0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Tine Drud Jensen vandt sidste år Politikens Undervisningspris for sin evne til online undervisning. Nu giver hun sine bedste råd videre til lærere, elever og forældre, der lige nu skal lære at bytte klasselokalet ud med skærme.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Guide til fjernundervisning: Sådan skifter du klasseværelset ud med en skærm

Tine Drud Jensen har praktiseret fjernundervisning, længe før coronaen ramte, og skolerne lukkede. Det vandt hun Politikens Undervisningspris for sidste år. Nu giver hun sine bedste råd videre.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lige nu arbejder lærere, elever og forældre hårdt på at få meningsfuld undervisning op at køre – uden for klasseværelset. Og selv om fjernundervisning for de fleste er nyt, er der folk, der kender indgående til det. Folk, som har arbejdet med det længe før corona, karantæne og lukkede skoler.

En af dem er Tine Drud Jensen. Hun vandt sidste år en af særpriserne i Politikens Undervisningspris for sin eneste fjernundervisning af detail- og handelserelever på EUD online på Niels Brock.

Politikens Undervisningspris uddeles hvert år i samarbejde med Lundbeckfonden til dygtige lærere og undervisere fra hele landet. Der er åbent for indstillinger, og hvis du har en lærer, der som Tine Drud Jensen kan noget særligt, kan du indstille dem her.

Tine Drud Jensen blev hædret som en af landets dygtigste undervisere på trods af, hun aldrig havde mødt sine elever.

»Jeg havde ikke engang et fysisk kontor på skolen. Alt foregik online, og det fungerede ret fantastisk«, siger hun, da Politiken et år senere taler med hende for at få hendes bedste råd til fjernundervisning.

Tre praktisk ting skal være på plads

»Først og fremmest skal man have et virtuelt klasseværelse. Vi brugte Facebook Workplace, der fungerer ligesom en Facebookgruppe«, siger hun og tilføjer, at det også kan være andre platforme som Microsoft Teams, der fungerer på samme måde som Slack, der også bruges som kommunikationsplatform af mange arbejdspladser.

»Det vigtigste er, at man kan kommunikere let, overskueligt, og at man kan skabe en følelse af at være sammen som gruppe, selvom man ikke ses«, siger Tine Drud Jensen.

Derudover siger hun, at man også skal have en online platform, hvor eleverne kan finde undervisningsmateriale og opgaveformuleringer.

»Man kan eksempelvis bruge Moodle eller itslearning. Der er både et system til udlevering af materiale og en afleveringsmappe til opgaver. Det skal være overskueligt uge for uge for alle, ellers bliver det svært at forberede sig og deltage i undervisning«, siger Tine Drud Jensen.

Endelig skal man ifølge Tine Drud have en platform, hvor man afholder webinarer og mødes ansigt til ansigt uden at være i samme lokale.

»Det kan være Skype, Zoom eller Adobe Connect. Jeg starter altid med at afholde et møde, der handler om, at alle får teknikken til fungere. Når det er på plads, kan man bygge relationer, undervisning og læring ovenpå«, siger hun.

Klare rammer

»For at undervisningen kan fungere online, er det vigtigt, at der er klare rammer. Eleverne skal altid vide, hvornår og hvordan, de kan få fat på læreren eller underviseren. For mig var det vigtigt, at jeg havde alle elevers telefonnummer, og at alle elever havde mit«, siger hun.

Desuden er det vigtigt, at det er klart kommunikeret, hvornår eleverne kan få fat på underviseren.

»Er man tilgængelig hele tiden eller i specifikke tidsrum? Kommunikerer man på telefon, mail eller i et virtuelt undervisningsrum som Facebook Workspace? Det skal eleverne vide fra begyndelsen«, siger Tine Drud Jensen.

Tavleundervisning kan ikke overføres til nettet

»Fjernundervisning adskiller sig fra klasseundervisning på mange måder. Også indholdsmæssigt«, siger Tine Drud Jensen.

Hun foreslår eksempelvis, at man ikke ikke gennemgår teori online i samme grad, som man ville gøre i et klasseværelse.

»Det fungerer bedre, at eleverne har læst teorien hjemmefra, og så mødes man om fremlæggelser eller gennemgang af opgaver, hvor man får feedback og sparring. Det andet bliver for fjernt, og så mister eleverne koncentrationen«.

Hun tilføjer dog, at det kræver kommunikation og støtte af den enkelte.

»Det sætter lidt højere krav til elevens selvstændighed, og derfor er det afgørende, at man står til rådighed til at hjælpe mellem timerne, hvis der er noget, eleverne ikke forstår. Ellers taber man dem. Det er også her, forældrene kan gå ind og støtte«, siger hun.

Her spiller alderen ind.

»Hvis det er yngre elever, der ikke har modenheden til selv at læse og forstå teorien, kan det være nødvendigt at gennemgå den. Men her vil jeg anbefale, at man deler dem op i indre grupper og underviser dem lidt ad gangen, så der er plads til spørgsmål og øjenkontakt. For tavleundervisning fungerer ikke på nettet«.

Hun siger desuden, at et vellykket webinar kræver klare linjer. Hun foreslår, at man laver en regel om, at alle skiftes til at tale, og at dem, der ikke taler, slukker deres mikrofoner, når det ikke er deres tur.

»Så kan man skrive i en chat eller trykke på en knap, hvis man vil sige noget – ligesom hvis man rækker hånden op i et klasseværelse«, siger hun.

Relationer er afgørende

»Der er ingen undervisning uden relationer – det gælder også online. Der skal det bare skabes på en anden måde. Jeg gav eksempelvis ikke skriftligt feedback, men udelukkende mundtlig – altså online. Det gør dels, at de hører efter, men også, at de ved, at man interesserer sig for dem og giver sig tid til dem. Det styrker relationen og dermed ansvarsfølelsen hos eleven«, siger Trine Drud Jensen.

Hun foreslår desuden, at man kan dele eleverne ind i små online grupper og give dem opgaver, de skal løse i fællesskab.

Annonce

»Så kan man lade dem fremlægge samlet. Det gør både, at de lærer hinanden at kende som klasse, og at de får tid sammen læreren«, siger hun.

Hun siger derudover, at hun gik op i, om eleverne deltog, og at hun lod dem mærke det.

»Hvis en elev ikke dukkede op til et webinar eller ikke sagde noget undervejs, ringede eller skrev jeg til dem bagefter. Så spurgte jeg, hvad det handlede om, og foreslog, at vi tog et nyt webinar, hvor de kunne prøve igen. Nogle gange viste det sig, at de ikke havde forstået læsestoffet, og så måtte jeg tage den der fra. Det kan man kun opspore med skarpe kommunikationskanaler og gode relationer«, siger hun.

Husk at sige god weekend

»Det er vigtigt at give noget af dig selv, selv om det måske kan virke lidt kunstigt. Jeg brugte eksempelvis ofte det virtuelle klasserum på Facebook Workspace til små opmuntrende bemærkninger og kommentarer«, siger hun.

Hun fortæller, at det kunne være alt fra at skrive små påmindelser op til webinarerne, til at ønske dem en god weekend.

»Jeg kunne også finde på at skrive ting som: ’Tak for godt webinar, nu skal jeg i teatret’. De der små personlige ting viser, hvem man er, og åbner for tillid og gode relationer«.

Men ikke al kontakt var positivt. Og det, siger Tine Drud Jensen, er også en del af en god relation.

»Det var også det virtuelle klasserum, at jeg gav reprimander, hvis de ikke afleverede til tiden eller sløsede med at møde op. Nøjagtig som man ville gøre i et klasseværelse«.

Læs mere:

LUNDBECKFONDEN

  • Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden

    Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden. Lundbeckfonden har løbende støttet projekter med fokus på undervisning og metodeudvikling i naturfagsundervisning på såvel grundskole- som ungdomsuddannelsesniveau. Med hjernesundhed som et særligt indsatsområde er det fondens vision at skabe bedre liv gennem ny viden.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?