0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vuggestuepædagog: »Man skal tage legen alvorligt«

Vuggestuepædagogen Mette Christensen fra Villa Bohème på Amager er nomineret til Politikens Pædagogpris 2020 for sit anerkendende pædagogiske arbejde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Janus Engel/FREELANCE
Foto: Janus Engel/FREELANCE
Pædagogprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Pædagogprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Christensen er 32 år, klædt i regnbukser og en fornuftig, varm trøje, toppet med pjusket hestehale og et par isblå øjne.

Øjnene holder konstant øje med 4 vuggestuebørn, da de bliver sluppet løs på den 80 børn store integrerede institution Villa Bohèmes taglegeplads et stenkast fra Amager Centret.

Niels, Stephanie, Ellie og Lea er alle 2 år. Deres små flyverdragtbeklædte ben svusj-svusjer begejstret, da de løber hen mod legepladsens trælegehus. Mette lader dem tegne ild og flammer på træhuset med store stykker kridt.

»Hvad kan man så bruge til at slukke ilden«, spørger hun, hvortil børnene råber: »VAAAAND!« og løber hen mod en 10 meter lang, skriggul vandslange.

I fællesskab bærer børnene slangen hen til det ’brændende’ hus. Mette udleverer opvaskebørster, pensler og små plastikspande til dem. Niels hjælper med at fylde spandene med vand, så ’flammerne’ kan blive vasket af legehuset.

»ÅH, hvor er der bare mange flammer«, udbryder Mette.

Børnene hviner begejstret, mens de skiftes til at holde vandslangen og slukke ildebranden. Da branden er slukket, skal der leges med dukker og mad.

Ellie forsvinder om bag legehuset, og der går ikke mange sekunder, før Mette opdager, at der mangler et barn.

Hendes reaktion er afslappet, men årvågen, da hun spørger Niels, om han ikke lige henter Ellie. Hun vil hellere lege med vand og pensler, og det er også helt okay med Mette.

Børn skal føle sig værdifulde i fællesskabet

Når Mette Christensen fortæller om sin pædagogiske praksis, går ordet børnefællesskab igen. Om det forklarer hun:

»Det er vigtigt, at man som barn føler sig værdifuld i et fællesskab. Jeg prøver på at fremme børnefællesskabet ved at se på det enkelte barns ressourcer, og om man kan skabe nogle relationer gennem ting som fælles interesser«.

Som en del af børnefællesskabet slår Mette Christensen også et slag for legen:

»Det er vigtigt at gøre hverdagssituationer til læringssituationer for børnene. Man kan slukke ildebrand med vand, og kridt forsvinder, når man tager vand på. Og hvis man mangler et barn, får man en af de andre til at hjælpe med at hente hende, så man hele tiden får hinanden med og er sammen i legen«, forklarer hun.

Og netop legen har ikke altid været på dagsordenen i institutioner.

»Nu er det begyndt at komme med i læreplanerne, men tidligere har leg ikke været anerkendt som noget vigtigt. Men det er det altså for mig. Man skal tage legen alvorligt«, siger Mette Christensen.