Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningRullebordet foran Lasse Seidelin Bendtsen er læsset med noget, der ligner oppakningen til et Olsen-banden-kup.
En kasse med hårtørrere, en bunke hvide plastikposer, en lavalampe, to dåser cola, en firkantet balje vand, en sten, en hvid flamingokugle og en lille Darth Vader-figur i plastik.
Fordelt på syv små borde sidder 2.K og afventer, hvad den 44-årige fysiklærer på Borupgaard Gymnasium i Ballerup har fundet på i dag.
»Hvis I vil være søde at lukke jeres skærme, så går vi i gang«, siger han.
Han stiller baljen med vand frem og smøger ærmerne på sin skjorte en smule op.
Stenen falder til bunds, straks han plumper den i. Flamingokuglen ligger til gengæld og vugger i overfladen.
»Meget overraskende«, bemærker Lasse Seidelin Bendtsen ironisk om effekten.
Han vender sig mod en stor hvid skærm i hjørnet og peger på et billede af en elefant i vand.
»Spørgsmålet er så, hvorfor noget meget, meget tungt som den her kan flyde?«, spørger han.
Han kigger ud på eleverne ...
»Hemmeligheden ligger i, at der er noget, der hedder tryk og opdrift, som vi skal studere. Og det første, vi gør, det er at opleve noget«, fortsætter han og dirigerer eleverne ud i et firkantet atrium bevæbnet med hårtørrere og plastikposer.
Gør fysik til en leg
Det var netop den 44-årige gymnasielærers evne til at gøre fysik og astronomi til en oplevelse, der skaffede ham en af Politikens Undervisningspris’ særpriser sidste år. Igen i år gives tre hovedpriser og seks særpriser til inspirerende lærere i grundskolen, gymnasiet og erhvervsskolen. Fra i dag og frem til 4. april kan du indstille en lærer til prisen, der uddeles 7. maj.
Sidste år greb en håndfuld af Lasse Seidelin Bendtsens elever chancen og indstillede ham. Særprisen er fuldt fortjent, lyder det fra eleverne i 2.K. Som elever på en biotek-linje har de valgt naturvidenskab til.
»Han går også op i, at vi skal lære på den bedst mulige måde. Det skal ikke bare være teoriundervisning, hvor vi sidder på vores stol i et helt modul. Nogle gange er vi udenfor, hvor vi næsten leger fysik. Hvis vi skal lære, hvordan et atom fungerer, så leger vi, at vi er en atomkerne med elektroner og protoner og neutroner«, siger 18-årige Sara Strand.
17-årige Ida Hee Hansen er en af dem, der i folkeskolen tvivlede på, at hun ville kunne lide fysik som fag.
»Men det er jeg bare virkelig kommet til, og jeg tror, Lasse er skyld i meget af det«, siger hun.
Når Lasse Seidelin Bendtsen lægger bøgerne til side for at tage eleverne med på stjernestudietur om aftenen eller drømmerejse til havets bund i torsdagens første modul, skyldes det flere ting:
»Det åbner op for en masse nysgerrighed, engagement og interesse hos eleverne. Og hvis de oplever det, så vil de også huske det«, siger han.
Derfor kan elefanten flyde
Foruden at gøre det at lære til en oplevelse bygger fysiklærerens undervisning på to andre principper. Eleverne skal føle sig trygge. Og så skal de vide præcis, hvad de skal kunne.
Derfor indeholder fysiktimen denne torsdag morgen også et særligt ritual. Én efter én giver eleverne en kompliment til Sara Strand, der som den sidste har haft fødselsdag.
»Du er rigtig sød og altid ambitiøs«, »Du er engageret«, »Du er et fantastisk menneske«, lyder det.
Forrest i klassen sidder den mørkhårede pige og drejer sig på stolen for at kigge hver enkelt af sine klassekammerater i øjnene, mens de taler til hende.
Komplimenterne skal give nærvær og skabe en stemning, hvor eleverne tør lave fejl, forklarer Lasse Seidelin Bendtsen.
»I dag er der er rigtig mange elever, som ligger under for et meget stort præstationspres og får stress. Det er rigtig vigtigt, at vi tager højde for det som undervisere«.
Den prisvindende fysik- og astronomilærers undervisning er et miks af leg, omsorg og selvfølgelig formler. Sidstnævnte får eleverne ind med kniv og gaffel.
På tavlen har fysiklæreren skrevet formlen for densitet: ρ = m (masse) / v (volumen). Rundt om tegner han en tallerken og på siderne bestik. Anretningen illustrerer spisereglen, der er en af Lasse Seidelins mange hjemmelavede metoder til at fordøje fysikken.
Gaflens tre takker viser, at eleverne skal huske symbolernes navne, enheder og betydning. Kniven skal minde om, at matematikken skal skæres op og oversættes til noget forståeligt.
»Først lavede jeg nogle lange lister over, hvad man skal kunne. Og ingen elever brugte det til noget. Men ved at lave det om til billeder blev det lige pludselig tydeligt for eleverne«, siger Seidelin.
Siden han vandt Undervisningsprisen, har han turneret på andre skoler og gymnasier for at fortælle om sine metoder, ligesom han underviser kommende fysiklærere som led i deres pædagogikum.
Densitetsformlen på tavlen er en af nøglerne til at forstå, hvorfor elefanten fra skærmen kan flyde i vand, når stenen i baljen ved siden af synker til bunds.
»Det er, fordi elefanten har en lavere densitet end vand, når den har taget lidt luft ind i lungerne. For selv om den vejer meget, har den også en stor volumen, så dens samlede massefylde eller densitet er lavere end vands«, lyder det fra en dreng bagerst i lokalet.
»Fuldstændig rigtigt!«, kvitterer Lasse Seidelin Bendtsen.
