I krisetider søger flere unge mod de videregående uddannelser, og det betyder, at konkurrencen om pladserne er hårdere. Dermed vil mange få afslag, når studiepladserne er fordelt.
»Ved sidste krise så vi, at vi tabte lidt for mange unge. Vi risikerer at stå med en hel masse unge, som hverken kan komme i uddannelse eller i job, og så er alternativet offentlig forsørgelse«, siger Mads Eriksen, som er uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.
Efter finanskrisen i 2008 steg antallet af afviste på bare et år med 50 procent ifølge tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Fra 8.962 afviste ansøgere til 13.689 afviste.
Coronakrisen bryder de seneste års udvikling, hvor en stadig større andel har fået plads på den uddannelse, de havde som førsteprioritet, og flere uddannelser har kæmpet om at rekruttere studerende til de ledige pladser.
»Flere vil få afslag. Fordi der er en tendens til, at unge søger de samme uddannelser, og der kun er det antal pladser, der er. Så man kan forvente, at kvotienten går en lille smule op på nogle af de populære uddannelser«, siger områdechef for videregående uddannelser i Danmarks Evalueringsinstitut Camilla Thorgaard.
Lærerstuderende: Vores uddannelse devaluerer praktik og faglighed under coronaFlere eksperter, Politiken har talt med, peger på, at det er nu, man skal sætte ind, hvis krisen skal afværges.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) erkender, at der er en udfordring, og vil derfor gøre en ekstraordinær indsats for at gøre opmærksom på, at ansøgere skal søge bredere – fagligt og geografisk – hvis de vil være sikre på en plads til efteråret. Hun vil ikke øge antallet af pladser, for selv om flere søger ind, vil der stadig være over 400 videregående uddannelser med ledige pladser.
»Politisk synes jeg, vi har et ekstra ansvar i en krisetid for at uddanne til det, der er brug for«, siger hun.
fortsæt med at læse
