0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Janus Engel
Foto: Janus Engel

Frits Edslev underviser i matematik og kemi på Vibenhus Gymnasium. Han vinder Politikens Undervisningspris 2020.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Frits' timer er fejl gode

Frits Edslev er gymnasielærer og vinder Politikens Undervisningspris, fordi han kender alle elever godt og opfordrer dem til at lære gennem fejl.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Frits Edslev har en fortid som forsker inden for biokemi, men besluttede for 27 år siden at blive gymnasielærer i stedet for forsker. Det kalder han i dag for den bedste beslutning i sit liv.

»Jeg har verdens bedste job, fordi jeg både får lov til at uddanne og danne de unge mennesker«, siger han.

Frits Edslev underviser i matematik og kemi på Next Vibenhus Gymnasium på Østerbro i København.

Hans elever er så glade for ham, at de har indstillet ham til Politikens Undervisningspris, der hvert år uddeles i samarbejde med Lundbeckfonden.

Og nu har det faglige panel for gymnasieskolerne vurderet, at Frits skal vinde hovedprisen i kategorien.

»Frits inkarnerer den egenskab, at man er lærer, fordi man holder af at være sammen med eleverne. Vi lever i en tid, hvor uddannelse i høj grad bliver gjort til et spørgsmål om udbytte og faglige mål. Det kalder på lærere, der formår at brænde igennem og opbygge en god relation til eleverne«, siger Noemi Katznelson.

Hun er centerleder på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og sidder i det faglige panel.

Flere af Frits Edslevs elever fremhæver, at han er en »meget tålmodig« lærer, og at han tilpasser sin måde at lære fra sig til den enkelte elev.

»Fritz tager sig tid. Hvis du har brug for hjælp, skynder han sig ikke, han bliver, til man kan det«, siger Theis Max Ellitsgaard Larsen, der er 17 år og har Frits Edslev i kemi og matematik.

Han bakkes op af klassekammeraten Linda Andersen på 17 år.

»Nogle af os elever kan ikke koncentrere os så nemt i timerne. Så skriver vi til ham efter skole, og så hjælper han os med lektierne«, siger hun.

Se Frits Edslev reaktion på at vinde prisen her:

Af indstillingerne fremgår det, at Frits Edslev foruden at være tålmodig også formår at skabe et rum, hvor der er plads til at fejle.

»Det er vigtigt for mig, at eleverne tør fejle i mine timer. Det er ikke bare tilladt, det er en decideret god ting at lave fejl. Det er jo fejlene, vi lærer af«, siger han.

Han betegner selv sin undervisningsstil som en smule gammeldags med tavleundervisning, opgaveløsning og fremlæggelser.

»Så det er jo ikke det, der skiller mig ud. Det, der måske skiller mig ud, er, at jeg har en dyb relation til alle elever«, siger Frits Edslev.

Han tror ikke på, at en lærer kan kende eleverne for godt.

»At være en mentor for eleverne er det allervigtigste for mig«, siger han.

Annonce

LUNDBECKFONDEN

  • Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden

    Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden. Lundbeckfonden har løbende støttet projekter med fokus på undervisning og metodeudvikling i naturfagsundervisning på såvel grundskole- som ungdomsuddannelsesniveau. Med hjernesundhed som et særligt indsatsområde er det fondens vision at skabe bedre liv gennem ny viden.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden