Faxe Kondi på dåse flyver igennem luften og gribes på kryds og tværs af børn og unge i musiklokalet.
»Der kommer også pizza på et tidspunkt«, siger Charlie Kongsø, der er klubpædagog.
»Jaaaa«, lyder det opstemt fra en gruppe drenge iført dunjakker og høje kasketter på de forreste stole.
»Det er frysepizza, ro på«, lyder det fra Charlie Kongsø.
Han har været ansat på Poplen, som er en del af Klub Roskilde Nord, i Jyllinge i seks år og er en af de nominerede til Politikens Pædagogpris 2020, som både kollegaer, forældre og unge har indstillet ham til.
10 er nominerede til pædagogprisen: Er din pædagog på listen?Når man ankommer til ungdomsklubben, forstår man hvorfor. Et par unge sidder og spiller spil i fællesrummet, men ellers er der stille – lige ind til man åbner døren til musiklokalet. På rad og række sidder unge i alle aldre med ansigtet rettet mod Charlie Kongsø. Bag ham er en gruppe unge ved at stille sig til rette med guitar og mikrofon. På pulten ved siden af bliver lyden justeret.
Socialpædagog: »Min vigtigste opgave er at gøre mig unødvendig«»Jeg har en filosofi om, at alle mennesker er født med totalt meget energi. Og det er op til de voksne, der er omkring børnene, hvor de kanaliserer den energi hen. Hvis der ikke er nogen, som tager sig af de unge og viser dem nogle forskellige veje såsom musik, fodbold eller noget tredje, så ender de med at blive inspireret til andre ting, som kan være negative for dem«, siger Charlie Kongsø.
Fra gaden og ind i musiklokalet
For Charlie Kongsø er musikken ikke aldersbestemt. Her kan alle være med. Det handler ikke om prestige, hverken i klubben eller i studiet KomplX Records, som han driver med flere fra lokalområdet. Begge steder er de unge i centrum.
»Vi laver ikke musikstjerner, hverken i klubben eller i studiet. Vi giver dem nogle fritidsinteresser, som de kan fortsætte med resten af deres liv. Vi giver dem nogle succesoplevelser. Jeg er ikke den, der kun vil have med dem at gøre, som synger godt fra start. Jeg vil også gerne bruge tid på dem, der laver ballade. Jeg har troen på det, der ligger under overfladen«, siger Charlie Kongsø.
Netop den tro er noget, de unge ifølge klubbens leder, Steen Krogdahl, tydeligt mærker.
»Alle har et personligt forhold til ham. 40-50 procent af dem, du ser inde i musiklokalet, er nogle, som aldrig ville være her, hvis det ikke var for Charlie. Han formår at få nogle af dem, der render på gaden, til at komme her. Han rammer de udsatte med musikken og hans måde at være sammen med dem på. Alle kender Charlie i Jyllinge«, fortæller lederen.
Du kan stadig nå at indstille til Politikens Pædagogpris: Vuggestuepædagog udforsker Vesterbros dyrelivCharlie Kongsø blev selv bidt af hiphop, da han som 15-årig skulle finde en ny musikgenre. Inden da havde havde han spillet congas, men hænderne kunne ikke holde til det. I dag fylder tekstskrivning med de unge meget.
»Når vi laver musik sammen, bruger vi også meget energi på at snakke om følelser. Man kan berøre noget, der gør ondt, men samtidig kan de distancere sig og se det i et andet lys«.
Man må gerne være hård
Drengegruppen DFA træder op foran de andre. Initialerne står for Drengene for altid. De har selv valgt navnet og er et stort rap crew bestående af 12 drenge.
»En, to, tre, det får DFA, pigerne de kigger tilbage. Vi er kommet for at blive. Vi siger lige, hvad vi vil sige – er der noget pis med jer, så fuck af«, lyder det i kor, inden de hver især går i gang med deres eget vers.
Deres timing er skarp og attituden solid. En gruppe drenge med meget krudt i røven, fortæller Charlie Kongsø.
»Vi følte hernedefra, at vi skulle få dem hen mod musik, så vi kunne give dem nogle oplevelser, hvor man gerne må være hyped, hård og sej, som de godt kan lide at vise, og så er det fedt at være en del af et hold«.
Samtidig er der også en stor læring i at stille sig frem.
»Der er nogle af de ældre, der kan godt kan grine, så der skal de også lære på egen krop, hvordan det er at stikke snuden frem. Jeg står lige bag og er klar til at støtte«.
Brændt bålhytte var en succes
Jobbet som pædagog er for Charlie Kongsø meget mere end et arbejde. Det er vigtigt for ham at være der døgnet rundt – også når det brænder på.
Klokken halv et en nat i efterårsferien blev han ringet op. En gruppe ældre drenge, som gik i klubben for nogle år siden, havde fået lov til at låne klubbens bålhus om aftenen.
»Det er nogle gutter, som kom til at gå for meget i en forkert bane. Vi har givet dem lov til at være her, så vi også ved, hvor de er om aftenen«, fortæller Charlie Kongsø og forsætter:
»Jeg er ikke en ekstern person, som de knytter sig til og så på et tidspunkt forsvinder«.
Panelet: De udvælger de dygtige pædagogerMen den aften gik det galt. Nogle udefra stødte til og pludselig stod bålhuset i flammer. Mens politi og brandvæsen var i gang med at få styr på situationen, ringede drengene til ham.
»Det er nogle drenge, der har fuckfingeren ude til alle voksne mennesker. At de ringer klokken halv et er helt fantastisk. De er klar på en dialog og klar på at sige undskyld og på at tage ansvar. Det var en kæmpe succesoplevelse – på nær for bålhuset, men det er jo bare økonomi, så det går nok«.
Stærkt fremmøde
De forskellige grupper er ved at være færdige med at øve foran hinanden. Normalt deltager klubben i en musikfestival i Aalborg, men på grund af corona er den aflyst. Derfor skal de lave deres egen fremvisning i januar.
»Shhh, tag jer sammen, drenge«, siger en dreng, da Charlie Kongsø tager ordet.
»Hvor mange gange om ugen vil I øve?«, spørger han ud i rummet.
»Alle«. »Jeg kan mandag, onsdag og søndag«. »I weekenden«, råber de unge i munden på hinanden.
fortsæt med at læse
