0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Bonnerup/Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup/Claus Bonnerup

Regeringen og rød blok, som står bag finansloven, er enige om udmøntningen af et løft til folkeskolen i 2020. Og pengene skal bruge på flere lærere.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

275 millioner kroner skal skaffe flere lærere i folkeskolen

Regeringen og rød blok, som står bag finansloven, er enige om udmøntningen af et løft til folkeskolen i 2020.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

275 millioner kroner er på vej til folkeskolerne i 2020, så de kan ansætte flere lærere.

Det er regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, der er enige om udmøntningen af pengene, som er afsat på finansloven for 2020.

»Med den her aftale tager vi de første vigtige skridt til at sikre flere lærere i folkeskolen, og at folkeskolen får de nødvendige rammer og ressourcer, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.

»Folkeskolens betydning for samfundet kan ikke overvurderes, og derfor er jeg glad for, at regeringen og regeringens støttepartier har taget ansvar for at gå sammen om at investere i flere lærere til folkeskolen«, tilføjer ministeren.

De kommende år kan folkeskolen se frem til flere penge. I 2021 er der afsat 400 millioner kroner, i 2022 er der sat 550 millioner kroner af, og fra 2023 og frem er der afsat 807 millioner kroner.

Det glæder Marianne Jelved. Hun er skoleordfører for De Radikale.

»Nu er der en milliard kroner på vej ud i folkeskolen over de næste år. Det er til flere læreres løn og pensionsudgifter. Det er ikke for at lappe huller. Det er for at sikre et tiltrængt løft af folkeskolen«.

Nu er der en milliard kroner på vej ud i folkeskolen over de næste år. Det er til flere læreres løn og pensionsudgifter. Det er ikke for at lappe huller. Det er for at sikre et tiltrængt løft af folkeskolen

»Det er for at øge den kvalificerede lærerstab i vores fælles folkeskole og dermed øge kvaliteten i skolernes arbejde sammen med elever i alle aldre. Det perspektiv skal vi i fællesskab holde fast i«, siger Jelved.

Pengene skal gå til lærere

Pengene skal gå til at ansætte flere lærere, ikke andet, slår SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, fast.

»Der er hårdt brug for flere lærere ude i de danske folkeskoler, hvor tiden til forberedelse er blevet mindre, og klasserne er blevet større, og derfor er det godt, at der nu kommer flere penge ud til skolerne, som skal bruges til at ansætte flere lærere«.

»Med aftalen holder vi kommunerne i et jerngreb for at sikre, at pengene rent faktisk bliver brugt til flere lærere ude på skolerne, for hvis de ikke ansætter flere lærere, skal pengene betales tilbage af kommunerne«, siger han.

Med aftalen holder vi kommunerne i et jerngreb for at sikre, at pengene rent faktisk bliver brugt til flere lærere ude på skolerne, for hvis de ikke ansætter flere lærere, skal pengene betales tilbage af kommunerne

Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører i Enhedslisten, mener, at pengene er de første skridt 'til at sikre bedre vilkår for lærerne og bedre undervisning af eleverne'.

Alternativets Torsten Gejl tilføjer:

»Nu styrker vi folkeskolen med mere faglighed, engagement og nærvær. Kort sagt: Med flere lærere«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?