Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Stella Mia Sieling-Monas fra forældrebevægelsen 'Hvor er der en voksen?' henter sin datter, Cornelia, i udflytterbørnehaven Høbjerg. 

Nyhedsanalyse: Skolelukningen var effektiv. Åbningen bliver det modsatte

Mette Frederiksen (S) har med klare budskaber gjort os forsigtige. Nu betyder manglende svar på åbning af skoler og institutioner, at mange forældre, pædagoger og lærere ikke tør stoler på, at der er styr på sikkerheden.

Uddannelse

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er lettere at gøre en befolkning bange, end det er at gøre den tryg. ​

Det vil statsminister Mette Frederiksen (S) og den øvrige regering lære på den hårde måde, når daginstitutioner, skoler og uddannelser åbner døren på klem i næste uge. Reaktioner på sociale medier viser, at mange forældre vil holde deres børn hjemme, fordi de langtfra er overbevist om, at der vil være styr på smittefaren.

Statsministeren har kun sig selv at takke for, at genåbningen af Danmark kommer til at gå langsommere og bliver mere frygtsom end planlagt. For hvad angår de helt centrale elementer i åbningen af daginstitution, skoler og uddannelser er der ikke svar på helt oplagte spørgsmål. Svarene faldt ikke på pressemødet, og først et døgn efter pressemødet er Sundhedsstyrelsen klar med de overordnede retningslinjer.

Det har efterladt et indtryk af, at der hverken er styr på den praktiske eller den politiske del af åbningen af Danmark, og det gør selvsagt forældre ængstelige. Statsministeren har med succes lært os, at alt uden for vores gadedør er farligt, og at vi skal stå sammen ved at holde afstand. Den succes bliver paradoksalt nok et problem nu, hvor vi skal stole på, at det er forsvarligt at vende tilbage i skole og daginstitutioner.

Det første og mest oplagte spørgsmål, når daginstitutioner nu skal åbnes, er, om der styr på hygiejnen, og om smitten ikke kan brede sig?

Statsministeren har med succes lært os at alt uden for vores gadedør er farligt, og at vi skal stå sammen ved at holde afstand. Den succes bliver paradoksalt nok et problem nu, hvor vi skal stole på, at det er forsvarligt at vende tilbage i skolen og daginstitutioner.

Regeringens svar er, at det må kommunerne sikre. Sent tirsdag eftermiddag kom der retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om rengøring og hygiejne og besked om, at børnene skal organiseres i små grupper med plads omkring sig. Men det fremgår ikke, hvordan hygiejnen konkret skal sikres, og hvor små grupper børnene skal inddeles i. For eksempel anbefaler Sundhedsstyrelsen, at den fælles legeplads opdeles, så børnene fra forskellige stuer ikke kommer for tæt. Men hvordan det skal fikses i løbet af en påskeferie, er der ingen svar på. Og er to meters afstand nok til at undgå, at August stikker fingrene i Sofies madkasse?​

Det er ufrivilligt komisk, at der står vagter og dirigerer retningen omkring Søerne i København, mens der ikke er klare svar på, hvordan pædagoger skal undgå at blive smittet, når de tørrer øjne og næser på små børn.

Regeringen henviser til kommunerne, der igen henviser til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Men alt tyder på, at pædagoger og ledere møder til en meget svær opgave, når påsken er slut.

Dertil kommer, at der ikke er afsat penge til at hjælpe kommunerne med ekstra udgifter til rengøring i vuggestuer og klasseværelser. Eller til ekstra busser, når nu Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i skovbørnehaver ikke må sidde ved siden af hinanden på et tomandssæde.​

Det er ikke tillidsvækkende. Ingen forventer, at regeringen skulle have vendt hvert sandkorn i sandkassen, før den bekendtgjorde åbningen. Men politikere, forældre og organisationsfolk undrer sig højlydt over, hvor mange ubesvarede spørgsmål der stadig står tilbage.

De praktiske spørgsmål står også i kø, når det gælder skoler og ungdomsuddannelser. Statsministeren sagde på pressemødet, at elever i gang med sidste år på ungdomsuddannelserne kan bestå eksamen »på en anden og begrænset måde«. Det er ikke præcist nok for de elever og lærere, som er optaget af at afslutte uddannelsen bedst muligt. ​

Annonce

Ingen forventer, at regeringen skulle have vendt hvert sandkorn i sandkassen, før den bekendtgjorde åbningen. Men politikere, forældre og organisationsfolk undrer sig højlydt over, hvor mange ubesvarede spørgsmål, der stadig står tilbage

Og søger eleverne svar på ministeriets hjemmeside, står der at »Regeringen vil drøfte med Folketingets partier, hvordan eleverne i 3.g og 2.hf kan afslutte deres eksamen«.

Men drøftelserne er ifølge deltagere overskygget af, at partierne stiller byger af spørgsmål til regeringen om »helt lavpraktiske spørgsmål til genåbningen«, som en siger. ​

På den måde hænger de praktiske problemer og de politiske problemer sammen. Regeringen har valgt at håndtere lukningen af Danmark ved at lade statsministeren og få rådgivere stå for det meste. Det kræver klare svar på rimelige spørgsmål, og det har regeringen hidtil ikke leveret, hvad angår åbning af daginstitutioner, skoler og uddannelser.

Lukningen af Danmark var effektivt og klart kommunikeret. Genåbningen kan meget vel blive det modsatte.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts