Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningHøjskoler hitter. Sådan er status for skoleformen, der i år fylder 175 år. Sidste år gik der 10.249 elever på højskolernes lange kurser, og i år går der 10.761, hvad der svarer til en fremgang på fem procent. Sammenligner man de aktuelle elevtal med 2008, hvor krisen i højskolebevægelsens rigtig kradsede, og der jævnligt var historier om lukkede højskoler, er der sket en fremgang på 35 procent.
Ifølge formanden for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, skyldes fremgangen blandt andet, at individualiseringen er på retur. Unge søger derfor fællesskabet og en skoleform, hvor motivationen skal findes gennem nysgerrighed og ikke gennem jagt på karakterer.
»De unge vil være en del af noget og høre til og finde deres flok af mennesker, som er gode at være sammen med. Mange taler om, at individualiseringen nu er tippet, så der er kommet et stærkt ønske om at finde fællesskab«, siger Lisbeth Trinskjær.
»Vi oplever desuden, at mange er optaget af de vigtige spørgsmål: Klima, ulighed og andre helt store emner. De leder efter et sted, hvor der er rum for det engagement. Det er der på højskolerne«, siger Lisbeth Trinskjær.
Når nu højskolerne i den grad har tidsånden i ryggen, hvorfor så kun fem procents stigning?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
