0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye tal for kvote 2-ansøgninger: De sidste fire års højdespringer slået af pinden

60.718 personer har søgt ind på en uddannelse inden den 15. marts. Det er 6 procent flere end sidste år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medicinstudiet er i år det mest søgte studie ved fristen for kvote 2 ansøgninger. Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

I alt har 3639 personer søgt om optagelse på medicinstudiet på tværs af landets universiteter. Det er en stigning på ni procent i ansøgere sammenlignet med sidste år på samme tidspunkt.

Medicinstudiet på Syddansk-, Aalborg-, Københavns- og Aarhus Universitet optog i 2020 i alt omkring 1800 personer. Det viser tal fra UddannelsesGuiden.

Med 101 flere ansøgninger har medicinstudiet overhalet pædagoguddannelsen, som de sidste fire år har fået flest ansøgninger, når fristen fra kvote 2 ansøgninger er faldet.

Derefter følger sygeplejerske- og psykologuddannelsen med henholdsvis 3235 og 2830 ansøgere.

Finansøkonomi er den uddannelse, der har haft den største procentvise stigning i ansøgerantallet. 27 procent flere end sidste år har søgt ind på Finansøkonomi.

Ansøgere gennem kvote 2 bliver vurderet ud fra en række udvælgelseskriterier, som de enkelte universiteter vælger.

Kriterierne tæller typisk relevant erhvervserfaring eller kurser, højskoleophold og rejser, som sammenfattes til en motiveret ansøgning.

Ved uddannelser, som optager gennem optagelsesprøver eller -samtaler, søger man også gennem kvote 2.

Derimod bliver ansøgere gennem kvote 1 udelukkende optaget på karaktergennemsnit.

Antallet af ansøgninger ved kvote 2 fristen er i år rekord højt.

I alt har 60.718 personer søgt ind på en uddannelse inden den 15. marts. Det er en fremgang på 6 procent sammenlignet med sidste år.

Noget, uddannelses- og forskningsminister Anne Halsboe-Jørgensen er begejstret over.

»Corona sætter stadig sit præg på de unge menneskers liv. Og selvfølgelig glæder jeg mig over, at når vi står i en krise, så er der rekordmange, der søger mod en uddannelse«, siger hun.

»Men jeg afventer også, at vi bliver lidt klogere på, hvad det er for nogle unge mennesker, der har søgt ind nu. For hvis det viser sig, at det er folk, der har svært ved at finde arbejde, så er det jo selvfølgelig på en træls baggrund«.

Antallet af ansøgere dækker over alle, der har søgt ind, inden fristen for kvote 2 ansøgninger er udløbet. Dermed kan dem, der har søgt ind på kvote 1 allerede nu tælle med.

Fristen for kvote 1 udløber den 5. juli.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter