En nyfortolkning af den danske højskole er på vej til Gellerup i Aarhus. Dørene forventes at åbne for de første 40 elever januar 2026, hvor ambitionen er at tiltrække unge mennesker fra hele landet, som har lyst til at gå på højskole midt i det multikulturelle samfund i Gellerup.
»Vi ønsker at skabe en højskole for alle slags unge mennesker, og vi håber naturligvis også på, at der blandt eleverne vil være unge med minoritetsbaggrund. Det er dog ikke et mål i sig selv. For dem, der måtte komme, tror jeg, at det vil være en stor værdi, at højskolen ligger i Gellerup, hvor man i omgivelserne også vil kunne spejle sig i mennesker med mange forskellige baggrunde«, siger forstander Ole Kamp.
Projektet opstod på et visionsmøde december 2017. Her var der samlet en række aktører fra området, og under mødet opstod ideen om at skabe en nytolkning af den danske højskoletradition i Gellerup. Aktørerne bag søgte derefter tilskud hos Slots- og Kulturstyrelsen til at skabe Gellerup Højskoles forsamlingshus, hvor man med en række arrangementer afprøver og udvikler visioner og ideer.
Højskolearbejdet har nu været i gang i seks år, og at selve højskolen ikke er i gang endnu, er der flere grunde til, forklarer forstander Ole Kamp.
»Der skal en gruppe til, som kan løfte det kæmpe projekt at skabe en folkehøjskole. Der skal skabes finansiering, anskaffes bygningsmasse, opbygges en identitet, skabes infrastruktur, og når der er økonomi til det, skal der anskaffes en skolekreds, bygning, bestyrelse og ansatte. Derudover kræver det, at man bliver godkendt af Kulturministeriet«, siger Ole Kamp.
Sommerhøjskole
Men arbejdet med højskoleideen og visionen er i gang. Initiativtagerne laver månedlige arrangementer, og ud over deres værdi i sig selv er de med til at udbrede kendskabet til højskolen og den værdi, der ligger i det. I 2022 deltog 600 unge på tværs af 17 arrangementer. Heraf var de 100 fra lokalområdet.
»Det har været sværere at få unge fra lokalområdet til at deltage end unge fra andre bydele. Vi forsøger hele tiden at finde ud, hvad der kan tiltrække de unge. En del af løsningen er, hvilke tematikker vi berører til arrangementerne«, siger Frederik Ravn, som er ansat af Aarhus Kommune til at afvikle arrangementer.
»Men vi tror på, at ved at højskolen ligger i Gellerup, kan dialogen opstå, og det var nok ikke sket, hvis den lå i Højbjerg«.
Indtil videre har Gellerup forsamlingshus haft filmvisning af ’Exit Babylon’, en film om fordomme og en hverdag i en såkaldt ghetto. Her dukkede knap 70 mennesker op, hvoraf størstedelen var fra lokalområdet, mens oplæg om klima tiltrak unge fra midtbyen. Og i juli sidste år var der sommerhøjskole på en uge med tre forskellige linjer, en om journalistik, en om musik og en om arkitektur. Her var 30 elever med.
Dannelse og uddannelse
At forklare højskoletænkningen over for unge mennesker og deres forældre, som ingen kendskab har til højskole, kan være svært.
»At forklare processen er det sværeste og den store forskel mellem dannelse og uddannelse. Jeg har selv en libanesisk familie, og over for dem forsøgte jeg at forklare, hvilken værdi der ligger i at gå på højskole, og at selv om det ikke giver et eksamensbevis, føler jeg mig mere dannet end nogensinde før«, siger Jakob Daniel Abu-Khalil, som er en af de frivillige i Gellerup Højskoles forsamlingshus.
Når ildsjælene tager snakken med nogle af de lokale mødre, fortæller de, at de har svært ved at se nytten i det. Flere af dem tænker også, at højskoler er lig med fester og druk, og der gælder det om igen at forklare, at højskolen kan meget mere, og at det er et sted, som vil tage højde for kulturforskelle og religiøse forskelle.
»Vi er også opmærksomme på, at de unge har et valg, for vi har selvfølgelig forståelse for, at familiesammensætningen og kulturen er en anden. Med højskolen i Gellerup vil vi vise, hvordan forskelligheder kan samles – og vi starter med byens unge«, siger Merete Lund Nielsen, frivillig i Gellerup Højskoles forsamlingshus.
fortsæt med at læse
