0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skolers udgifter til tolke er steget markant

Regeringen, DF og LA overvejer brugerbetaling på tolke på skoleområdet. Det rammer elever, advarer skoler.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere af landets største kommuner har de seneste år brugt flere penge på tolkebistand på skoler.

Men inden længe kan det være slut. Regeringen undersøger i øjeblikket muligheden for at indføre brugerbetaling, skriver Jyllands-Posten.

I otte af landets største kommuner steg udgifterne til tolkebistand på skoleområdet sidste år til 4,05 millioner kroner.

Det er en stigning på næsten 50 procent siden 2014. Det er sket, i takt med at der er kommet flere flygtningebørn.

Står det til Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, skal regningen i fremtiden sendes til forældrene.

»Hvis folk ikke har lært det danske sprog inden for en bestemt periode, så må de selv betale det, det koster«, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til Jyllands-Posten.

»Så kan det offentlige rekvirere tolkningen, og så kan regningen blive sendt til de personer, der har haft brug for tolkningen. Sådan mener vi, det bør være«, siger han.

Et politisk flertal i Folketinget besluttede sidste år at indføre brugergebyr på tolkning på sundhedsområdet for personer, der har været i Danmark i tre år.

Regeringen er villig til at udvide brugerbetaling til andre områder i det omfang, hvor det giver mening. I øjeblikket er regeringen ved at undersøge, hvor det vil kunne lade sig gøre.

Går ud over børnene

Flere skoleledere siger til Jyllands-Posten, at børnene risikerer at blive taberne, hvis der bliver indført brugergebyr, hvis forældrene enten ikke forstår beskederne eller helt bliver væk fra møder, hvis der ikke er tolke til stede.

I Aarhus advarer rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) mod, at regningen kan ende med at blive endnu højere, hvis der bliver indført brugerbetaling.

»Havde vi ikke brugt pengene på det her, kunne det hurtigt blive dyrere. Der skal kun være ét barn, der ikke lykkes i livet, før udgifterne er meget større end de samlede udgifter på tolke over en hel byrådsperiode, siger han til Jyllands-Posten.

Det er uvist, hvornår regeringens undersøgelse er klar.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden