Rikke Forchhammer er ikke typen, der mister mælet. Men når hun skal svare på, hvad det er for nogle unge mennesker, der kommer på højskolerne i dag i forhold til tidligere, tøver hun et kort eftertænksomt øjeblik:
»Altså, de unge, jeg møder i dag, er typisk meget velfungerende og engagerede – på overfladen. For nedenunder, når man taler med dem, føler mange af dem sig vældigt presset. Man kan godt mærke, at de har været igennem en fabrik, som har været rigtig hård for dem. Flere har tendens til depression, angst, ensomhed. Det fortæller mig, at det er helt nødvendigt at hive konkurrencementaliteten ud af dem. De har et virkelig stort menneskeligt behov for lige at stoppe op og tænke: Hvem er jeg?«, fortæller Rikke Forchhammer.


























