0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Se på kortet, om du kender nogle af de indstillede lærere til undervisningsprisen

Der er åbent for indstillinger til Politikens Undervisningspris frem til 4. april, og det strømmer ind.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er kort tid tilbage, før vinduet for indstillinger til Politikens Undervisningspris lukker.

Men allerede nu har mere end 1.800 elever, forældre og kollegaer i hele landet indstillet lærere, som udmærker sig i hverdagen.

undervisningsprisens danmarkskort, kan man se alle de indstillede lærere fra grundskolen, gymnasierne og erhvervsuddannelserne. (Kortet findes også nederst i denne artikel)

Nogle lærere har fået mere end 20 indstillinger, andre har fået en enkelt. Fælles for langt de fleste er et engagement, der har sat dybe aftryk i eleverne.

Hendes timer, jeg husker

Der er elever, som udtrykker deres taknemmelighed over lærere, der i bund og grund bare gør deres job rigtig godt:

Det er hendes timer, jeg husker, når jeg ser tilbage på min tid i folkeskolen

»Da jeg startede på gymnasiet efter at have haft Helle i matematik, følte jeg mig sikker og var foran mange af de andre elever i klassen. Undervisningen med Helle var ikke kedelig, og det er hendes timer, jeg husker, når jeg ser tilbage på min tid i folkeskolen«, skriver Mie Weibel for eksempel om sin tidligere lærer Helle Houkjær fra Krogårdsskolen i Greve.

Fik troen på mig selv

Der er dem, der fremhæver, at deres lærer har været med til at opbygge en faglig selvtillid, de ellers ikke havde tidligere:

Aldrig har jeg mødt en lærer, som har fået mig til at tro på mig selv så meget

»Aldrig har jeg mødt en lærer, som har fået mig til at tro på mig selv så meget, at jeg har opnået de mål, som jeg har sat mig for, og aldrig har jeg følt mig så støttet i min skoletid, som jeg har, efter jeg har mødt min lærer. Hun er fantastisk på sit område og er virkelig god til at dele sin viden ud til eleverne og sikrer sig altid, at alle er med«, skriver S. Zillgen om læreren Zascha Wartz fra VUC Aabenraa.

Lys i øjnene hos svage

Og så er der de lærere, der gør en stor forskel for ellers svage elever:

Marianne tilbyder også nogle af de unge, der har mest ondt i sjælen, nogle støttende samtaler, som var hun Fremtidslinjens svar på Tine Bryld

»Marianne har siden Fremtidslinjens start, ydet en fantastisk indsats som underviser for nogle af vores aller svageste elever. Marianne underviser i Teater og almindelige skolefag. Hendes utrættelige engagement, hendes evne til hele tiden at se muligheder, hendes opmærksomhed og hendes nærvær gør at unge, der aldrig før er blevet set, pludselig får lys i øjnene og mod på at tage ansvar for sig selv og deres tilværelse. Marianne tilbyder også nogle af de unge, der har mest ondt i sjælen, eller plages af psykiske problemer, nogle støttende samtaler, der bringer modet tilbage, som var hun Fremtidslinjens svar på Tine Bryld«, siger lederen Morten R. Ellehauge om læreren Marianne Søderlind Jensen fra ungdomsuddannelsen Fremtidslinjen i Køge.

Blandt mange, mange andre.

Politikens Undervisningspris uddeles til lærere i grundskolen, gymnasierne og erhvervsuddannelserne. Der er åbent for indstillinger frem til 4. april. Vinderne hyldes ved en prisfest i Politikens Hus 2. maj.

Politiken og Lundbeckfonden samarbejder om Politikens Undervisningspris.

Læs mere:

Annonce