0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

44-årige Lasse er en af Danmarks bedste undervisere: Han sender gymnasieelever på drømmerejse og får dem til at lege atomer

Lasse Seidelin Bendtsen sender sine elever på opdagelse i fysikkens verden. Sidste år vandt han en særpris i Politikens Undervisningspris. I dag åbnes der for indstillinger til årets pris.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rullebordet foran Lasse Seidelin Bendtsen er læsset med noget, der ligner oppakningen til et Olsen-banden-kup.

En kasse med hårtørrere, en bunke hvide plastikposer, en lavalampe, to dåser cola, en firkantet balje vand, en sten, en hvid flamingokugle og en lille Darth Vader-figur i plastik.

Fordelt på syv små borde sidder 2.K og afventer, hvad den 44-årige fysiklærer på Borupgaard Gymnasium i Ballerup har fundet på i dag.

»Hvis I vil være søde at lukke jeres skærme, så går vi i gang«, siger han.

Han stiller baljen med vand frem og smøger ærmerne på sin skjorte en smule op.

Stenen falder til bunds, straks han plumper den i. Flamingokuglen ligger til gengæld og vugger i overfladen.

»Meget overraskende«, bemærker Lasse Seidelin Bendtsen ironisk om effekten.

Han vender sig mod en stor hvid skærm i hjørnet og peger på et billede af en elefant i vand.

»Spørgsmålet er så, hvorfor noget meget, meget tungt som den her kan flyde?«, spørger han.

Han kigger ud på eleverne ...

»Hemmeligheden ligger i, at der er noget, der hedder tryk og opdrift, som vi skal studere. Og det første, vi gør, det er at opleve noget«, fortsætter han og dirigerer eleverne ud i et firkantet atrium bevæbnet med hårtørrere og plastikposer.

Gør fysik til en leg

Det var netop den 44-årige gymnasielærers evne til at gøre fysik og astronomi til en oplevelse, der skaffede ham en af Politikens Undervisningspris’ særpriser sidste år. Igen i år gives tre hovedpriser og seks særpriser til inspirerende lærere i grundskolen, gymnasiet og erhvervsskolen. Fra i dag og frem til 4. april kan du indstille en lærer til prisen, der uddeles 7. maj.

Sidste år greb en håndfuld af Lasse Seidelin Bendtsens elever chancen og indstillede ham. Særprisen er fuldt fortjent, lyder det fra eleverne i 2.K. Som elever på en biotek-linje har de valgt naturvidenskab til.

»Han går også op i, at vi skal lære på den bedst mulige måde. Det skal ikke bare være teoriundervisning, hvor vi sidder på vores stol i et helt modul. Nogle gange er vi udenfor, hvor vi næsten leger fysik. Hvis vi skal lære, hvordan et atom fungerer, så leger vi, at vi er en atomkerne med elektroner og protoner og neutroner«, siger 18-årige Sara Strand.

17-årige Ida Hee Hansen er en af dem, der i folkeskolen tvivlede på, at hun ville kunne lide fysik som fag.

»Men det er jeg bare virkelig kommet til, og jeg tror, Lasse er skyld i meget af det«, siger hun.

Når Lasse Seidelin Bendtsen lægger bøgerne til side for at tage eleverne med på stjernestudietur om aftenen eller drømmerejse til havets bund i torsdagens første modul, skyldes det flere ting:

»Det åbner op for en masse nysgerrighed, engagement og interesse hos eleverne. Og hvis de oplever det, så vil de også huske det«, siger han.

Derfor kan elefanten flyde

Foruden at gøre det at lære til en oplevelse bygger fysiklærerens undervisning på to andre principper. Eleverne skal føle sig trygge. Og så skal de vide præcis, hvad de skal kunne.

Derfor indeholder fysiktimen denne torsdag morgen også et særligt ritual. Én efter én giver eleverne en kompliment til Sara Strand, der som den sidste har haft fødselsdag.

»Du er rigtig sød og altid ambitiøs«, »Du er engageret«, »Du er et fantastisk menneske«, lyder det.

Forrest i klassen sidder den mørkhårede pige og drejer sig på stolen for at kigge hver enkelt af sine klassekammerater i øjnene, mens de taler til hende.

Komplimenterne skal give nærvær og skabe en stemning, hvor eleverne tør lave fejl, forklarer Lasse Seidelin Bendtsen.

»I dag er der er rigtig mange elever, som ligger under for et meget stort præstationspres og får stress. Det er rigtig vigtigt, at vi tager højde for det som undervisere«.

Den prisvindende fysik- og astronomilærers undervisning er et miks af leg, omsorg og selvfølgelig formler. Sidstnævnte får eleverne ind med kniv og gaffel.

På tavlen har fysiklæreren skrevet formlen for densitet: ρ = m (masse) / v (volumen). Rundt om tegner han en tallerken og på siderne bestik. Anretningen illustrerer spisereglen, der er en af Lasse Seidelins mange hjemmelavede metoder til at fordøje fysikken.

Gaflens tre takker viser, at eleverne skal huske symbolernes navne, enheder og betydning. Kniven skal minde om, at matematikken skal skæres op og oversættes til noget forståeligt.

»Først lavede jeg nogle lange lister over, hvad man skal kunne. Og ingen elever brugte det til noget. Men ved at lave det om til billeder blev det lige pludselig tydeligt for eleverne«, siger Seidelin.

Siden han vandt Undervisningsprisen, har han turneret på andre skoler og gymnasier for at fortælle om sine metoder, ligesom han underviser kommende fysiklærere som led i deres pædagogikum.

Densitetsformlen på tavlen er en af nøglerne til at forstå, hvorfor elefanten fra skærmen kan flyde i vand, når stenen i baljen ved siden af synker til bunds.

»Det er, fordi elefanten har en lavere densitet end vand, når den har taget lidt luft ind i lungerne. For selv om den vejer meget, har den også en stor volumen, så dens samlede massefylde eller densitet er lavere end vands«, lyder det fra en dreng bagerst i lokalet.

»Fuldstændig rigtigt!«, kvitterer Lasse Seidelin Bendtsen.

Annonce

»Vi har en vinder«

Det er blevet tid til, at 2.K skal have hårtørrerne i brug. I det firkantede atrium uden for fysiklokalet stiller de sig i små grupper og begynder at blæse varm luft ind i de hvide plastikposer.

Lasse Seidelin Bendtsen må anstrenge sig for at overdøve den høje summen fra eleveres aktivitet.

»Alle slukker hårtørrerne ... Og så slipper I. Nu«, råber han.

Straks efter svæver en håndfuld hvide plastikposer hastigt opad.

»Jaaah!«, »Wow«, »Ej, prøv at se vores«, lyder det opstemt fra eleverne, mens de læner hovederne tilbage.

Forklaringen på fænomenet kommer en pige i smækbukser med: »Med hårtørreren varmes luften i posen op. Og varm luft stiger til vejrs, fordi det vejer mindre«.

Den første luftballon rammer glasloftet over gymnasieklassen.

»Jeg tror, vi har en vinder«, konkluderer Seidelin.

Nede på jorden fortsætter timen. Der er flere Olsen-banden-rekvisitter at afprøve og flere formler at indtage med kniv og gaffel.

Læs mere:

LUNDBECKFONDEN

  • Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden

    Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden. Lundbeckfonden har løbende støttet projekter med fokus på undervisning og metodeudvikling i naturfagsundervisning på såvel grundskole- som ungdomsuddannelsesniveau. Med hjernesundhed som et særligt indsatsområde er det fondens vision at skabe bedre liv gennem ny viden.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…