Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Der har siden statsministerens udmelding onsdag aften været tvivl om hvilke børn, der kan blive nødpasset i udvalgte institutioner og skoler.

Pernille Rosenkrantz-Theil slår fast: Nødpasning gælder også børn af privatansatte

Børne- og undervisningsministeren har sendt et brev til alle landets borgmestre med kriterier for nødpasning, som regeringen planlægger. Brevet skal aflive misforståelser.

Uddannelse

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forældre, der er ansat i en privat virksomhed, som ikke kan arbejde hjemme, og ikke har nogen pasningsmuligheder, kan ånde lette op.

Børne- og Undervisningsministeriet slår nu fast, at den nødpasning, som flere gange har været nævnt gælder for børn af offentligt ansatte, hvis forældre varetager kritiske funktioner i det offentlige, faktisk også gælder for andre børn.

For at aflive myter og undgå forvirring om, hvilke børn der kan blive nødpasset, har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sendt et brev ud til kommunerne med regeringens planlagte kriterier for nødpasning.

Bær over med, hvis nogen har fået anden information om kriterierne for nødpasning

»Der har været tvivl om kriterierne for nødpasning. Den skal vi have aflivet hurtigst muligt. Derfor vil jeg gerne slå fast, at børn af privatansatte selvfølgelig også er omfattet af nødpasning. Det gælder for børn til og med ni år, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne, og som uden held har afsøgt andre pasningsmuligheder«, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Jeg vil gerne understrege, at alle i kommuner, skoler og institutioner gør det så godt, de kan. Det er en meget usædvanlig situation for os alle. Så bær over med, hvis nogen har fået anden information om kriterierne for nødpasning«.

Sådan er kriterierne

De tre overordnede planlagte kriterier er:

1. 0-9-årige børn hvis forældre varetager kritiske funktioner i det offentlige. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.

2. 0-9-årige børn hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.

3. Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder tilfælde hvor forholdene i barnets eller den unges hjem begrunder et nødpasningstilbud.

Kommunerne laver nærmere kriterier

Det bliver kommunerne, der hver især skal lave den nærmere beskrivelse af kriterierne for nødpasning i de enkelte kommuner. De konkrete regler vil blive udstedt hurtigst muligt og vil kunne findes på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Myndighederne opfordrer alle forældre til i videst mulige omfang at holde deres børn derhjemme. Derfor er det svært at vurdere på nuværende tidspunkt, hvor stort behovet for nødpasning bliver. Ministeriet oplyser, at det er i løbende dialog med kommunerne og vil forsøge at hjælpe med at løse de udfordringer, der kan opstå.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden