0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Marie Ravn/Marie Ravn
Foto: Marie Ravn/Marie Ravn
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: De svageste elever betaler prisen for skolelukning

At lukke skoler, gymnasier og uddannelser har en høj pris. Den udmeldte dato giver håb om, at hverdagen vender tilbage efter påske.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Damned if you do, damned if you don’t.​

Sådan ser det ud med lukning af skoler og uddannelser på grund af coronavirussen. Det engelske udtryk betyder at skulle vælge mellem to alternativer, der begge vil være forbandede. Det er den situation, den danske og svenske regering står i fra hver deres udgangspunkt.

Den danske regering startede med at lukke i 14 dage og har forlænget den periode foreløbig frem til efter påske. Det var ventet af høj og lav i uddannelsessystemet, så overraskelsen er til at overse.

Spørgsmålet er nu, om klasseværelser og auditorier faktisk åbner efter påske, eller om lukningen bliver forlænget igen?

Spørgsmålet er nu, om klasseværelser og auditorier faktisk åbner efter påske eller om lukningen bliver forlænget igen?

Sverige står i den modsatte situation. Her er skolerne foreløbig åbne. Mens stort set alle regeringer i Europa har valgt at lukke skoler i forsøget på at bremse smitten af corona, er den svenske regering gået en anden vej. Her er vedtaget en række love, så skolerne kan lukke, hvis regering og sundhedsmyndigheder vurderer, at det vil være nødvendigt.

Det store hvornår

I begge lande afspejler diskussionen om hvornår, at det er et spørgsmål, der ikke alene kan afgøres ud fra sundhedsfaglige hensyn eller ud fra læsning af kurver af indlagte patienter på intensivafdelinger og i respiratorer. At lukke skoler, gymnasier og uddannelser har så høj en pris for samfundet, at det konstant bliver en afvejning mellem to svært forenelige hensyn.

I Danmark har man truffet et politisk valg om hellere at tage et skridt for meget og tidligt og derfor lukke skoler og uddannelser for at stoppe smittekæden.

I Sverige venter man med at tage det skridt. Politiken Skoleliv har spurgt den svenske undervisningsminister Anna Ekström, hvad skal der til for at Sverige lukker skolerne:

»På nuværende tidspunkt er en lukning ikke aktuel. Regeringen vil ikke tøve med at tage en beslutning om at lukke børnehaver eller folkeskoler, hvis situationen ændrer sig«, siger hun i et skriftligt svar til Politiken Skoleliv. ​

Begge landes strategi er udtryk for en afvejning og et valg mellem to strategier, som begge kan koste dyrt og vil føre til kritik.

For Danmark koster lukningen af skoler dagligt samfundet dyrt i form af tabt arbejdsfortjeneste, når mor og far skal være hjælpelærere samtidig med, at de skal passe deres arbejde på distancen. ​

Dertil kommer de menneskelige omkostninger. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har fra lukningens første dag været sig smertelig bevidst, at lukningen af skoler og daginstitutioner har en høj pris for børn fra sårbare familier.

Den danske skole har i forvejen en udfordring med at bryde den sociale arv og få så mange elever som muligt godt videre til en ungdomsuddannelse. Det bliver endnu sværere, når elever ikke kommer i skole.

Der er en kurve, som vi ikke ser. Det er udviklingen over økonomiske og menneskelige omkostninger ved at fortsætte nedlukningen af børns og voksnes dagligdag.

Annonce

Det samme gælder på erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser. Fjernundervisning kan løse noget, men meget af dannelsesaspektet ved uddannelser ryger sig en tur, når kontakten til klassekammerater og undervisere sker gennem en skærm.

For elever på erhvervsuddannelser bliver det desuden svært at få et svendebrev, når der er lukket for adgangen til maskiner og materialer, og nogle praktikpladser sender ansatte og praktikanter hjem. Som det er tilfældet i skolen, vender lukningen den tunge side nedad.

I Sverige kan den valgte strategi omvendt koste dyrt, hvis antallet af indlagte og dødsfald relateret til corona stiger. Det bliver svært at forklare og forsvare for offentligheden, hvor der allerede nu har lydt kritiske røster, der har efterspurgt danske tilstande.

I Danmark bliver udfordringen at åbne skolerne igen. Kurverne over patienter i intensiv behandling og i respiratorer udvikler sig hidtil mere som den flade end den stejle kurve på regeringens pædagogiske planche. Fortsætter den udvikling – eller er der endda et fald i patienter på intensivafdelinger og i respiratorer – kan dagen efter 2. påskedag blive slutdatoen. Men går det den anden vej, og bliver kurven stejlere, vil lukningen efter alt dømme fortsætte.

Men der er en kurve, som vi ikke ser. Det er udviklingen over økonomiske og menneskelige omkostninger ved at fortsætte nedlukningen af børns og voksnes dagligdag. Første skoledag efter coronakrisen afhænger af de to kurvers udvikling og hvordan regeringen vægter de to svært forenelige hensyn.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden