Man kan ikke smage en sauce eller lære at svejse gennem fjernundervisning: Praktikanter på erhvervsuddannelser fyres

En frokostrestaurant, der lavede smørrebrødsbuffet, var der, hvor elev Daniel Kristiansen på 36 år arbejdede for at uddanne sig til kok, men nu er han opsagt.​

Hans praktiksted er ramt på økonomien grundet coronakrisen og har dermed ikke råd til at have ham i praktik længere.

Nu venter Daniel Kristiansen på at kunne komme i skolepraktik på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, hvor han uddanner sig fra.

»Normalt ville man så lave mad til skolens kantine i skolepraktik som kok, men den er jo også lukket nu«, fortæller han uden at vide, hvilket praktik- og uddannelsesforløb han har i vente.

»Det er jo ærgerligt, at jeg er blevet opsagt, både med henblik på det faglige, men også på det økonomiske, da jeg nok kommer på praktikløn i skolepraktik og ikke voksenlærlingeløn, som jeg havde, da jeg var i praktik i virksomheden«, udtaler Kristiansen, som håber på, »at hjulene snart kommer op at køre igen«.

Efter 11 dages pause venter han stadig på at få lov til at komme i skolepraktik på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, hvor man blandt andet kan uddanne sig til kok, tjener eller receptionist, og det er han ikke ene om.

Der er nemlig i alt 81 elever fra samme erhvervsskole, ud af omkring 900 i praktik, som er blevet opsagt af deres praktiksted som følge af coronakrisen. Det fortæller Anne-Birgitte Agger, direktør for Hotel- og Restaurantskolen i Valby. ​

Den værste bølge er ramt

»Alle vores elever er påvirket af situationen med corona, da vores branche er så hårdt ramt af krisen. Det gør dem selvfølgelig usikre og nervøse«, siger Anne-Birgitte Agger, som forklarer, at alle elever fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby kommer i skolepraktik, hvis de bliver opsagt af deres praktiksted.

Men skolepraktikken bringer også visse konsekvenser med sig, ikke kun fordi elever i skolepraktik får en lavere løn end de elever, som er i praktik i en virksomhed.

Anne-Birgitte Agger forklarer nemlig, at ikke al skolepraktik kan ske med fjernundervisning, som er det, eleverne har i øjeblikket, da skolen er lukket ned:

»Jeg ved godt, at man ikke kan tilsmage en sovs over computeren, men lige nu lægger vi alt, der findes af teori, som fjernundervisning, og så rykker vi den praktiske del til, skolen åbner igen«.

Selv om Anne-Birgitte Agger har tiltro til, at fjernundervisningen fungerer, forventer hun, at der er konsekvenser i vente for erhvervsuddannelserne. En stor del af praktikken kræver nemlig fysisk tilstedeværelse på enten skole eller virksomhed, da eleverne skal arbejde med praktiske opgaver, der ikke kan løses hjemme i stuen eller foran computerskærmen.

»Der vil formodentlig allerede i næste uge blive konkluderet, at der er områder, vi ikke når med fjernundervisning. Det vil kræve en forlængelse af uddannelsen, hvis vi skal nå omkring alle områder, og det håber jeg, at ministeriet giver mulighed for. Det kan være, at vi tager weekender og aftener i brug, og det kan være, at vi forlænger uddannelsen med de uger, det nu kommer til at kræve. Det hele kommer an på, hvor længe skolen holder lukket«.

At der kommer flere tilfælde med praktikanter, der står med en fyringsseddel i hånden, er Anne-Birgitte Agger heller ikke i tvivl om:

»Der vil sikkert komme nogle flere elever, der bliver fyret, især hvis der er flere virksomheder, der går konkurs. Men jeg håber og tror, at den værste bølge er over os nu«.

Trods en forventning om, at flere elever vil stå uden praktik i den nærmere fremtid, er hun ikke bekymret for, at der vil mangle praktikpladser til erhvervsskolen i Valby.

»Vores køkken her på skolen, som vi bruger til skolepraktik, har nærmest været tomt for praktikanter, da der har været mangel på elever. Vi har kunnet uddanne tre-fire gange så mange på grund af den gastronomiske vækst i København. Vores udfordring har været, at der er så få unge, som vælger erhvervsskolevejen, og der er så mange praktikpladser til dem«.

Men ikke alle er lige så trygge ved fremtiden for praktikanter og praktikpladser på erhvervsuddannelser.

Flere elever kan ryge ud

Direktøren for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Lars Kunov, har et mindre optimistisk blik på, hvordan coronakrisen vil påvirke elever i praktik på erhvervsuddannelser. Ligesom Agger formoder han, at den kommende tid bliver svær for flere praktikanter.

»Vi forventer, at der de kommende uger vil være flere elever, der mister deres praktik«, siger Lars Kunov og påpeger, at elever umiddelbart kun kan opsiges, mens de er i prøveperiode hos praktikpladsen, eller hvis virksomheden går konkurs.

​

Men heller ikke skolepraktik er den optimale løsning for de elever, der bliver opsagt i deres praktik, mener Lars Kunov. Han påpeger nemlig, at elever i skolepraktik er længere om at nå samme beskæftigelsesniveau på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse end de elever, der har været i praktik i en virksomhed:

»Skolepraktik er en fin løsning her og nu, men den har også sine begrænsninger. Eleverne i skolepraktik lærer ikke det at socialisere sig på en arbejdsplads, og de går glip af nogle kontakter i deres fag. Kundekontakten er heller ikke den samme«.

Derfor anbefaler han, at elever i skolepraktik skal søge praktik i virksomheder så hurtigt som muligt, og at de skal afslutte deres uddannelse ude i virksomhederne.

»Vores tal viser, at det tager længere tid for de elever, der har været i skolepraktik i en periode af praktikforløbet, at stabilisere sig på arbejdsmarkedet. Det tager et par år, før du ikke længere kan se, at eleverne har været i skolepraktik i statistikkerne«, siger han og tilføjer:

»Den gode side er dog, at vi kan sørger for, at eleverne kan prøve kræfter med mange forskellige typer af opgaver i skolepraktikken i forhold til praktik i virksomheder, hvor man kan få den samme type arbejdsopgave igen og igen«.

Der bliver mangel på praktikpladser

Det er ikke kun dem, som nu står uden praktik, som mærker konsekvenserne af corona. Også de elever, der skal starte i praktik i den kommende tid, vil få udfordringer.

»Vi er i fuld gang med at uddanne nye, der snart skal i praktik, og der er nok langt færre praktikpladser end før krisen, som er i stand til at tage elever ind«, påpeger Lars Kunov og siger:

»Jeg er helt sikker på, at de elever, der om et par måneder er klar til praktik, går direkte i skolepraktik og helt undlader at søge praktik hos en virksomhed eller andetsteds. Der vil helt sikkert blive mangel på praktikpladser på den korte bane. På den lange bane vil vi som før mangle faglært arbejdskraft«.

Lars Kunov er enig med Anne-Birgitte Agger i, at fjernundervisningen fungerer i en vis grad. Men hvis lukningen af skole fortsætter, mener han også, at elever og erhvervsuddannelser står over for store udfordringer.

»Jo længere krisen trækker ud, desto sværere bliver det for de udstyrsbaserede uddannelser med fokus på håndværk, og det er jo et stort problem. Uddannelser som smedeuddannelsen er svære at få afsluttet til tiden, hvis krisen trækker ud. Det er svært at lære at svejse uden et svejseværk«, siger Kunov og mener ligesom Agger, at en løsning kan være at forlænge uddannelserne, så eleverne har tid at få de færdigheder, de skal have.

»Vi skal jo ikke gå på kompromis med kvaliteten af uddannelserne«, siger han og tilføjer, at den enkelte virksomhed og lærling også har mulighed for at blive enige om en forlænget praktikperiode, hvis ikke eleven kan komme til eksamen eller svendeprøve. Det faglige udvalg kan også bestemme, at praktikken skal forlænges for den individuelle, hvis man synes, at personen har mistet for meget.