0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Hvis du vil være sikker på at få en plads på en videregående uddannelse til sommer, kan det være, du skal søge lidt bredere end før. Men der er altså en del ledige pladser.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Flere vil få afslag på studieplads, når krisen øger uddannelsesræset blandt unge

Coronakrisen vil få flere til at søge uddannelse, forudser eksperter. Unge bør søge bredere, siger minister.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I krisetider søger flere unge mod de videregående uddannelser, og det betyder, at konkurrencen om pladserne er hårdere. Dermed vil mange få afslag, når studiepladserne er fordelt.

»Ved sidste krise så vi, at vi tabte lidt for mange unge. Vi risikerer at stå med en hel masse unge, som hverken kan komme i uddannelse eller i job, og så er alternativet offentlig forsørgelse«, siger Mads Eriksen, som er uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

Efter finanskrisen i 2008 steg antallet af afviste på bare et år med 50 procent ifølge tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Fra 8.962 afviste ansøgere til 13.689 afviste.​

Politisk synes jeg, vi har et ekstra ansvar i en krisetid for at uddanne til det, der er brug for

Coronakrisen bryder de seneste års udvikling, hvor en stadig større andel har fået plads på den uddannelse, de havde som førsteprioritet, og flere uddannelser har kæmpet om at rekruttere studerende til de ledige pladser. ​

»Flere vil få afslag. Fordi der er en tendens til, at unge søger de samme uddannelser, og der kun er det antal pladser, der er. Så man kan forvente, at kvotienten går en lille smule op på nogle af de populære uddannelser«, siger områdechef for videregående uddannelser i Danmarks Evalueringsinstitut Camilla Thorgaard.

Flere eksperter, Politiken har talt med, peger på, at det er nu, man skal sætte ind, hvis krisen skal afværges.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) erkender, at der er en udfordring, og vil derfor gøre en ekstraordinær indsats for at gøre opmærksom på, at ansøgere skal søge bredere – fagligt og geografisk – hvis de vil være sikre på en plads til efteråret. Hun vil ikke øge antallet af pladser, for selv om flere søger ind, vil der stadig være over 400 videregående uddannelser med ledige pladser.​​

»Politisk synes jeg, vi har et ekstra ansvar i en krisetid for at uddanne til det, der er brug for«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden