstand. Primært fordi den potentielle milliardregning skal samles op af staten alene eller i samarbejde med Københavns Universitet (KU), der risikerer en dyrere husleje for at rykke ind. Men også fordi den minimum 2,5 år lange forsinkelse allerede nu svækker den natur- og biovidenskabelige forskning i Danmark.
»Forskningsprojekter bliver udsat og kan ikke komme i gang, der er ansøgninger til den store verden og fonde herhjemme, som ikke kan gennemføres, fordi vi mangler faciliteterne. De ligger i skuffen og venter«, siger vicedirektør for Campus Service Anders Boe Hauggaard, der er ansvarlig for KU’s bygninger.
»Mange af vore faciliteter er udtjente og ikke længere tidssvarende og konkurrencedygtige. Derfor er der behov for denne fornyelse, som Niels Bohr Bygningen er en meget vigtig brik i. Det er blandt andre medarbejdere fra H.C. Ørsteds-bygningen og Niels Bohr Institutet, der skal flytte, og de sidder nu i gamle nedslidte laboratorier. Og så er der hele pladsspørgsmålet: De fysiske rammer er et vigtigt konkurrenceparameter, når man skal tiltrække forskere og undervisere«, fortsætter han.
Vil ikke kommentere tal
Ifølge Politikens oplysninger medfører en offentlig meromkostning på nær 1 milliard kroner. Hverken Bygningsstyrelsen eller Transportministeriet ønsker at kommentere tallet.
I redegørelsen til Folketinget ’Status for anlægs- og byggeprojekter 1. halvår 2017’ skriver regeringen, at 50 procent af den samlede fordyrelse skyldes »en række værdiforøgende merudgifter«.
Som Politiken har fået begrebet udlagt, kan det oversættes til, at Bygningsstyrelsen forsøger at flytte ansvaret for halvdelen af merudgiften over på projektjusteringer fra universitetet.
Ansvarsfordelingen er væsentlig, fordi Bygningsstyrelsen tilsyneladende forsøger at få KU til at sluge en del af ekstraregningen for byggeriet i form af en huslejestigning.
KU har, ifølge Anders Boe Hauggaard, forgæves forsøgt at få udlagt, hvad styrelsen egentlig mener:
»Vi har ikke fået at vide, hvad ’værdiforøgende merudgifter’ betyder. 50 procent af hvad? Hvad er bundsummen, og hvad betyder det for, hvor mange forskere vi kan ansætte, og hvor mange studerende vi kan uddanne? Vi er nødt til at overveje, om vi overhovedet har råd til at flytte ind i en bygning, der bliver så meget dyrere – uden at vi endnu ved præcis hvor meget dyrere«.
Men I har jo brug for nye faciliteter – er det ikke bare en tom trussel ikke at flytte ind?
»Nej, det er ikke en tom trussel. Det er bestemt ikke en løsning, som vi har lyst til at effektuere. Men vi kan blive tvunget til det, afhængig af hvad den endelige omkostning ved at flytte ind bliver«, siger Anders Boe Hauggaard.
Hvad er jeres oplevelse af Bygningsstyrelsens byggestyring?
»Når det kommer som en overraskelse, at byggeriet bliver så meget dyrere og så meget forsinket, ja, så kan du næsten lægge to og to sammen i forhold til, hvad vi mener om det. Sådan en problemstilling af sådan et omfang må ikke komme snigende som en tyv om natten. Vi er ikke begejstrede«.
