0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Enhedslisten vil aflyse alle eksamener i folkeskolen

Regeringens støtteparti mener, at de ældste elever i folkeskolen vil have mere gavn af at få undervisning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Janus Engel
Foto: Janus Engel

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aflys alle eksamener i folkeskolen i indeværende skoleår.

Sådan lyder budskabet fra Enhedslisten fredag, hvor børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) klokken 12 har inviteret til møde om folkeskolen, blandt andet om udfordringerne under coronakrisen.

»Vi kan forudse, at nedlukningen fortsætter noget tid endnu«, siger børne- og undervisningsordfører Jakob Sølvhøj (EL).

»Det vil være langt bedst, hvis man bruger så meget tid som overhovedet muligt resten af skoleåret på undervisning, frem for på forberedelse af afgangsprøverne«, siger han.

Eleverne i folkeskolen har igennem noget tid været hjemsendt for at forhindre yderligere spredning af coronavirus.

Det har for nogle ført til mistrivsel, og fagligt er nogle kommet bagud under fjernundervisningen, påpeger Jakob Sølvhøj.

Han mener, at skolerne og eleverne har behov for at få klarhed.

»Vi skal ikke blive ved med at trække en afgørelse, men meget hurtigt få meldt ud til skolerne, at nu behøver de ikke at forberede afgangsprøverne, men nu kan man ophøje elevernes standpunktskarakterer til prøvekarakterer, og så ellers koncentrere sig om undervisningen«, siger han.

Jakob Sølvhøj peger på, at man i den almindelige undervisning kan lægge nogle initiativer ind, der minder om prøver, »for der kan være elever, der tænker, at de gerne vil have erfaring med at gennemføre prøver«.

De Radikale er klar til at se på aspektet med eksamener.

»Vi vil gerne have færre eksamener, så der er mere tid til undervisning. Det giver rigtig god mening«, siger børne- og undervisningsordfører Lotte Rod (R).

De Radikale ønsker desuden, at elever skal have mulighed for at se hinanden i et vist omfang, også mens de er hjemsendt.

Det kan for eksempel være, at de ældste elever skal kunne mødes i læsegrupper eller sociale bobler for at modvirke mistrivsel, mener partiet.

Både Enhedslisten og De Radikale opfordrer derudover børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til at aflyse de nationale test til foråret.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere