0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Partiledere på stribe vil have børn i skole på fuld tid

Før mandagens genåbningsforhandlinger er det største fokus på at få børn i alle aldre på skolebænken igen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Partiledere har forhandlet genåbninger mange gange. Billedet er fra marts.

Uddannelse

Artiklen er opdateret klokken 18.08

Mandag aften forhandler partilederne på Christiansborg om den fortsatte genåbning af Danmark efter vinteren og forårets markante restriktioner for at inddæmme smitte med coronavirus.

Fokus er på børnene frem mod den næste planlagte genåbning 6. maj.

Det siger en stribe partiledere på vej ind til forhandlingerne. Skoler, gymnasier og erhvervsskoler er fortsat ikke fuldt genåbnede.

»Børnene skal tilbage i skolen. Det går heldigvis godt med smitten og det er afgørende. At få børnene tilbage i skole er førsteprioritet for os«, siger politisk leder for De Radikale Sofie Carsten Nielsen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, siger:

»Det vigtigste for os er fortsat at få børnene tilbage i skole fuldt og helt. De skal have deres liv tilbage«.

Også SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, siger, at hendes partis fokus er på at lempe restriktioner for børnenes skolegang.

»Dem, der stadig er derhjemme fra 5. – 8.-klasse, skal tilbage i skole, og vi skal sørge for, at børnene får en spændende sommer med sommerlejre og kolonier«, siger hun.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, noterer, at antallet af indlagte og smittede med covid-19 er langt lavere end frygtet, da genåbningsaftalen blev indgået tidligere på året.

»Der er styr på det. Der er under 200 indlagte og har været det i lang tid. Det synes jeg, vi skal notere os«.

»Børnene skal bare tilbage. De går i skole hver anden uge og ser hinanden i fritiden. Så jeg mener ikke engang, at man behøver at regne på det. Det bliver meget teoretisk. Vi må finde den sunde fornuft frem og ikke se trusler alle steder«, siger han.

De borgerlige ønsker også flere regler fjernet

Ud over skolebørnene har De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti fokus på at få fjernet flere regler, der er blevet mødt af kritik. Ikke mindst reglen om bordbestilling 30 minutter før ankomst til en restaurant.

»Og så skal vi også have lagt en plan for festivaler og spejderlejre. Vi har lavet en plan for forsamlingsforbuddet, men vi skal også have lagt en plan for, hvornår de her større arrangementer kan finde sted«, siger Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.

ritzau