0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De Radikale vil oprette 5000 ekstra studiepladser

Støttepartiet spår, at regningen for nye studiepladser bliver på 475 millioner kroner. Minister er åben.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De Radikale foreslår at oprette 5000 ekstra studiepladser på landets videregående uddannelser, fordi der forventes at komme langt flere ansøgere i år som følge af coronakrisen.

Det kommer til at koste 475 millioner kroner, vurderer partiet.

3000 af de ekstra studiepladser skal være på universiteterne, mens der skal være 1000 ekstra pladser på både erhvervsakademierne og professionsskolerne.

Katrine Robsøe, uddannelsesordfører hos De Radikale, siger, at det vil gælde ekstraordinært for 2020, hvor coronakrisen medfører en særlig situation med flere ansøgere.

»Vi har rigtig mange studier med stor efterspørgsel efter nyuddannede bagefter. Hvis vi ikke gør noget nu, er alternativet, at vi enten sætter dem på kontanthjælp eller uden noget at lave det næste år. Det er absolut ikke nogen løsning«, siger hun.

De 475 millioner kroner skal indgå i en pulje, hvor uddannelsesinstitutionerne kan søge om et forøget grundtilskud, der følger antallet af ekstra studiepladser.

Der skal også oprettes en pulje på et endnu ukendt antal millioner kroner til ekstra studievejledning op til ansøgningsfristen ved kvote 1-ansøgninger.

Katrine Robsøe kan ikke på nuværende tidspunkt komme ind på, hvilke fag der præcis skal oprettes flere studiepladser i.

Det må institutionerne spille ind med, siger hun.

»Det er klart, at vi gerne vil have oprettet pladser bredt set. Men der skal være flere der, hvor efterspørgslen er stor«, siger hun.

Dansk Erhverv var en af de organisationer, der for cirka en måned siden var ude at advare om markant øget ansøgningspres på uddannelserne.

Uddannelsespolitisk chef Mads Eriksen tager derfor godt imod De Radikales udspil.

»Det er helt afgørende, at man tænker sig godt om og kun udbyder pladser der, hvor man kan se, der er ekstra efterspørgsel. Et oplagt sted er på it-området, og der er også mangel på økonomer«.

»Det er god timing og den rigtige vej at gå. Vi tror, der kommer et ekstraordinært pres«, siger Mads Eriksen.

Lige nu er det dog stadig en forventning og ikke et facit, at der kommer langt flere ansøgere til både sommer- og vinteroptag på universiteterne.

Hos De Radikale følger man sig dog rimelig sikker i sin sag.

»Vi har allerede set en stigning på ti procent på kvote 2-ansøgninger (ansøgninger, hvor et snit fra gymnasiet ikke er tilstrækkeligt, red.), siger Katrine Robsøe.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skriver på det sociale medier Twitter, at hun gerne drøfter, hvordan flest mulige får adgang til en uddannelsesplads denne sommer.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden