0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Politikere og lærere opgiver at få ældre elever i skole før sommer

Politikere og skoleledere tror ikke længere på, at elever i 6. til 9. klasse kommer i skole før sommerferien. Med gældende retningslinjer er der ikke plads, og ingen partier vil lægge yderligere pres på lærerne.​​​

Uddannelse

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Elever i skolens ældste klasser kommer ikke i skole før sommerferien. For hvis skolerne skal leve op til sundhedsmyndighedernes retningslinjer, er der ikke plads eller ressourcer til at undervise flere elever.​

Med de retningslinjer, som der er nu, er det helt umuligt at få plads til flere elever. Det er der hverken lokaler eller personale til

Det vurderer lærerne, skolelederne og flere af partiernes undervisningsordførere.

»Med de retningslinjer, som der er nu, er det helt umuligt at få plads til flere elever. Det er der hverken lokaler eller personale til«, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen der kun tør håbe på, at skolen åbner for alle elever efter skolesommerferien.​

»Men det vil også til den tid kræve ændrede retningslinjer«, siger han.

Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal er enig.

»Vi skal indstille os på nødundervisning helt frem til sommerferien. Jeg tror ikke på, at vi kan få 6. til 9. klasse i skole på fuld tid inden. Men efter sommerferien håber og tror jeg, at skolen åbner igen. Det kan godt blive med reduceret timetal. Men det kan godt gå med de lange dage«, siger han.​

I Kommunernes Landsforening peges også på, at pladsen på skolerne er trang, og at der er lange udsigter til, hvornår skolerne kan åbne dørene for de ældste elever.

»Lige nu er det meget svært at se, at der kan blive plads til 6.-10. klasserne på skolerne, simpelthen fordi deres lokaler og fælleslokaler er optaget af de mindre klasser, og fordi det kræver flere voksne at klare undervisningen på de nye vilkår«, siger Jacob Bundsgaard, formand for KL. Han tør ikke give et bud på, hvor længe eleverne i de store klasser må nøjes med fjernundervisning.

»Kapaciteten i både dagtilbud og skoler er udnyttet til det yderste allerede nu. Det gælder både i forhold til de fysiske rammer og personaleressourcerne. Med en yderligere genåbning vil vi med de sundhedsmæssige retningslinjer, der gælder nu, ikke have plads til alle børn«, siger han.

SF vil hellere åbne et skridt for langsomt end for hurtigt op. Det gælder også udskolingen. Det gøres et kæmpe stykke arbejde for at leve op til retningslinjerne nu, derfor kan man ikke åbne for de ældste elever

På Christiansborg, hvor man er ved at forberede sig på forhandlingerne om den næste fase af genåbningen af Danmark, er det også meget få, der tror på, at de ældste elever kommer i skole før sommerferien, og en række af partierne siger åbent, at de slet ikke har det på dagsordenen.​

»SF vil hellere åbne et skridt for langsomt end for hurtigt op. Det gælder også udskolingen. Det gøres et kæmpe stykke arbejde for at leve op til retningslinjerne nu, derfor kan man ikke åbne for de ældste elever«, siger SF’s undervisningsordfører Jacob Mark.

»Men vi skal finde mulighed for at 9. klasses og 10. klasses elever kan sige farvel og tillykke på en ordentlig måde. Det kan ske ved nogle ugers tilstedeværelse til sidst i skoleåret«, siger han.

I Dansk Folkeparti ærgrer partiets undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl sig over, at man er havnet i denne situation.

»KL har ret i, at der ikke er plads til de ældste elever. Det vil ikke være forsvarligt ikke at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Det er ærgerligt, at regeringen har valgt at lade de mindste elever komme i skole først, for nu får de ældste elever ikke en ordentlig afslutning«, siger han.

Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby siger, at der påhviler undervisningsministeren et særligt ansvar for at undervisningen bliver af en ordentlig kvalitet, hvis eleverne i de ældste klasser skal fjernundervises hele vejen til sommerferien.

»Der er et praktisk problem at finde plads til flere elever i skolen, så længe retningslinjerne ser ud, som de gør. Men vi vil se beregningerne fra sundhedsmyndighederne, før vi kan acceptere, at der ikke er plads til eleverne i 9. og 10. klasse«, siger hun.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skriver i et mailsvar: »Det er for tidligt at sige noget om de eventuelt næste skridt endnu. Men vi lytter selvfølgelig på de indspark, der kommer, og melder ud, når regeringen er klar til det«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?