En dreng på to år sidder sammen med sin pædagog på gulvet i vuggestuen Barnets Hus på Vesterbro i København.
Hun spørger ham, om han kan huske, da de fandt en regnorm. Det kan han godt, siger han og nikker.
Der er hverken have eller gård i institutionen, men bygningens tag er indrettet som legeplads med både gynger og blomsterbede.
Det er her, de tidligere på ugen fandt regnormen.
»Men du turde ikke røre ved den, vel?«, spørger pædagogen og smiler til drengen, der griner og gemmer sit ansigt i hænderne, mens han ryster på hovedet.
»Den var også lidt livlig«, siger pædagogen.
Hun hedder Pernille Wall, er 45 år og har været ansat i institutionen i 11 år.
Og så er hun blevet indstillet til Politikens Pædagogpris, der i samarbejde med Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger uddeles for første gang i år.
Pernille Wall er blevet indstillet af en far, der har fremhævet hendes særlige evne til skabe inspirerende aktiviteter for børnene samt den omsorg, hun giver, og som har sat sig så dybt i hans datter, at de stadig taler om Pernille flere år efter, datteren er begyndt i børnehave.
»Pernille er dygtig. Hun er nærværende og inviterer børn og forældre indenfor. Og så er hun enormt fagligt dygtig og er god til at få kvalitet ud i aktiviteter, der er betydningsfulde for børnenes udvikling og deres trivsel«, siger Morten Hvidemose, der er souschef i institutionen.
Sidste chance for at indstille
Pernille Wall er overrasket, da hun får at vide, hun er indstillet til prisen.
»Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er meget rørt. At få den respons fra en forælder, er jo nok det største, når man har med så små børn at gøre. Wow, altså«, siger hun og gemmer sit ansigt i blusen.
Kender du en pædagog, medhjælper eller assistent, der fortjener samme hæder som Pernille Wall, er det nu sidste chance for at indstille vedkommende til Politikens Pædagogpris 2020. Der bliver lukket for indstillinger torsdag 23.59. Så skynd dig ind på Politiken.dk/pædagogprisen og indstil vedkommende.
Pædagog: »Vuggestuebørn kan sagtens træffe selvstændige valg«Dyreliv i indre København
Selv om Pernille Wall siger, at hun ikke ved, om hun gør noget særligt, kan hun godt genkende sig selv i indstillingen.
»Altså det med, at jeg laver mange aktiviteter, det kan jeg godt genkende. Men det er jo sammen med mine kollegaer«.
Lige nu er temaet for aktiviteterne på stuen Vesterbros dyreliv.
»Man tænker ikke lige dyr og storby sammen, men der er altså mange sjove dyr på Vesterbro«, siger hun.
De har på rundturene i lokalområdet fundet både hunde, katte, fugle, bænkebidere, snegle og regnorme.
»Det er et mål for os at få jord under neglene og komme lidt ud af vores comfortzone«, siger hun.
Og så er der det med omsorgen, som hun også genkender.
»For at kunne få noget ud af aktiviteterne skal børnene være trygge, og der er omsorgen vigtig. For er børnene ikke knyttede til de voksne, kan de ikke være nysgerrige«.
Stort kram
På stuen er den toårige færdig med at tale om regnorme og kører nu frem og tilbage over gulvet med en legetøjsbil – når altså han ikke lige stopper for at give Pernille Wall et stort kram eller fortælle hende, hvor gammel han er, eller at han har lært at hoppe »rigtig højt«.
»Han udvikler sig enormt meget hele tiden. Og det havde han ikke kunnet, hvis han ikke var tryg. Se, hvor god han er til at styre farten på bilen og til at bremse i god tid, når han nærmer sig væggen«, siger hun og betragter drengen, der i stigende tempo kører legetøjsbilen fra væg til væg.
»Havde han været utryg, havde han stået helt stiv ovre i hjørnet. Derfor er omsorg det allervigtigste for små børns udvikling. Om det gælder at lære at holde en regnorm eller at træne grovmotorik«, siger hun.
fortsæt med at læse
