0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efterskoler melder klar til coronatryg skolestart

Selv om der er coronarestriktioner, bliver det ikke et ringere efterskoleår, forsikrer efterskoleforening.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Coronarestriktioner betyder, at landets efterskoleelever møder ind til en anden hverdag, end de har gjort de tidligere år. Her er det Gribskov Efterskole, der i maj gjorde klar til, at sidste skoleårs elever vendte tilbage efter nedlukningen.

Uddannelse

Søndag står landets efterskoler klar til at tage imod nye kuld af elever. De cirka 30.000 elever starter til en hverdag, der på grund af coronarestriktionerne bliver lidt anderledes end normalt, siger Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen.

»Skolerne har brugt rigtig meget tid på at sikre sig, at skolestarten kommer til at ske i tryghed i forhold til corona«.

Men restriktionerne vil ikke grundlæggende ændre på elevernes oplevelse af, hvad det vil sige at gå på efterskole, vurderer han:

»At starte på efterskole er jo et bombardement af nye ritualer, rutiner og regler, som man skal indordne sig efter. I år bliver coronarestriktionerne en væsentlig del af de regler, som de vil møde. Men det bliver blot en af mange. Så jeg tror, at de vil opleve, at sådan er det at gå på efterskole, og så vil de glæde sig over det«.

Eleverne skal ifølge myndighedernes retningslinjer deles op i primærgrupper på højst 25-30 elever. Inden for grupperne må eleverne gerne være tætte på hinanden. De skal også bo, dele bade- og toiletfaciliteter og spise i disse grupper.

Ingen besøg på værelserne

På Ollerup Efterskole på Fyn glæder forstander Mette Sanggaard Schultz sig til at tage imod de nye elever med en velkomst, der bliver lidt anderledes end normalt. Den første dag skal eleverne møde forskudt, de må højst have to forældre med – og fællessang bliver der søndag ikke noget af.

Men Mette Sanggaard Schultz fortæller, at skolen har arbejdet med ministeriets retningslinjer for at tilpasse dem til skolens værdier.

»Vi har valgt at gøre det på en måde, så det stemmer overens med, hvad vi gerne vil med det store fællesskab på skolen«, siger hun.

Til at begynde med har skolen besluttet, at ingen elever må besøge hinanden på værelserne for at undgå ekskluderende fællesskaber, hvor eleverne sidder på værelser, som kun nogle har adgang til.

»Vi vil gerne bruge restriktionerne til at starte en samtale med eleverne om nogle vigtige emner, som ikke bare handler om corona, men om hvilket fællesskab vi gerne vil skabe sammen«, siger forstanderen.

»Selv om der er corona, og nogle af rammerne i hvert fald til en start bliver anderledes, så tænker jeg ikke, at læringen og dannelsen bliver anderledes for årets elever«, tilføjer hun.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • RUE DES ARCHIVES/Rue Des Archives