0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Det bryder fuldstændig sammen, siger lærerne, når man kommer over de 28«

Mange 1.g'ere starter i proppede klasser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Valdemar Ren
Foto: Valdemar Ren

I 2.C på Sankt Annæ Gymnasium i København er der 30 elever. "Vi er så mange, at det nogle gange, kan være umuligt at følge med, hvis man kommer ind på de bagerste række", fortæller en af eleverne, da Politiken kommer på besøg.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Elever, der ikke bliver set og ikke rykker sig så meget fagligt, som de ellers kunne. Og lærere, der bliver psykisk slidt ned. Det er – ifølge elever og lærere – nogle af konsekvenserne ved at have store gymnasieklasser med over 28 elever.

Og det er langtfra ualmindeligt. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, har lavet en rundspørge til 68 gymnasier, der udbyder stx – det almene gymnasie. Den viser, at 33 af dem har en klassekvotient på over 28 på tværs af 1. årgang. Og 11 af institutionerne har mere end 28 i snit i klasserne på hele skolen ved skolestart.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere