0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen vil af med 7-trins-karakterskalaen

En ekspertgruppe skal vurdere fordele og ulemper ved store karakterspring samt minus- og topkarakterer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup

Ekspertgruppen skal også tage stilling til, om den gamle 13-skala fungerer bedre, end den nuværende skala.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

7-trinsskalen, som blev indført i 2006, har i sit korte liv fået mange hårde ord med på vejen.

Og nu agter regeringen at skifte den ud.

Det skriver Berlingske lørdag.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har således nedsat en ekspertgruppe på 14 mand.

Den skal finde fordele og ulemper ved de forskellige muligheder for en ny skala.

Senest ved udgangen af september skal ekspertgruppen aflevere sine anbefalinger til regeringen, og efterfølgende skal politikerne så lægge sig fast på, hvordan en ny skala skal se ud, skriver Berlingske.

Ane Halsboe-Jørgensen siger til Ritzau, at den nuværende 7-trinsskala har for mange mangler og fejl.

»Jeg ville ønske, at den, vi har nu, fungerede godt og kunne blive stående. Men det er bare ikke det, vi får at vide, og derfor bliver vi nødt til at overveje, hvordan vi gør det klogere«.

»Man skal ikke gøre det her for tit. Men jeg har samtidig sådan, at når vi nu kan se, at den nuværende skala fra mange kanter får negative ord med på vejen, så er det vores politiske ansvar at se på, om vi kan gøre det bedre«, siger hun.

Ny skala skal løse problemer med nuværende

Ekspertgruppen skal opstille mulige modeller for en ny og ændret karakterskala, som løser de problemer, der er med den nuværende. Eksperterne skal så præsentere fordele og ulemper ved de enkelte forslag.

»Vi har brug for at se på karakterskalaen, fordi der er ting, som simpelthen ikke fungerer. Blandt andet er springene mellem karaktererne på midten meget store. Der er langt fra 4 til 7«.

»Vi vil også gerne af med minuskarakteren. Jeg kan næsten ikke have i maven, at vi bedømmer vores børn med minuskarater i den nuværende skala. Og i toppen må der godt være noget at stræbe efter, som er endnu højere end det nuværende 12-tal«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Gruppen har også fået til opgave at se på fordele og ulemper ved en eventuel genindførelse af den gamle 13-skala.

»Vi har bedt ekspertgruppen om anbefalinger til, hvordan vi kan strikke skalaen klogere sammen, og det gælder også den gamle 13-skala«.

»Vi har bedt dem om at gennemgå fordele og ulemper ved, at man simpelthen bare går tilbage til den«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

ritzau

Læs mere: