0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jacob Risgaards lærer inviterede hele klassen på besøg på børnehjemmet: »Det var fantastisk. Så blev det ikke så mystisk længere«

43-årige Jacob Risgaard er medstifter af webshoppen Coolshop og kendt fra DR-programmet ’Løvens hule’. Men det kunne nemt være gået en anden vej i livet for den succesfulde iværksætter, hvis det ikke havde været for en helt særlig klasselærer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Aleksander Klug/Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug
Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 1992 satte en ung dreng fra 8.a på Sæby Kommuneskole sine tasker i sit nye hjem. Han var flyttet på et børnehjem skråt over for skolen, hvor han kunne traske hen to minutter i mødetid de dage, det passede ham at dukke op.

Drengens navn, Jacob Risgaard, ringer i dag en klokke i mange ører som den succesfulde iværksætter, der både gør sig til med millioninvesteringer og sjove bemærkninger i det populære DR-program ’Løvens hule’.

En af de personer, der har haft en særlig indvirkning på, at det hele vendte for den nordjyske dreng, var hans klasselærer Kirsten Rye, der også er blevet nævnt flere gange i programmet. Derfor fortæller Jacob Risgaard nu historien om den i dag pensionerede folkeskolelærer i forbindelse med, at der er åbnet for indstillinger til Politikens Undervisningspris, som hvert år uddeles til netop lærere, der er særligt engagerede og dygtige.

Du kan selv indstille en eller flere lærere her.

En af de episoder, der ifølge Jacob Risgaard bedst beskriver Kirsten Rye, var en dag i 8. klasse, hvor hun arrangerede en klassetur hen til hans børnehjem. Klassekammeraterne skulle se, hvordan det rent faktisk så ud at bo på børnehjem, i stedet for at snakke om det i krogene. Som på de fleste danske skoler var der langt mellem børn, der boede på børnehjem i den nordjyske by med knap 9.000 indbyggere.

»De andre børn forstod det jo ikke. Alle i klassen kom fra trygge små nordjyske hjem, og de havde godt af at se, at det ikke var alle, der havde det så nemt som dem«, siger hun.

For Jacob Risgaard var det »fantastisk« at have hele klassen stuvet sammen på værelset på børnehjemmet.

»Så var det ikke så mystisk længere«, siger han.

Hashplanter i vindueskarmen

Jacob Risgaard var »i puberteten på steroider«, da han gik i udskolingen og boede på børnehjemmet, fortæller han. Hvilket også var årsagen til, at han flyttede derhen i første omgang. Han dyrkede hashplanter i vindueskarmen, drak og pjækkede fra skole.

»Ordet børnehjem gør vildt ondt på min mor. Det var ikke hende, der fejlede – min mor drak ikke eller andet – det var bare mig, der var i puberteten big time, og hun var alene, og det var svært for hende at håndtere«.

Jacob Risgaards mor blev gravid med ham på en studietur til Italien, og han mødte først sin italienske far som voksen.

Børnehjemmet kunne heller ikke håndtere Jacob Risgaard, og opholdet endte, samme år han flyttede ind.

»Jeg tror ærlig talt ikke helt, at kommunen vidste, hvad de skulle stille op med mig. På børnehjemmet var den yngste 5 år, og så var der os på 14 år, og vi var virkelig dårlig indflydelse på de mindre børn«.

Det betød, at Jacob Risgaard flyttede ind i en lejlighed stillet til rådighed af kommunen og boede alene i en alder af 14 år.

Kirsten Rye så ham dengang som sit»hjertens- og smertensbarn«.

»Jeg holdt meget af ham, men lige så glad, jeg var for ham, og lige så meget jeg ville hjælpe ham, lige så træt og irriteret kunne jeg blive over hans eskapader. Men man kan ikke have siddende på sig, at et barn mistrives og ikke udnytter sine evner. Jeg brugte mange tanker på at bekymre mig om ham. Hvad i alverden skal man gøre?«.

I skolen var mange af lærerne trætte af ham og hans narrestreger. Han beskriver sig selv som »den mindst autoritetstro person« på det tidspunkt.

»Hvis der var en lærer, der altid var sur på mig og råbte ad mig – det havde jeg sgu ikke respekt for. Man har altid mest respekt for de lærere, der ikke bliver sure. Kirsten indgydede respekt ved at være flink. Der er ikke noget mere rutineret end ikke at skubbe hinanden«.

Bag mikserpulten

I ottende klasse landede Jacob Risgaard et job som musikmikser på den lokale radiostation i Frederikshavn.

»Han var meget intelligent og kreativ, men han var også meget alternativ i forhold til de andre tilpassede elever, der gjorde, som man sagde«, siger Kirsten Rye.

»Han havde et andet drive. Han var ikke en 13-tals elev – han var også intelligent, men det var bare ikke det, han brugte sine kræfter på«.

Klasselæreren arrangerede et erhvervsbesøg på radiostationen, for at klassekammeraterne kunne se Jacob Risgaard live i æteren.

»De sad og kiggede på Jacob, der styrede en mixerpult i en alder af 14 år og lavede sit eget program. De var fulde af beundring for Jacob – han kunne noget, de andre ikke kunne«.

Og det var netop støtten og tilliden, der gør, at Kirsten Rye har så særlig en betydning for Jacob Risgaard i dag.

»Uanset hvor dum jeg var, så mente hun hele tiden, at der var større potentiale, og det betød helt vildt meget for mig. Det har betydet virkelig meget at have én, jeg skulle bevise noget overfor. Alle dem, jeg kender, der også har haft en lidt vild barndom, hvis ikke de skulle stå op og bevise noget overfor nogen, så mistede de drive. Hun har været motoren for, at jeg kom videre«.

Den værste arbejdsdag i mit liv

Jacob Risgaard færdiggjorde 9. klasse og fortsatte i 10. klasse. Men her gik det galt igen. Han havde svært ved at møde op i skolen, og en dag kom han fuld tilbage fra spisepausen med en af sine venner.

Annonce

Kirsten Rye underviste ikke 10.-klasserne, men tog med til mødet, da hun hørte, at skoleledelsen ville smide ham ud.

»Det var den værste dag i mit arbejdsliv. Han (Jacob Risgaard, red.) sagde, »jeg skal nok sørge for, at du bliver stolt af mig«. Det husker jeg den dag i dag. Der var brugt mange kræfter fra flere sider, og der var både sorger og glæder med Jacob, og så endte det alligevel med, at han blev smidt ud af skolen«.

Jacob Risgaard husker selv tydeligt dagen og de ord, han sagde til Kirsten Rye, inden han forlod skolen.

»Det med, at der var én, der havde så mange følelser bundet i noget, der egentlig bare kunne være hendes arbejde – det glemmer jeg aldrig«, siger Jacob Risgaard om den dag, der endte med at være vendepunktet i hans liv.

Han gav den efterfølgende fuld skrue på den lokale radio i Frederikshavn, kom ind på Journalisthøjskolen i Aarhus, men fandt kort tid inde i uddannelsen ud af, at han skulle en helt anden vej.

Afgangskarakterer er ligegyldige

Hvis det står til Jacob Risgaard, skal der ikke være så meget fokus på afgangskarakterer på landets folkeskoler.

»Man skal lave folkeskolen til et sted, hvor den vigtigste opgave er at lave nogle gode hele mennesker ud af det og lære eleverne basisfærdigheder og så glemme alt det afrapportering. Alt det vigtige kan man ikke måle på – man kan ikke måle på empati. Jeg har i øvrigt aldrig hørt om en arbejdsgiver, der kigger på nogens afgangspapirer fra folkeskolen«.

Jacob Risgaards egne børn – tvillingedøtre på otte år – har også en helt speciel lærer, der ifølge ham netop formår at sørge for, at de næsten hver dag har en sjov historie at fortælle fra undervisningen.

Læs mere: